Mørupstenen

Mørupstenen er Jyllands største sten. Dens flade overside er som et mindre stuegulv, men du ser kun toppen af isbjerget: En højde på 6 meter er bestemt med geofysiske metoder.
Mørupstenen består af larvikit, der findes som faststående fjeld ved Larvik i Sydnorge. Rejseruten med indlandsisen Larvik til Herning er dermed indiskutabel. Det er dog stadig usikkert, om kæmpestenen foretog rejsen under sidste istid eller næstsidste istid.

Geologi

Mørupstenen består af Larvikit, og den er dermed en ledeblok. Larvik ligger på vestsiden af Oslofjorden, hvor Larvikit findes som faststående fjeld. Larvikit består af op til 90% feldspatkrystaller, der er 2-4 cm store. Feldspat inddeles i hovedtyperne kalifeldspat med Kalium og plagioklas med Natrium og Calcium. Larvikittens feldspat er helt særlig, idet den består af en blanding af de to typer og indeholder derfor både Kalium, Natrium og Calcium. En sådan treholdig feldspat kaldes ternær.  Mellem feldspatkrystallerne findes et lille indhold af sorte mineraler men ingen kvarts.

Kosmogen eksponeringsdatering fortæller, at Mørupstenen har ligget eksponeret for stråling fra himmelrummet i 75.000 år. Det var altså for 75.000 år siden, den så dagens lys igen efter rejsen indkapslet i indlandsisen. Eksponeringstidspunktet falder midt i seneste istid; den vi kalder Weichsel Istiden og perioden kaldes Mellem Weichsel.

I Mellem Weichsel har vi et isfremstød, der kaldes Sundsørefremstødet. Det nåede omtrent til Herning-egnen for 65.000 til 60.000 år før nu. En isbevægelsesretning fra nord og nordøst passer fint med, at Sundsørefremstødet har passeret Larvik og Oslofjorden på sin vej mod Jylland.

Det er også muligt, at Mørupstenen blev bragt til Herning egnen med et isfremstød under næstsidste istid; den vi kalder Saale Istiden, og som sluttede for 130.000. Hvis Mørupstenen er landet ved Herning i Saale Istiden, må den i lange perioder have ligget med et dække af sediment, der har beskyttet mod kosmisk stråling. Det lyder umiddelbart som en god forklaring, at Mørupstenen, der jo ligger lavt i terrænet, i perioder var dækket f.eks. flydejord eller flyvesand.

Jætter, fjender og trolde

Mads Lidegaard henviser i bogen 'Danske sten fra sagn og tro' til Herning Folkeblad fra 1959, der beskriver sagn om Mørupstenen. Han tvivler dog på sagnenes oprindelighed og skriver, at ”det rimer dårligt med oplysningen om, at den først er fundet i 1885”. Mørupstenen er fredet efter Naturbeskyttelsesloven, men ikke efter Museumsloven, som Danmarks øvrige sagnsten er fredet efter. Så enten har Slots- og Kulturstyrelsen overset Mørupstenen, eller også er de på linje med Lidegaard. Man kan spørge sig selv: Hvor gammel skal en god historie være, før den kaldes et sagn?

Sagnene/historierne fra Herning Folkeblad 1959 er ellers sjove! Mørupstenen skulle i lighed med Tirslundstenen have været Jellingsten i stedet for Jellingstenene på Harald Blåtands befaling. En jætte skulle i fordums dage have kastet den efter en udenvælts fjende. Og den skulle være kastet af en trold efter Rind Kirke.

Mørupstenen
Foto: Henrik J. Granat

Mørupstenens størrelse og vægt

Med Mørupstenen som med isbjerge ser du kun toppen. En frigravning rundt om stenen, sandsynligvis som følge af fredningsbestemmelserne fra 1932, måtte opgives, da renden hurtigt løb fuld af vand.

Herning Kommune bad i slutningen af 1980’erne geofysikerne Thomsen og Fredborg om at bestemme Mørupstenens størrelse og vægt. Find rapporten under Kilder. De brugte en såkaldt gravimetrisk metode, der udnytter, at tyngden af Mørupstenen er større end den omgivende jords. Og at Mørupstenen vejer ca. 2,7 tons pr. m3. Rapporten anslår kæmpestenens mål til 9 x 4 m og en samlet højde på hele 6 m, hvoraf den halve meter ses over terræn i dag. At Mørupstenens vandrette længde og bredde over terræn måler hhv. 9 og 4 m kan enhver med en tommestok eftervise. Men at eftervise en højde på 6 meter er langt sværere. Omkredsen måler desuden hele 22 m. Kæmpestenens størrelse bliver i rapporten anslået til 185 m3, hvilket giver en vægt på 500 tons.

Tallene gør Mørupstenen til Jyllands største og sandsynligvis Danmarks nr. 2, idet vi ikke med sikkerhed ved, hvor meget af Høvængestenen der ligger skjult i den fede ler på Lolland.

Informationstavlen ved spadserestiens begyndelse oplyser Mørupstenens højde til 4 meter. Om der er kommet nye oplysninger til siden den gravimetriske opmåling, eller om informationstavlen ganske enkelt er ældre end 1990, vides ikke i skrivende stund.

Laver og mosser

Der er fundet omkring 15 forskellige arter af lav på Mørupstenen. Blandt disse er flere arter truede eller sårbare i Danmark. Det gælder eksempelvis Stor brunskivelav (Trapelia placodioides), der er angivet som ”næsten truet” på den danske rødliste. Kliddet bægerlav (Cladonia ramulosa), angives som ”truet” og Rudret skivelav (Lecidea fuscoatra), som ”sårbar” i Danmark.

Særligt interessant for Mørupstenen er den store forekomst af Kliddet navlelav (Umbilicaria deusta). Kliddet navlelav er sårbar og er ifølge Svampeatlas kun kendt fra omkring 10 forskellige steder i Danmark, hvoraf hovedparten er fra Bornholm.

For at værne om Mørupstenes særlige lavflora er det vigtigt, at stenen forsat eksponeres for solens stråler. Stenen bør ikke overvokses af højt græs og opvækst af træer og buske omkring den må holdes nede.


Foto fra Mørupstenen. Kliddet navlelav (Umbilicaria deusta) er den store brune lav centralt i billedet. Den gule lav er almindelig æggeblommelav (Candelariella vitellina). Rudret skivelav (Lecidea fuscoatra) er de få millimeter store lysebrune 'plader' umiddelbart over og under kliddet navlelav. © Lennarth Skov Espersen, www.fotoinaturen.dk

 

 

Feltbeskrivelse og tekst: Henrik J. Granat, GEUS

Beskrivelse af laver: Lennarth Skov Espersen, Herning Kommune

Wilske, H.: Skan-kristallin

Eskildsen, M.R. (2018): Hernings hemmelige seværdighed. Artikel i Herning Folkeblad, fredag 3. august 2018. Side 6-7.

Danmarks svampeatlas 2.0 (2015): Kortlægning af Danmarks svampe – internetstedet hvor du kan bestemme, diskutere, indlægge, og søge oplysninger om fund af danske svampe.

Wind, P. & Pihl, S. (red.) (2010): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelse, Aarhus Universitet, [2004].

Smed, P. (2016): Sten i det danske landskab, 4. udgave, 1. oplag, Højers Forlag, side 218.

Groth, L. (2013): Store sten i Danmark. Forlaget Meloni, 1. udgave, 1. oplag. Fokus-serien. 32 sider.

Houmark-Nielsen, M. (2012): Hvad fortæller vore store vandreblokke om alderen af det danske istidslandskab: Kosmogen eksponeringsdatering af kæmpesten. Geologisk Tidsskrift 2012, pp. 1–13.

Houmark-Nielsen, M. m.fl.(2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, Løbenr. 1-49, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 14.

Herning Kommune: Mørupstenen – Danmarks 2. største sten. Infotavle opstillet ved P-plads, hvor trampesti begynder.

Andersen, S. (1997): Flere danske Kæmpesten. Geologisk Nyt 3/97. Side 4-5.

Kronborg, C. (1997): Hvad vejer landets store sten? Geologisk Nyt 3/97. Side 6.

Nielsen, A.V. (1991): Store sten i Danmark. DGU-information 1991/2, side 1-3.

Thomsen S. og Fredborg H. (1990): Mørupstenen, kortlægning af stenens størrelse. Rapport for Herning Kommune.

Milthers, V. (1956): Et vestjysk istidsområde. Medd. Dansk Geol. Foren. 13, hæfte 2, side 68.

DGF (1938): ekskursionsreferat. Medd. Dansk Geol. Foren. 9, side 382.

Sarauw, G.F.L. (1912): Vore store sten (vandreblokke), deres registrering og fredning. Medd. Dansk Geologisk Foren. 4, side 111-112.

DGF (1912): 15. – 18. August 1911, Ekskursion til Gram, Brørup, Høllund-Søgaard, Randbøl og Grejsdal. Medd. Dansk Geol. Foren. Bind 9, 1912, side 98-99.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro, side 238-239.

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere omkring Mørupstenen

Mørupstenen er fredet efter Naturbeskyttelsesloven ”på Grund af dens store geologiske Betydning”, som der står i fredningskendelsen fra 1932. Desuden står beskrevet, hvorledes ejeren forpligtiges til at grave 1 ¾ m ned rundt om hele stenen og dræne renden til en grøft 120 øst for stenens liggeplads samt at udlægge en spadseresti hen til stenen.

”Som Vederlag for Udførelsen af samtlige disse Arbejder tillægges der ejeren en Gang for alle et Beløb af 600 Kr.”

Det fredelige Danmarkskort

I slutningen af 1920’erne forsøgte den daværende ejer at sprænge kæmpen med dynamit. Der røg dog kun stumper af, hvoraf nogle stadig ligger ved stenen.

Første kendte efterretning om Mørupstenen stod at læse i Herning Folkeblad fra 1885 (evt. 1884).

Der stod: ”I Mørup i Rind er man truffen på en usædvanlig stor Sten. Den maaler 16 Alen i Længden, 7 Alen i Bredden, og man har gravet over 2 Alen ned ved siderne uden at være kommet under den.”

En alen svarer til en underarm og knap 63 cm.

Besøg Mørupstenen

Mørupstenen befinder sig i Rind Sogn, Herning Kommune, hvor der er fri offentlig adgang til Mørupstenen ad en trampesti langs hegn og over en mark.

Mørupstenen ligger sydvest for Herning og sydøst for Snejbjerg. Fra Vardevej (vej 12) mellem Herning og Kibæk svinger du mod vest ad Bliddalvej lige syd for Messemotorvejen. Efter ca. 1½ km er der skiltning til Mørupstenen ved en lille p-plads i vejsiden. Herefter er der 500 m til fods ad en trampesti.