Satellitbilleder viser vejen for ”vandret iskerneboring”

Publiceret 27-08-2020
Nyhed

NASA og De Nationale Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har brugt højopløselige satellitbilleder til at føre glaciolog Niels Reehs teori om vandret iskerneboring ud i livet på et stort område af Indlandsisen. Den nye information forbedrer drastisk muligheden for at indsamle store mængder værdifuld is, der stammer helt tilbage fra istiden.

Niels Reeh
Niels Reeh samler prøver af overfladeis ved Paakitsoq i 1994. Foto: Henrik Højmark Thomsen.

I ti år, mellem 1985 og 1995, rejste Niels Reeh, glaciolog ved GEUS, rundt langs hele randen af den grønlandske Indlandsis. Han forsøgte at forstå, hvordan isens farvemønstre, der var synlige på Indlandsisens overflade, var relateret til dens alder.

Når sneen daler (lodret) ned til midten af Indlandsisen, bliver den begravet og bliver til is. Over tid bringer en vandret strømning denne is fra midten af Indlandsisen til isranden. Her vil denne is igen blive eksponeret på overfladen i det såkaldte ablationsområde, som fremstår sne-frit hen mod slutningen af sommeren.

I det årti, hvor Niels Reeh rejste i Grønland, udforskede han ideen om en ”vandret iskerneboring”. Han mente, at mønstrene i de islag, der stod blottede i det snefrie ablationsområde, ville gøre det muligt at datere individuelle islag. Desværre var det på det tidspunkt meget svært at kortlægge individuelle islag over store områder med datidens skrå luftfotos taget fra helikoptervinduer.

Nyt studie gør teorien virkelig

I et nyt open-access-studie i Journal of Glaciology har Joseph MacGregor fra NASA Goddard Space Flight Center i samarbejde med GEUS-forskere William Colgan og Kristian Kjeldsen nu brugt højopløselige satellitbilleder til at føre Reehs teori ud i livet på et stort område af Indlandsisen.

I det nye studie har forskerne brugt billeder fra ESA Sentinel-2A og DigitalGlobe WorldView til at kortlægge sammenhængende islag på tværs af Nordgrønland, i et område som udgør cirka 20 procent af den samlede isfrie rand. Satellitbilledernes høje opløsning gør, at det er muligt at skelne mindre farvevariationer i islagene. Disse farvevariationer spænder fra mørkeblå til lysebrune og afhænger primært af den koncentration af støv, der var i atmosfæren, da isen faldt som sne. Skiftende lyse og mørke lag viser de forskellige varme og kolde perioder.

satelitbilleder

De vandrette sekvenser i islagenes farver bliver synlige på de højopløselige satellitbilleder, og de passer med støvkoncentrationerne målt ved NorthGRIPs dybe iskerneboring. Satellitbillederne viser det snefrie ablationsområde i nærheden af Warming Land, Nordgrønland, som indeholder den ældste eksponerede is. Indsat er lokationen for NorthGRIP-iskerneboringen og isens vej mod Warming Land. Illustration: Joseph MacGregor, NASA Goddard Space Flight Center

Fine detaljer

De vandrette islag, som kan identificeres i satellitbillederne, viser en god kvalitativ overensstemmelse med mønstre i den støvkoncentration, som blev målt ved NorthGRIP’s dybe iskerneboring. De vandrette farvemønstre korrelerer også med de koncentrationer af ilt-isotoper, som møjsommeligt blev indsamlet af Niels Reeh og hans kolleger langs vandrette transekter på dusinvis af lokaliteter langs med randen af Indlandsisen for næsten to årtier siden.

”Den til stadighed større tilgængelighed af højopløselige satellitbilleder har revolutioneret vores evne til at skelne mellem og kortlægge meget fine detaljer i Indlandsisens stratigrafi. Detaljer, man kun kan se med det blotte øje fra lavtflyvende fly,” forklarer forsker Joseph MacGregor fra NASA Goddard Space Flight Center.

Islagene, der er blevet kortlagt af projektet, er blevet et helt ’vejkort’ for vandret iskerneboring i Nordgrønland. Mest bemærkelsesværdigt viser kortet, at den ældste eksponerede is i Nordgrønland – som vurderes at være op mod 55.000 år gammel – med stor sandsynlighed ligger inden for to kilometerlange områder langs randen af Warming Land på 81ºN. Denne nye information forbedrer drastisk muligheden for at hente store mængder værdifuld is, der stammer helt tilbage fra istiden, fra Grønland.

Niels Reehs arv

”Dette arbejde bygger på den teori om vandret iskerneboring, som Niels Reeh udviklede. At kunne bestemme alderen på is i så fine detaljer vil drastisk forandre vores arbejde i Nordgrønlands ablationsområde. Visuelt er det sikkert endnu smukkere, end Reeh ville have forventet,” siger GEUS-seniorforsker William Colgan.

Niels Reeh arbejdede ved Grønlands Geologiske Undersøgelser (GGU) og GEUS i forskellige stillinger over flere årtier. Han døde i maj 2009. Ideen om vandret iskerneboring er en af hans mange hypoteser, som fortsat udforskes med nyudviklede instrumenter og metoder. Dette studie byggede på udstrakt in situ-prøvetagning, som Reeh foretog for to årtier siden med hjælp fra mange GEUS-kolleger.

Kristian Kjellerup Kjeldsen

Forsker
Glaciologi og Klima
Telefon91333428

Mette Buck Jensen

Presse- og kommunikationschef
Presse og Kommunikation
Telefon61666159