Puggaard Stenen

Puggaard Stenen er opkaldt efter den første geolog i Danmark, der i 1850 forklarede Møns Klint som skubbet op af indlandsis. Havde Christopher Puggaard været på Bornholm, som alle geologistuderende er nu til dags, og levet og oplevet kæmpestenen, da den faldt ud af klinten ved Rytsebæk i 1903, havde han måske undret sig over ligheden med den Bornholmske Vang-granit. Og måske lagt endnu en brik til sin forståelse af indlandsis, der som et transportbånd flytter sten fra Skandinaviens hårde grundfjeld til de bløde sedimenters land i Danmark.
Fra stranden ser kæmpestenen stejl og uindtagelig ud. Den når 3,4 m over havbunden. Men på siden mod Østersøen findes en sliske, som det er muligt at bestige kæmpen via.

Geologi

Puggaard Stenen består af mellemkornet, homogen, massiv, rødbrun og sortspættet granit. Helt tæt på ser du, at bjergarten domineres af rødbrun til dels transparant kalifeldspat med kornstørrelser op til fem mm. Heri findes korn af hvidgul plagioklas og transparant lys grå kvarts i størrelsesordenen et par mm. Den gule plagioklas er i nogen grad omdannet. Mørke mineraler samler sig i hobe og danner gruber, fordi de er bløde og forvitrer nemt.

Mørke mineraler samlet i hobe er karakteristisk for Vang Granit, som findes på Bornholm. Om Puggaard Stenen virkelig er en Bornholmer, der blev Mønbo, er foreløbig en arbejdshypotese. Men sikkert er det, at yngste isfremstød, der ramte Møn, kom fra øst og har bevæget sig over Bornholm på sin vej.

Puggaard Stenen faldt ud af klinten og ned på stranden år 1903. På det tidspunkt havde den strittet synlig ud af klinten siden 1877. Bølger og strøm tærede yderligere af klinten, og stenen kom til at ligge i vandkanten, men i de hårde vintre i 1940 skubbede isskruninger den tilbage og op på stranden, så man kunne gå tørskoet rundt om den. I dag ligger den omkring tredive meter fra klinten, der står stejlt og blotter den moræneler, Møn er opbygget af.

Foto af Henrik J. Granat
Foto af Henrik J. Granat

Puggaard stenens navn

Puggaard Stenen er opkaldt efter geologen Christopher Puggaard (1823-1864). Kæmpestenen i strandkanten til Hjelm Bugt fik sit navn af gårdejer Hans Peter Bille (1854–1916), da han fandt ud af, at stenen var navnløs. Gårdejeren på Strandholt i Bissinge gik under navnet Rosenbille, efter den rose han vanligvis bar i jakkeopslaget. Rosenbille må have interesseret sig for geologi, for han havde en stor samling af mineraler og forsteninger. Muligvis derfor kendte han til Puggaard eller dennes banebrydende afhandling om ”Møens Geologie” fra 1851. Og muligvis derfor ville han med sin navngivning hædre geologen, der turde tænke nyt og som en af de første i Danmark tog skridtet ind i istidsgeologien.

Men hvordan navngivningen foregik i praksis, melder historien foreløbig ikke noget om. Ofrede Rosenbille en flaske champagne, som man gør med en supertanker? Eller blev navnet annonceret i lokalavisen? Vi ved kun med sikkerhed, at navnet Puggaard Stenen optræder på et postkort fra 1909.

Skønt afleveret for sent modtog Christopher Puggaard universitets guldmedalje for sin besvarelse af en geologisk prisopgave i 1850. Afhandlingen Møens Geologie fra 1851 står som et hovedværk i dansk geologis historie. Profiltegningen af Møns Klint blev kaldt fortrinlig af bedømmelseskomiteen og bliver brugt den dag i dag til at illustrere klintens storhed. Til gengæld tog bedømmelseskomiteen afstand fra Puggaards teorier om klintens dannelse. Puggaard mente nemlig, at ”de overfladiske Blokke paa Møen ere hidbragte af Isen” og ”et uafbrudt Hav af Drivis strakte sig fra Englands Bjerge til henimod Ural”. Teorier om istider, og at indlandsis formede landskabet, var endnu ikke accepteret blandt de ledende indenfor dansk geologisk forskning. Puggaards værk om Møn var et af de første skridt ind i istidsgeologien.

Puggaard kaldes Skarvstenen af lokale, og den er da også helt hvid og temmelig beskeden af deres efterladenskaber.

Postkort fra 1909

Postkortet med Puggaard Stenen udkom 1909 fra Carl Petersen Boghandels Forlag. De 5 personer siddende på stenen er fra yderst til højre Parcellist Jørgen Peitersen, Fru Peitersen og Fru Jensen samt 2 ukendte. Billedet er venligst stillet til rådighed af Lokalarkiv Møn.

Nabo til Tøveldestenen

Fem kilometer nordøst for Puggaard Stenen ad stranden ligger Tøveldestenen knap hundrede meter ude i vandet.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Feltbeskrivelse, tekst og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Tak til Mads Jakobsen, Den Danske Naturfond for dygtig medvirken til opmåling af kæmpestenen.

Tak til Dorte Feldvoss, Museum Sydøstdanmark for oplysninger til historien bag navnet Puggaard Stenen.

Tak til E. Bihrmann for at henlede opmærksomheden på denne prægtige blok, der bærer et navn til ære for en geolog.

 

Bihrmann: Kæmpesten på de danske øer – Puggaard. Hjemmeside.

Wilske, H.: www.skan-kristallin.de - Vang-Granit

Houmark-Nielsen, M. m.fl. (2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s.

Petersen H.O. (2003): Fotominder fra Møn & Omegn. Møn Boghandel, Stege. 97 sider. Side 23.

Garboe, A. (1961): Geologiens historie i Danmark, Bind II, Forskere og resultater, fra 1835 til nutiden. C.A. Reitzels Forlag, Jørgen Sandal. 522 sider. Side 53-55 og 60-67.

Udforsk stenen

Læs mere om Puggaard Stenen

Puggaard Stenen blev målt en sommerdag, hvor solen stod højt, og vandet var lunt. Et målebånd lagt hele vejen rundt i vandoverfladen viste en omkreds på 17 m. Højden fra havbund til toppen blev bestemt til 3,4 m. Puggaard Stenen faldt ud af klinten for bare lidt mere end 100 år siden, så den forventes derfor at ligge frit oven på bunden. Længden målte 6,4 og bredden 4,6 m.  Bruges formelen for en omdrejningsellipsoide og en vægtfylde for granit på 2,7 tons per kubikmeter, fylder Puggaard Stenen godt 50 kubikmeter og vejer lige godt 140 tons.

Puggaard stenen er ikke fredet.

Besøg stenen

Korteste vej fra motorvejen går over Farø og Bogø. Følg Grønsundvej rute 287 og drej mod sydøst ad Kimervej lige inden Damsholte og tæt på Marienborg Gods. Fortsæt til Hjelm ad Hjelmgade og drej mod syd ad Rytsebækvej, som følges cirka en kilometer til Hjelmnakkevej, som du svinger ned af mellem to ejendomme mod havet. Den smalle vej ender ovenfor kystklinten, og det er muligt at parkere i vejkanten. På stranden skal du gå 500 m mod nordøst, til du finder Puggaard Stenen 20 m ude i vandet.

Vandreruten ”Møn Rundt” passerer Puggaard Stenen. Møn Rundt er en del af Sjællandsleden. Ligeledes er Camønoen en vandrerute, der med orange skilte leder dig stranden med udsigt til kæmpen.

Der er fri adgang på stranden og i vandet udfor. Men der skal vades eller svømmes for at kommer helt tæt på kæmpestenen, der ligger 30 meter fra stranden. Der er en til halvanden meter dybt omkring stenen. Hvis du vælger at vade, er waders eller sko af en slags en god ide, da bunden på vejen derud er belagt med sten i alle størrelser helt op til 1 m store.

Foto af Henrik J. Granat