Nyt forskningsprojekt afslører ændringer i hierarkiet mellem grønlandske gletsjere

Publiceret 26-06-2020
Nyhed

Klimaforskere fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har i et nyt forskningsprojekt med DTU Space undersøgt kælvning af isbjerge i Grønland over en mere end 50-årig periode. Resultaterne viser, at der i de kolde kulisser er sket en ændring i kælvningen af isbjerge i Grønlands to største gletsjere.

Foto: GEUS

I løbet af de seneste årtier er kælvning af isbjerge i Grønlandshavet steget. Kælvning af isbjerge sker, når et stort stykke ismasse brækker af og flyder væk fra den eksisterende ismasse. Når denne udledning af is forlader Indlandsisen og bevæger sig ind i fjorde og kysthave, påvirker den en lang række fysiske og biologiske systemer – og er således skyld i en stor del af den globale havniveaustigning.

Derfor har GEUS-forskere i glaciologi og klima i samarbejde med forskere fra DTU Space undersøgt, hvordan dannelsen af isbjerge har udviklet sig fra 1986 og frem til 2019.

Når det handler om de grønlandske gletsjere, fremhæver forskere ofte otte store udløbsgletsjere, som har indvirkning på massetabet af is på den kolde ø. I dette forskningsprojekt har forskergruppen undersøgt, hvordan kælvning af isbjerge i de to gletsjere, Sermeq Kujalleq, også kaldet Jakobshavn Isbræ, og Helheim har udviklet sig.

Og her har forskerne kortlagt et ret overraskende skift i hierarkiet mellem de to gletsjere.

Gletsjerne følger hinandens dynamik

Forskerne fandt nemlig ud af, at hvad der ellers har været sandheden siden 1990’erne har ændret sig. Indtil for nylig var Sermeq Kujalleq den gletsjer i Grønland, der har tabt mest is i form af isbjerge ud i havet. Men i de første fire måneder af både 2019 og 2020 har gletsjeren faktisk tabt et mindre antal isbjerge, mens Helheim i samme periode har øget sin mængde af kælvninger.

Studiet afdækker dermed, hvordan der i perioder kan ske et skift i hierarkiet over, hvilken gletsjer der indtager førstepladsen i det ærgerlige kapløb om mest afsmeltning.

”Vores studie viser, hvordan det kolde system hurtigt kan ændre sig,” fortæller Ken Mankoff, seniorforsker ved GEUS og medforfatter på det nye studie, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Earth System Science Data (ESSD).

Ny løbende opdatering på udviklingen i Grønland

Forskningsprojektet bygger på data fra den nye satellit Sentinal-1-konstellation fra Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA). Disse data har skabt fundamentet for, at forskerne nu kan opdatere deres tal over udviklingen i Grønland med et højere tidsinterval og af højere kvalitet, end hvad der tidligere har været muligt.

Anne Munck Solgaard, forsker ved GEUS og med i forskningsprojektet, har haft den vigtige opgave at analysere satellitdata, der nu giver en forbedret indsigt i udviklingen af dannelsen af isbjerge.  

”Med opsendelsen af ESA’s Sentinel-1 satellitter blev det muligt at overvåge Indlandsisens flydning i høj tidslig opløsning – hele året rundt. Også om vinteren, når det er mørkt. Det er noget, der er kæmpe potentiale i for os som forskere. Det gør det nemlig muligt f.eks. at beregne, hvor meget is der forlader Indlandsisen som isbjerge, på næsten ugentlig skala som i det her studie. Det er en unik viden, der gør os i stand til at undersøge gletsjeres dynamik og undersøge processerne i endnu højere detaljegrad.”

Lige nu opdaterer forskerne deres resultater hver 24. dag, men målet er, at de kan glæde forskningsverdenen og øvrige interesserede med nye tal hver 12. dag, så udviklingen i det kolde område bliver endnu mere detaljerig.

Ken Mankoff

Seniorforsker
Glaciologi og Klima
Telefon91333822

Anne Munck Solgaard

Forsker
Glaciologi og Klima
Telefon91333817

Mette Buck Jensen

Presse- og kommunikationschef
Presse og Kommunikation
Telefon61666159

Geoviden om Indlandsisen

Vil du vide mere om de spændende fænomener i Grønland? Så læs det populærvidenskabelige blad Geoviden, der gør dig klogere på Grønland, Indlandsisen, gletsjere og meget andet.