Forskergruppen PACE (Past Climate and Environments) består af forskere fra Afdeling for Glaciologi og Klima og Afdeling for Maringeologi, der er eksperter i fortidens klima og miljø. Fokus er primært på studier i og omkring Grønland; dog er vi også involveret i studier fra andre områder og særligt Nordatlanten.
Vores mål er at:
- Opnå en bedre forståelse af klima- og miljøforandringer på tidsskalaer fra årtier til årtusinder
- Sætte de nuværende klimaforandringer ind i en længerevarende kontekst.
På denne måde kan vi bidrage til at forudsige de kommende forandringer mere nøjagtigt.
Forandringer i Arktis har store konsekvenser. Smeltevand fra Indlandsisen bidrager til den globale havniveaustigning og kan endvidere forstyrre Golfstrømmen, hvilket vil have store konsekvenser for klimaet, ikke mindst i Nordvesteuropa.
Ændringer i havisens udbredelse spiller ligeledes en vigtig rolle for klimaet, idet en svindende forekomst kan forstærke klimatisk opvarmning gennem feedback-processer. Desuden er havis vigtig for primærproduktionen og dermed en del af det arktiske økosystem, hvilket gør fiskeri og oprindelige befolkningsgrupper sårbare over for ændringer af havisen.
Satellit- og instrumentelle målinger af forandringer i Arktis dækker kun de seneste årtier. Der er derfor stort behov for data, der går længere tilbage i tid, hvis vi skal forstå de nuværende forandringer og samspillet mellem klima, hav, havis og Indlandsisen.
Forskerne i PACE-gruppen analyserer sedimentkerner fra havet og søer med henblik på at genskabe klima- og miljøforandringer længere tilbage i tiden end de instrumentelle målinger rækker. Således kan vi rekonstruere fortidens ændringer i temperatur, salinitet, havstrømme, gletsjeraktivitet, smeltevand, havis, næringsforhold og primærproduktion ved hjælp af sedimentologiske, biokemiske og mikrofossil-analyser af sedimentkernerne.
Forskningsemner
- Holocæne klimavariationer i Arktis og Nordatlanten (forcering, mekanismer og timing)
- Gletsjer-fjord-havsamspillet i Grønland
- Arktisk havis og primærproduktion
- Kendskab til fortidens klimascenarier gør det muligt at drage en analogi til nutiden scenarier (Det Holocæne Optimum, middelalderens varmeperiode) – for at opnå bedre forudsigelser af fremtidens ændringer i klima, havis og Indlandsisen
- Udvikling og kalibrering af klimaproxy-metoder.