I ti år, mellem 1985 og 1995, rejste Niels Reeh, glaciolog ved GEUS, rundt langs hele randen af den grønlandske Indlandsis. Han forsøgte at forstå, hvordan isens farvemønstre, der var synlige på Indlandsisens overflade, var relateret til dens alder.
Når sneen daler (lodret) ned til midten af Indlandsisen, bliver den begravet og bliver til is. Over tid bringer en vandret strømning denne is fra midten af Indlandsisen til isranden. Her vil denne is igen blive eksponeret på overfladen i det såkaldte ablationsområde, som fremstår sne-frit hen mod slutningen af sommeren.
I det årti, hvor Niels Reeh rejste i Grønland, udforskede han ideen om en ”vandret iskerneboring”. Han mente, at mønstrene i de islag, der stod blottede i det snefrie ablationsområde, ville gøre det muligt at datere individuelle islag. Desværre var det på det tidspunkt meget svært at kortlægge individuelle islag over store områder med datidens skrå luftfotos taget fra helikoptervinduer.