Dynen

Dynen

I Frederikshavn findes Dynen, der på sine 270 tons er Jyllands andenstørste sten. Vægten blev anslået, da Dynen i 1975 blev flyttet fra vandet til sin nuværende plads nær ved det gamle Krudttårn.

Dynen består af bjergarten larvikit. Larvikit findes som faststående fjeld omkring Larvik ved Oslofjorden. Dynen er med andre ord en ledeblok, fordi vi kender udgangspunktet for rejsen, som Indlandsisen tog den med på. Larvikit brydes og sælges som facadesten, bordplader og anvendes som smykkesten. Når lys brydes i feldspatkrystallernes tvillingelameller, fremkommer et blåligt perlemorsagtigt skær. Det kaldes at labradorisere.

Larvikits sammensætning

Larvikit og rhombeporfyr er bror og søster blandt bjergarter. De har samme kemiske sammensætning, hvis man opløser dem til grundstoffer. Og de stammer fra samme vulkan, der eksisterede i Karbon- og Permtiden for 300-700 mio. år siden. Men mens larvikitten størknede langsomt i dybet og udviklede store krystaller, boblede rhombeporfyren ovenud af vulkanen som lava og størknede langt hurtigere.

Larvikit består af op til 90% feldspatkrystaller, der er 2-4 cm store. Feldspat inddeles i hovedtyperne kalifeldspat med Kalium og plagioklas med Natrium og Calcium. Larvikittens feldspat er helt særlig, idet den består af en blanding af de to typer og indeholder derfor både Kalium, Natrium og Calcium. En sådan treholdig feldspat kaldes ternær. Mellem feldspatkrystallerne findes et lille indhold af sorte mineraler, men ingen kvarts. Førhen klassificeredes bjergarten som en anorthoklas-syenit. I den nyeste internationale klassifikation henføres Larvikit til bjergarten monzonit.

Larvikitstenene i Jylland

Forbavsende mange af Nordjyllands og Midtjyllands store sten består af Larvikit: Nøvlingstenen og Gråstenen i Himmerland, og Troldestenen Biersted i Vendsyssel, samt mægtigst: Mørupstenen ved Herning, der er Jyllands største.

Stenens størrelse

Dynen anslås at veje 270 tons i avisartikler om hævningen i 1975. Dermed indtager den en andenplads blandt Jyllands største sten, kun overgået af Mørupstenen.

Dynen lå frem til besættelsen i vandet ved strandkanten
Langelinie ved Fladstrand på foto fra 1915. Dynen anes på sin oprindelige plads i vandet til højre. Billedet er venligst stillet til rådighed af Arkiv.dk / Nordjyllands Kystmuseum.

Fundhistorie

Dynen lå frem til besættelsen i vandet ved strandkanten men det fladvandede område omkring kæmpestenen blev sidenhen opfyldt. Dynen findes indtegnet på et søkort fra 1796 sammen med fæstningen Fladstrands Castell, hvorfra Tordenskjold gjorde sine udfald mod svenskerne ved Göteborg i begyndelsen af 1700-tallet. Men viljen til at hæve Dynen skyldes nok ældre Frederikshavneres gode bademinder, fra dengang man kunne soppe omkring den og hoppe i vandet fra den. 36.000 kr. samlede Frederikshavnerne ind til ”Dyneløftning”. Med bidrag fra Frederikshavns fem pengeinstitutter, DSB og Byrådet kom det samlede beløb op på 146.000 kr., hvilket rakte til at hyre et lokalt entreprenørfirma med to kraner, der hver kunne løfte 125 tons.

Dynen var to gange tidligere forsøgt flyttet. Men hverken i 1920 eller 1952 var det lykkedes at rokke kæmpen. Mandag den 27. oktober 1975 skete det alligevel. To kraner med hver en løfteevne på 125 tons stod ved kanten af det hul, der var gravet omkring kæmpestenen. Klokken 15.30 gav kæmpestenen sig nogle centimeter for første gang siden indlandsisen slap sit tag i den for mere end 10.000 år siden. Ved midnatstid var stenen løftet op af sit hul. Og en af de efterfølgende dage blev den kørt på blokvogn med 34 dobbelthjul gennem byen til sin nye plads ved posthusets sydgavl. Fredag aften kunne folkene fra Ousen Grusgrav- og Entreprenørforretning fejre en veludført opgave med flyttebajere fra det lokale Ceres-depot. Hævning og flytning var sket uden uheld.

Ved posthuset lå den nogle år. En overgang var den rokkesten. På et tidspunkt blev den flyttet til sin nuværende plads mellem Frederikshavn St. og Krudttårnet, der også har været flyttet med. Som et skib skjuler dynen sin køl under overfladen. Halvdelen eller mere af Jyllands næststørste sten gemmer sig i dag under et brostensbelagt fortov.

Hovedpuden ligger ved posthuset nær Krudttårnet. Den blev fundet og hævet samtidig med Dynen og er 1,5 meter høj og mellem 2,5 og 3 meter bred.

 


 


 

Henrik J. Granat, GEUS

Wilske, H.: Skan-kristallin

Smed, P. (2016): Sten i det danske landskab, 4. udgave, 1. oplag, Højers Forlag, side 218.

Christensen, B.H. & Lind, J. (2015): En fortælling om Bangsbostrand – og Bangsbostrandere. YouTube video 42:42 min.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, Løbenr. 1-49, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 7.

Andersen, S. (1997): Flere danske Kæmpesten. Geologisk Nyt 3/97. Side 4-5.

Christensen, E.S. (1997): ”Dynen og Hovedpuden”. Brev af 15. april 1997 fra Bangsbo, Museum og Arkiv.

Artikler i ”Frederikshavns Aviser” (1975):

  • Det helt store ”dyneløfteri”, 28. okt. 1975.
  • Dyneløfter – dagens mand, 4. november 1975.
  • Vil dronningen sætte sit navn på kæmpesten, Mandag 10. november 1975.
  • Hovedpuden hævet, 23. oktober 1975.
  • Et slag - ikke i, men for ”Dynen”, 9. oktober 1975.
  • Da ”Dynen” blev slettet af søkortet og optaget på landkortet, Af postmester A. Jessen Lund, Frederikshavn.

Fotos: Thomas F. Kokfelt

Udforsk stenen

Læs mere om Dynen

Sidste vers af forfatteren Johs. Boolsen digt ”Ved Dynens placering”:

Trods dens tonsvægt vil den præge
byens billede, som prikken
over i’et blandt de mange
attraktioner, som vi har.
Gud ske lov den ikke formålsløst
og grumt blev ladt i stikken,
men blev bjærget frem i lyset,
hvor dens plads med rette var.

Dynen og Kommandantens Hovedpude spiller en rolle i Jesper Wung-Sung’s roman fra 2017: En anden gren.

Dynen er ikke fredet.

Besøg Dynen

Dynen findes i Frederikshavn Sogn, Frederikshavn Kommune, hvor der er fri adgang til stenen på offentlig plads nær Krudttårnet. Der er parkeringsmulighed ved Frederikshavn St. Herfra skal du gå blot få hundrede meter for at nå både Dynen og Hovedpuden.