Fangst og lagring af CO₂

CCS er fangst og lagring af CO2 i undergrunden

Udvinding og afbrænding af fossile brændsler har skubbet Jordens naturlige CO₂-kredsløb ud af balance. Fangst og lagring af CO₂ (CCS) kan hjælpe med til at genoprette balancen.

Hvorfor CCS?

Allerede i 2005 fastslog FN’s klimapanel (IPCC), at kampen mod klimaforandringerne højst sandsynligt ikke kunne baseres på én enkel teknologi, men derimod et samspil mellem mange teknologier, der supplerer hinanden. CCS blev i den sammenhæng frem­hævet som en vigtig del af det teknologisamspil, og den pointe er kun blevet forstærket af IPCC siden da. Blandt andet fordi det er en sikker, velafprøvet teknologi, der ikke først skal udvikles og testes, men allerede fungerer.

Hvad er CCS?

Udvinding og afbrænding af fossile brændsler har skubbet Jordens naturlige CO2-kredsløb ud af balance. CCS kan hjælpe med til at genetablere balancen.

  • CCS er den engelske forkortelse for Carbon Capture and Storage, som kan oversættes til fangst og lagring af CO2.
  • Teknologien har eksisteret i over 40 år og fungerer ved delvist at efterligne Jordens egen CO2-cyklus. Her udveksles CO2 hele tiden mellem atmosfæren, havet, undergrunden og levende organismer.
  • En meget stor del af Jordens CO2 befinder sig i undergrunden. Under naturlige omstændigheder sendes der kun lidt ad gangen ud i atmosfæren, for eksempel ved vulkanudbrud.
  • Afbrænding af fossile brændsler som olie, kul og gas har imidlertid forstyrret dette naturlige kredsløb, fordi meget store mængder CO2 er blevet sendt ud i atmosfæren på kort tid.
  • CCS virker ved at indfange noget af denne overskydende CO2 og sende den tilbage i undergrunden, så balancen i CO2-kredsløbet på sigt kan genoprettes.

CO2-kredsløbet dækker både respiration, fotosyntese og forholdet mellem industri og omverden

 

Hvordan virker CCS?

CCS vil sige at CO2 filtreres fra røggassen, komprimeres og lagres i reservoirer i undergunden.

Er CCS muligt i Danmark?

I den danske undergrund findes der mange steder, hvor der er et egnet reservoir med et forseglende lag af lersten oven på. Danmark har derfor stort potentiale til lagring af CO2, og beregninger har vist, at undergrunden formentlig kan indeholde op til 22 mia. ton (GT) CO2. Det svarer til mellem 500 og 1000 års samlet dansk udledning på nuværende niveau. Der kan etableres CO2-lagring både på land og til havs, da de underjordiske reservoirer er ens.

I Danmark er der desuden blevet forsket i CCS i flere årtier, og derfor har vi allerede en stor viden om mulighederne for CCS i Danmark. For at få et CCS-anlæg i gang på dansk territorium skal der dog foretages flere undersøgelser af geologien på konkrete lokationer for at være helt sikker på, at man vælger de bedst egnede lagringsområder. 

Kriterier for CCS  

Indkapsling
For at være sikker på, at CO2’en ikke begynder at sive op igen, sørger man for nøje at udvælge reservoirer, som har overliggende lag af ugennemtrængelige bjergarter. Det skal være bjergarter med meget få og/eller små porerum med dårlig forbindelse mellem hinanden, f.eks. lersten.

Reservoirkvalitet
Selve reservoiret skal derimod bestå af bjergarter med mange velforbundne porerum af en vis størrelse, så CO2’en kan fordele sig ud i hele reservoiret. Sandsten er et eksempel på en velegnet reservoirbjergart.

Dybde
Reservoiret skal ligge i en dybde på mere end 800 meter, da CO2’en da overgår til en tilstand, som fylder 300 gange mindre på grund af højt tryk og temperatur.

Ved at indfange CO2 fra biomasseanlæg kan man lagre den CO2 som halm og træflis allerede har optaget

Maj Wendorff
Statsgeolog
Reservoirgeologi
Telefon91333451
Mette Buck Jensen
Presse- og kommunikationschef
Presse og Kommunikation
Telefon61666159
Fakta om CCS, Carbon Capture and Storage

Fakta om CCS

På verdensplan har undergrunden kapacitet til at modtage al den ekstra CO2, der er frigjort via fossile brændsler fra den industrielle revolution og op til i dag.

Hidtil er der globalt blevet lagret 260 mio. tons CO2 via CCS. Det svarer til Danmarks samlede udledning i ca. syv år.  

Læs om europæiske CCS-projekter

Geoviden om CCS

Læs mere om CCS i Geocenter Danmarks populærvidenskabelige blad Geoviden. 

Forside til Geoviden nummer 1, 2020