Ident-en er rekvirentens standard internet web adresse, hvis rekvirenten har en sådan. Hvis ikke opbygges ident-en som en standard internet web adresse. 
Eksempler på rekvirenter, som kan være amter, vandværker, råstofindvindere, etc.:
med en eksisterende internet web adresse:

• dk.aaa for Århus Amt
• dk.ribeamt for Ribe Amt
• dk.kbhvand for Københavns Vand

med en konstrueret ident:

• dk.oester-groenning-vandvaerk for et lille privat vandværk, som ikke har en anvendelig internet web adresse.

Ident-en for indsamlere er deres standard internet web adresse. Indsamlere vil typisk være private rådgivere.

Eksempler på indsamlere:

• dk.watertech for WaterTech a/s
• dk.ramboll for Rambøll

Ident-en for et projekt er sammensat af rekvirentens ident og et projektnavn, hvoraf det fremgår, hvad der er formålet og i hvilket område, det er udført. Formål og område adskilles med en bindestreg. Formålet kan være råstofindvinding, grundvandsindvinding, sårbarhedskortlægning, etc.

Hvis der er flere rådgivere (contractors) på samme projekt, oprettes et projekt for hver rådgiver, hvor projektnavnet efterfølges af et bogstav adskilt med punktum. Eksempler på project ident-er:

• dk.aaa.raastof-langaa for en råstofkortlægning ved Langå udført for Århus Amt
• dk.aaa.grundvand-beder.a for en grundvandskortlægning ved Beder udført for Århus Amt af rådgiver 1
• dk.aaa.grundvand-beder.b for en grundvandskortlægning ved Beder udført for Århus Amt af rådgiver 2

Ident-en sammensættes af projektets ident, datatypen og det specifikke profilnr. eller sonderingsnr. Datatypen vil være: wenner, schlumberger, paces, mep eller tem.
Eksempler på dataset ident:

• dk.aaa.raastof-langaa.wenner.84137 for et Wenner profil med linienummer 84137, som indgår i en råstofkortlægning ved Langå udført for Århus Amt
• dk.aaa.grundvand-beder.a.tem.bed17 for en TEM sondering med sonderingsnr. bed17, som indgår i en grundvandskortlægning ved Beder udført for Århus Amt.

Ident-en sammensættes af projektets ident, modeltypen og et specifikt modelnavn som evt. kan være arvet fra data-s profilnummer eller sonderingsnummer. Modeltypen vil være 1dv (1D vertikal, onedimvertmodel) eller 2dv (2D vertikal, twodimvertmodel).
Eksempler på model ident-er:

• dk.aaa.grundvand-beder.a.1dv.bed17 for en 1D vertikal model, som er en tolkning af en TEM sondering med sonderingsnr. bed17, som indgår i en grundvandskortlægning ved Beder udført for Århus Amt.
• dk.aaa.grundvand-beder.a.2dv.02 for en 2D vertikal model, som er en tolkning af et MEP profil med profilnr. 02, som indgår i en grundvandskortlægning ved Beder udført for Århus Amt.

En Model Edition er en samling modeller inden for et projekt, som har samme overordnede tolkningssetup, dvs. at alle modeller skal have samme modelsubtype, parameterisering (fålag eller mangelag) og brug af a priori viden (ingen a priori eller alle påført eller påvirket af a priori viden).

Model Edition identen (MoEdition.Ident) sammensættes af projekt ident, datatyper (der indgår i tolkningen), teststedsmodel udtrykt ved refmodeldk01/refmodeldk02/refmodeldk03/refmodelnone, ModSubType, modelparametrisering udtrykt ved discrete/smooth, information om der er brugt a priori viden udtrykt ved noprior/prior og et navn. Navnet skal være en lille forklarende tekststreng, der med ord præcist beskriver, hvad der adskiller denne model edition fra andre model editions (i projektet). Hvis alle 1D modeller i en model edition har samme antal lag, bør navnet starte med antallet af lag (det sker automatisk for model edition identer som genereres i Aarhus Workbench). Den første metode-specifikke tolkning uden nogen form for kombineret tolkning med andre geofysiske metoder eller anden form for a priori viden bør navngives primary. For modeller baseret på TEM/SkyTEM data anvendes temsubtyper (tem40, temcl, hmtem1, hmtem2, patem, skytem1, skytem2, geotem) i stedet for datatypen (tem). Det skal fremgå hvilken teststedmodel der er kabilreret op mod: for ikke-TEM data anvendes refmodelnone, for data som er kalibreret op mod Lyngby teststedets oprindelige model anvendes refmodeldk01, for data som er kalibreret op mod Lyngby teststedets reviderede model anvendes refmodeldk02 og refmodeldk03 er oprettet til kommende nyt teststed. Model editions er nærmere beskrevet her.

Eksempler på MoEdition Identer:

• dk.mim.aar.grundvand-skellerup-paces.paces.refmodelnone.1dlci.discrete.noprior.3layer_primary for en Model Edition med modeller, som er resultatet af, at PACES data er tolket med LCI som fålagsmodeller uden brug af a priori viden. Model Edition hører til projektet "dk.mim.aar.grundvand-skellerup-paces"
• dk.mim.ros.saarbarhed.hvidebaek.tem40_mep.refmodeldk01_refmodelnone1dsmci.smooth.prior.17layer_samtolkning_apriori_fra_boringer for en Model Edition med modeller, som er resultatet af, at TEM (tem40) og MEP data er tolket med SMCI som mangelagmodeller med brug af a priori viden. Model Edtion navnet er 17layer_samtolkning. Model Edition hører til projektet "dk.mim.ros.saarbarhed.hvidebaek". TEM-data er kalibreret op mod Lyngby teststedets oprindelige model.

Ud fra instrumentindivid-navnet skal det fremgå, hvem der er ejeren af instrumentet, hvilken type det er, hvilket nummer det er af samme type, og hvilken revision det er. Hvis instrumentet består af flere selvstændige delinstrumenter, skal det fremgå sammen med typen, hvilket delinstrument det er. Instrumenttype og delinstrumenttype adskilles med en bindestreg. Instrumenter af samme type nummereres. En revision af instrumentet vil være udskiftning af hardware eller software. Disse nummereres fortløbende med et 3-cifret nummer (001, 002, 003, ...).

Når man benytter et lejet instrument skal instrument-individets ident navngives efter ejeren af instrumentet: f.eks. ca.geonics.protem47d.1.001. Man skal benytte fuld ident, d.v.s. at man medtager instrumentnummer og revisionsnummer. Der kan være flere instrumenter af samme type i udlejningspuljen. Det er usandsynligt at man kan holde styr på revisioner af lejede instrumenter, så et lejet instrument får sandsynligvis ikke nye revisioner. Serienummeret er et vigtigt felt for lejede instrumenter, da det er det som identificerer instrumentet. Inden man opretter et nyt instrument-individ for et lejet instrument, skal man tjekke om instrumentet allerede er oprettet, så samme instrument kun optræder som et instrumentindivid (evt. i flere revisioner) i GERDA.

Eksempler på instrument individer:

• dk.watertech.protem47d.1.001 for Watertech- (dk.watertech) Protem47d modtager (protem47d. Det er deres første Protem47d modtager (1) og det er ikke revideret (001).
• dk.watertech.tem47.1.001 for Watertech- Tem47 sender. Det er deres første Tem47 sender og det er ikke revideret.
• dk.watertech.hfcoil.1.001 for Watertech- modtagerspole. Det er deres første modtagerspole og det er ikke revideret.
• dk.au.geo.sas300c.1.003 for geofysisk afdeling, Aarhus Universitets ABEM SAS300C terrameter. Der er det første og det er revideret 3 gange.

Ud fra instrumenttypen skal det fremgå, hvem der har fremstillet instrumentet. Igen skal det fremgå hvilket delinstrument det er, hvis instrumentet består af flere selvstændige enheder.
Eksempler på instrumenttyper:

• com.geonics.protem47d for en digital Protem47d modtager (protem47d), som er fremstillet af Geonics Limited (com.geonics).
• se.abem.sas300c for et sas300c terrameter (sas300c), som er fremstillet af ABEM Instrument AB (se.abem).

Software, det vil sige en bestemt softwareversion, som enten anvendes til processering af data eller tolkning af data, navngives, så det fremgår, hvem der har fremstillet det og hvad dets programnavn er, samt hvilket versionsnummer og evt. build-nummer det har. Den første halvdel af software ident-en skal svare til den relatede softwaretypes ident.
Eksempler på software:

• dk.au.geofysik.sitem.1.32 for TEM processeringssoftware (sitem) med versionsnummeret 1.32, fremstillet på Geofysisk Afdeling, Aarhus Universitet (dk.au.geofysik).
• com.interpex.temix-xl.3.22 for TEMIX XL (temix-xl) modelleringssoftware med versionsnummeret 3.22, fremstillet af Interpex Limited (com.interpex).

Ud fra softwaretype ident-en skal det fremgår, hvem der har fremstillet det og hvad dets programnavn er.

Eksempler på softwaretyper:

• dk.au.geofysik.sitem for TEM processeringssoftware (sitem), fremstillet på Geofysisk Afdeling, Aarhus Universitet (dk.au.geofysik).
• com.interpex.temix-xl for TEMIX XL (temix-xl) modelleringssoftware fremstillet af Interpex Limited (com.interpex).