Sedimentære bassiner

Hovedparten af de geologiske ressourcer og råstoffer menneskeheden betjener sig af såsom olie, gas, kul, drikkevand, geotermisk vand, mineraler, byggematerialer etc. findes i sedimentære bassiner. De sedimentære bassiners dannelse og udvikling gennem geologisk tid, deres indhold af geologiske materialer og værdifulde råstoffer og disses forekomst og lødighed udgør derfor et meget vigtigt forskningsfelt.

Et sediment bassin er et afgrænset område på jordoverfladen, hvor der gennem geologisk tid er foregået en gradvis indsynkning af bassinets bund, samtidigt med at der er aflejret sedimenter af forskellig typer og sammensætning. Formen af området kan variere fra aflangt eller irregulært til ovalt af få km til mere end 1000 km i diameter, og bassinet er ofte afgrænset af store brudzoner mod fx grundfjeldet (forkastninger).

Sedimentære bassiner kan eksistere i op til flere hundrede mio. år. Bassiners dannelse og forsvinden er relateret til pladetektoniske bevægelser, og når de udsættes for kompression fx i forbindelse med kollision af tektoniske plader, deformeres lagene og foldes op som bjergkæder. Lagene kan i så tilfælde studeres i fjeldsider, vej gennemskæringer e.l.

Eksempler på bassiner er fx Det Danske Bassin, der strækker sig fra Bornholm i øst henover det meste af det danske landområde og indre farvande til Skagerrak og videre vestpå, hvor det fortsætter i Nordsø Bassinet. Det Danske Bassin er fyldt med erosionsmateriale (grus, sand, silt og ler) primært hidrørende fra nedslidning af det skandinaviske grundfjelds skjold foruden kilometer tykke lag af kemisk udfældet salt og kalksten dannet ved ophobning af mikroskopiske skeletrester fra havalger (kokkolitter). Tykkelsen af de sedimentære lag i et bassin kan blive op til mange kilometer, fx mere end 10 km som i Det Danske Bassin og Nordsø Bassinet.

De ældste bjergarter i Danmark er grundfjeldet, som ligger under hele landet i forskellige dybder ned til 10-15 km, hvorimod grundfjeldet når over havets overflade på Bornholm. Ovenpå grundfjeldet ligger geologiske lag, dannet gennem de seneste godt 500 mio. år i mange forskellige aflejringsmiljøer. Lagene indeholder vidnesbyrd om hvorledes hav og land har skiftet, klima ændringer, udviklingen af dyre- og plantelivet og hvordan jordskorpen har flyttet sig.