Dynen

Et billede af kæmpestenen 'dynen'
Foto: Henrik J. Granat

Frederikshavnerne løftede i flok, da Dynen i 1975 blev hævet og lagt på plads ved det gamle Krudttårn. Dynen er en ledeblok af larvikit, der findes som fast fjeld omkring Larvik ved Oslofjorden. Den mægtige sten ved Krudttårnet i Frederikshavn har længe nydt æren som Jyllands andenstørste sten. Nye oplysninger og beregninger viser, at den må se sig degraderet til en fjerdeplads blandt de jyske kæmpesten.

Geologi

Dynen består af bjergarten larvikit. Larvikit findes som faststående fjeld omkring Larvik ved Oslofjorden. Dynen er med andre ord en ledeblok, fordi vi kender udgangspunktet for rejsen, som indlandsisen tog den med på. Larvikit brydes og sælges som facadesten, bordplader og anvendes som smykkesten. Når lys brydes i feldspatkrystallernes tvillingelameller, fremkommer et blåligt perlemorsagtigt skær. Det kaldes at labradorisere.

Larvikit og rhombeporfyr er bror og søster blandt bjergarter. De har samme kemiske sammensætning, hvis man opløser dem til grundstoffer. Og de stammer fra samme vulkaner, der eksisterede i Karbon- og Permtiden for 300-700 mio. år siden. Men mens larvikitten størknede langsomt i dybet og udviklede store krystaller, boblede rhombeporfyren ovenud af vulkanen som lava og størknede langt hurtigere.

Larvikit består af op til 90% feldspatkrystaller, der er 2-4 cm store. Feldspat inddeles i hovedtyperne kalifeldspat med kalium og plagioklas med natrium og calcium. Larvikittens feldspat er helt særlig, idet den består af en blanding af de to typer og indeholder derfor både kalium, natrium og calcium. En sådan treholdig feldspat kaldes ternær.  Mellem feldspatkrystallerne findes et lille indhold af sorte mineraler, men ingen kvarts. Førhen klassificeredes bjergarten som en anorthoklas-syenit. I den nyeste internationale klassifikation henføres larvikit til bjergarten monzonit.

Larvikitstenene i Jylland

Forbavsende mange af Nordjyllands og Midtjyllands store sten består af larvikit: Hundborgstenen i Thy, Nøvlingstenen og Gråstenen i Himmerland, og Troldestenen ved Biersted i Vendsyssel, samt mægtigst: Mørupstenen ved Herning, der anses for Jyllands største.

Stenens navn

Dynen i Frederikshavn har en navnebror i Holckenhavns bugt syd for Nyborg. Navnet findes brugt på søkort om mudrede bløde grunde, men også om sten, der ballonagtigt hvælver sig op over vandspejlet. Den beskrivelse passer overordentlig godt på Frederikshavns Dynen, da den lå på lavt vand med kølen begravet i havbunden udfor Fladstrand, før det blev opfyldt.

Dynen i 1975 foran det nye posthus. På baggrund af dette foto med menneskelige målestokke anslås Dynens højde til 3 m. Billedet er venligst stillet til rådighed af Arkiv.dk/Nordjyllands Kystmuseum.

Stenens størrelse

Som Dynen ligger i dag, delvist nedgravet mellem stationen og Krudttårnet, måler den 7,0 m i længden og 4,7 m i bredden. Omkredsen måler 19,5 m.

Vægten blev anslået til 250 og 270 tons i avisartikler om hævningen i 1975. Med den vægt indtog den andenpladsen blandt Jyllands største sten, kun overgået af Mørupstenen ved Herning.

Dynen blev ikke vejet, da den blev flyttet. Frederikshavnerne har sandsynligvis vurderet vægten ved at regne på en kasse. En lignende overvurdering skete, da Hvissingestenen i vinteren 1966/67 blev fundet og flyttet til sin nuværende plads i Vestskoven ved København. Hvis Dynens højde vurderes til 3,0 m ud fra billeder fra dens fritliggende tid foran posthuset i 1975, får du en kasse med et rumfang på 7,0 x 4,7 x 3,0 m = 99 kubikmeter og en vægt på 266 tons, idet larvikit, gnejs og granit vejer cirka 2,7 tons per kubikmeter.

Men Dynen har ikke form som en kasse med skarpe retvinklede kanter. Den runder på alle sider. Bruger du de samme mål og formlen for en omdrejningsellipsoide, får den et rumfang på 50 kubikmeter og en vægt på 140 tons. Dynen beholder dermed lige akkurat en plads blandt Danmarks 10 største sten i tæt opløb med Trolde Sten Biersted længere mod sydvest i Vendsyssel og Puggaard Stenen i vandet ved Møn.

Dynen lå frem til besættelsen i vandet ved strandkanten
Langelinie ved Fladstrand på foto fra 1915. Dynen anes på sin oprindelige plads i vandet til højre. Billedet er venligst stillet til rådighed af Arkiv.dk/Nordjyllands Kystmuseum.

Fundhistorie

Dynen lå frem til besættelsen i vandet ved strandkanten, men det fladvandede område omkring kæmpestenen blev sidenhen opfyldt. Dynen findes indtegnet på et søkort fra 1796 sammen med fæstningen Fladstrands Castell, hvorfra Tordenskjold gjorde sine udfald mod svenskerne ved Gøteborg i begyndelsen af 1700-tallet.

Men viljen til at hæve Dynen skyldes nok ældre frederikshavneres gode bademinder, fra dengang man kunne soppe omkring den og hoppe i vandet fra den. 36.000 kr. samlede frederikshavnerne ind til 'Dyneløftning'. Med bidrag fra Frederikshavns fem pengeinstitutter, DSB og Byrådet kom det samlede beløb op på 146.000 kr., hvilket rakte til at hyre et lokalt entreprenørfirma med to kraner, der hver kunne løfte 125 tons.

Dynen var to gange tidligere forsøgt flyttet. Men hverken i 1920 eller 1952 var det lykkedes at rokke kæmpen. Mandag den 27. oktober 1975 skete det alligevel. To kraner med hver en løfteevne på 125 tons stod ved kanten af det hul, der var gravet omkring kæmpestenen. Klokken 15.30 gav kæmpestenen sig nogle centimeter, for første gang siden indlandsisen slap sit tag i den for mere end 10.000 år siden.

Ved midnatstid var stenen løftet op af sit hul. Og en af de efterfølgende dage blev den kørt på blokvogn med 34 dobbelthjul gennem byen til sin nye plads ved posthusets sydgavl. Fredag aften kunne folkene fra Ousen Grusgrav- og Entreprenørforretning fejre en veludført opgave med flyttebajere fra det lokale Ceres-depot. Hævning og flytning var sket uden uheld.

Ved posthuset lå den nogle år. En overgang var den rokkesten. På et tidspunkt blev den flyttet til sin nuværende plads mellem Frederikshavn St. og Krudttårnet, der også har været flyttet med. Som et skib skjuler Dynen sin køl under overfladen. Halvdelen eller mere af Frederikshavns store sten gemmer sig i dag under et brostensbelagt fortov.

'Hovedpuden' ligger ved posthuset nær Krudttårnet. Den blev fundet og hævet samtidig med Dynen og er 1,5 meter høj og mellem 2,5 og 3 meter bred.

 


 


 

Feltbeskrivelse, tekst og fotos: Henrik J. Granat og Thomas F. Kokfelt, begge GEUS

Wilske, H.: Skan-kristallin

Smed, P. (2016): Sten i det danske landskab, 4. udgave, 1. oplag, Højers Forlag, side 218.

Christensen, B.H. & Lind, J. (2015): En fortælling om Bangsbostrand – og Bangsbostrandere. YouTube video 42:42 min.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, Løbenr. 1-49, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 7.

Andersen, S. (1997): Flere danske Kæmpesten. Geologisk Nyt 3/97. Side 4-5.

Kronborg, C. (1997): Hvad vejer Danmarks største sten? Geologisk Nyt 1997/3, side 6.

Christensen, E.S. (1997): ”Dynen og Hovedpuden”. Brev af 15. april 1997 fra Bangsbo, Museum og Arkiv.

Artikler i ”Frederikshavns Aviser” (1975):

  • Det helt store ”dyneløfteri”, 28. okt. 1975.
  • Dyneløfter – dagens mand, 4. november 1975.
  • Vil dronningen sætte sit navn på kæmpesten, Mandag 10. november 1975.
  • Hovedpuden hævet, 23. oktober 1975.
  • Et slag - ikke i, men for ”Dynen”, 9. oktober 1975.
  • Da ”Dynen” blev slettet af søkortet og optaget på landkortet, Af postmester A. Jessen Lund, Frederikshavn.

Grandjean, L.E. (1946): Søkortets Stednavne, anden del. Udgivet som nr. 6 A af Søfartens Biblioteks Skrifter, Fr. Palm Greisens Bogtrykkeri, København. 435 sider bind i alt for første og anden del. Nr. 547, side 222.

Fotos: Thomas F. Kokfelt

Udforsk stenen

Læs mere om Dynen

Sidste vers af forfatteren Johs. Boolsen digt 'Ved Dynens placering':

Trods dens tonsvægt vil den præge
byens billede, som prikken
over i’et blandt de mange
attraktioner, som vi har.
Gud ske lov den ikke formålsløst
og grumt blev ladt i stikken,
men blev bjærget frem i lyset,
hvor dens plads med rette var.

Dynen og Kommandantens Hovedpude spiller en rolle i Jesper Wung-Sungs roman 'En anden gren' (2017).

Dynen er ikke fredet.

Besøg Dynen

Dynen findes i Frederikshavn Sogn, Frederikshavn Kommune, hvor der er fri adgang til stenen på offentlig plads nær Krudttårnet. Der er parkeringsmulighed ved Frederikshavn St. Herfra skal du gå blot få hundrede meter for at nå både Dynen og Hovedpuden.