Puggaard Stenen er opkaldt efter geologen Christopher Puggaard (1823-1864). Kæmpestenen i strandkanten til Hjelm Bugt fik sit navn af gårdejer Hans Peter Bille (1854–1916), da han fandt ud af, at stenen var navnløs. Gårdejeren på Strandholt i Bissinge gik under navnet Rosenbille, efter den rose han vanligvis bar i jakkeopslaget. Rosenbille må have interesseret sig for geologi, for han havde en stor samling af mineraler og forsteninger. Muligvis derfor kendte han til Puggaard eller dennes banebrydende afhandling om 'Møens Geologie' fra 1851. Og muligvis derfor ville han med sin navngivning hædre geologen, der turde tænke nyt og som en af de første i Danmark tog skridtet ind i istidsgeologien.
Men hvordan navngivningen foregik i praksis, melder historien foreløbig ikke noget om. Ofrede Rosenbille en flaske champagne, som man gør med en supertanker? Eller blev navnet annonceret i lokalavisen? Vi ved kun med sikkerhed, at navnet Puggaard Stenen optræder på et postkort fra 1909.
Skønt afleveret for sent modtog Christopher Puggaard universitetets guldmedalje for sin besvarelse af en geologisk prisopgave i 1850. Afhandlingen 'Møens Geologie' fra 1851 står som et hovedværk i dansk geologis historie. Profiltegningen af Møns Klint blev kaldt fortrinlig af bedømmelseskomiteen og bliver brugt den dag i dag til at illustrere klintens storhed.
Til gengæld tog bedømmelseskomiteen afstand fra Puggaards teorier om klintens dannelse. Puggaard mente nemlig, at ”de overfladiske Blokke paa Møen ere hidbragte af Isen”, og ”et uafbrudt Hav af Drivis strakte sig fra Englands Bjerge til henimod Ural”. Teorier om istider, og at indlandsis formede landskabet, var endnu ikke accepteret blandt de ledende indenfor dansk geologisk forskning. Puggaards værk om Møn var et af de første skridt ind i istidsgeologien.
Puggaard kaldes Skarvstenen af lokale, og den er da også helt hvid og temmelig beskeden af deres efterladenskaber.