Fangst og lagring af CO₂

CCS er fangst og lagring af CO2 i undergrunden

Udvinding og afbrænding af fossile brændsler har skubbet Jordens naturlige CO₂-kredsløb ud af balance. Fangst og lagring af CO₂ (CCS) kan hjælpe med til at genoprette balancen.

Hvorfor CCS?

Allerede i 2005 fastslog FN’s klimapanel (IPCC), at kampen mod klimaforandringerne højst sandsynligt ikke kunne baseres på én enkel teknologi, men derimod et samspil mellem mange teknologier, der supplerer hinanden. CCS blev i den sammenhæng frem­hævet som en vigtig del af det teknologisamspil, og den pointe er kun blevet forstærket af IPCC siden da. Blandt andet fordi det er en sikker, velafprøvet teknologi, der ikke først skal udvikles og testes, men allerede fungerer.

Hvad er CCS?

Udvinding og afbrænding af fossile brændsler har skubbet Jordens naturlige CO2-kredsløb ud af balance. CCS kan hjælpe med til at genetablere balancen.

  • CCS er den engelske forkortelse for Carbon Capture and Storage, som kan oversættes til fangst og lagring af CO2.
  • Teknologien har eksisteret i over 40 år og fungerer ved delvist at efterligne Jordens egen CO2-cyklus. Her udveksles CO2 hele tiden mellem atmosfæren, havet, undergrunden og levende organismer.
  • En meget stor del af Jordens CO2 befinder sig i undergrunden. Under naturlige omstændigheder sendes der kun lidt ad gangen ud i atmosfæren, for eksempel ved vulkanudbrud.
  • Afbrænding af fossile brændsler som olie, kul og gas har imidlertid forstyrret dette naturlige kredsløb, fordi meget store mængder CO2 er blevet sendt ud i atmosfæren på kort tid.
  • CCS virker ved at indfange noget af denne overskydende CO2 og sende den tilbage i undergrunden, så balancen i CO2-kredsløbet på sigt kan genoprettes.

CO2-kredsløbet dækker både respiration, fotosyntese og forholdet mellem industri og omverden

 

Hvordan virker CCS?

CCS vil sige at CO2 filtreres fra røggassen, komprimeres og lagres i reservoirer i undergunden.

 

Sådan lagres CO2 i undergrunden

Er CCS muligt i Danmark?

I den danske undergrund findes der mange steder, hvor der er et egnet reservoir med et forseglende lag af lersten oven på. Danmark har derfor stort potentiale til lagring af CO2, og beregninger har vist, at undergrunden formentlig kan indeholde op til 22 mia. ton (GT) CO2. Det svarer til mellem 500 og 1000 års samlet dansk udledning på nuværende niveau. Der kan etableres CO2-lagring både på land og til havs, da de underjordiske reservoirer er ens.

I Danmark er der desuden blevet forsket i CCS i flere årtier, og derfor har vi allerede en stor viden om mulighederne for CCS i Danmark. For at få et CCS-anlæg i gang på dansk territorium skal der dog foretages flere undersøgelser af geologien på konkrete lokationer for at være helt sikker på, at man vælger de bedst egnede lagringsområder. 

Kriterier for CCS  

Indkapsling
For at være sikker på, at CO2’en ikke begynder at sive op igen, sørger man for nøje at udvælge reservoirer, som har overliggende lag af ugennemtrængelige bjergarter. Det skal være bjergarter med meget få og/eller små porerum med dårlig forbindelse mellem hinanden, f.eks. lersten.

Reservoirkvalitet
Selve reservoiret skal derimod bestå af bjergarter med mange velforbundne porerum af en vis størrelse, så CO2’en kan fordele sig ud i hele reservoiret. Sandsten er et eksempel på en velegnet reservoirbjergart.

Dybde
Reservoiret skal ligge i en dybde på mere end 800 meter, da CO2’en da overgår til en tilstand, som fylder 300 gange mindre på grund af højt tryk og temperatur.

Ved at indfange CO2 fra biomasseanlæg kan man lagre den CO2 som halm og træflis allerede har optaget

Nina Skaarup
Statsgeolog
Geofysik og Sedimentære Bassiner
Telefon22221676
Publikationer
Fakta om CCS, Carbon Capture and Storage

Fakta om CCS

På verdensplan har undergrunden teknisk set masser af kapacitet til at modtage al den ekstra CO2, der er frigjort via fossile brændsler fra den industrielle revolution og op til i dag.

Undergrunden i Danmark alene kan ifølge GEUS' estimater indeholde omkring 22 mia. ton (GT) CO2. Det svarer til mellem 500 og 1000 års samlet dansk CO2-udledning på nuværende niveau (2021). 

Status på CCS

På verdensplan kommer der flere og flere CCS-anlæg. I 2010 var der 13 aktive anlæg og i 2022 var der 42 fordelt rundt i verden. De fleste ligger i USA. 

I Danmark er der i 2022 to aktive CCS-projekter, hhv. Project Greensand og Bifrost. 

GEUS er forskningspartner i Project Greensand og deltager også i flere internationale samarbejder om at fremme CCS. Et af dem er CO2GeoNet, som er et europæisk 'Network of Excellence', som har til formål at styrke Europas videnskabelige og teknologiske position inden for CO₂-lagring gennem en samling af ressourcer og ekspertise.

Status på aktuelle politiske aftaler, udbud mm. i forbindelse med CCS i Danmark kan læses hos Energistyrelsen. 

Geoviden om CCS

Læs mere om CCS i Geocenter Danmarks populærvidenskabelige blad Geoviden. 

Forside til Geoviden nummer 1, 2020