Geologisk lagring af CO₂

Udledning af CO₂ fra menneskelig aktivitet er en vigtig årsag til drivhuseffekten, som påvirker Jordens klima. Fangst og lagring af CO₂ anbefales af FN’s klimapanel og det danske klimaråd som et væsentligt bidrag til at opnå de CO₂-reduktioner, der er nødvendige for at bremse klimaforandringerne. På engelsk betegnes dette Carbon Capture and Storage (CCS).

GEUS har i mange år forsket i mulighederne for geologisk lagring af CO₂ og deltaget i internationale netværk for at styrke Europas videnskabelige og teknologiske position inden for området. Arbejdet omfatter hele værdikæden fra fangst over transport til lagring, men vores fokus er på at fremskaffe viden om de geologiske forhold og hvordan CO₂ lagres i undergrunden.

For at lagre CO₂ har man brug for egnede geologiske formationer i undergrunden. Selve lageret skal ligge på mindst 800 meter dybde og kan bestå af porøse geologiske lag – f.eks. lag af sandsten eller kalk. For at sikre, at CO₂ ikke bevæger sig opad og slipper ud til atmosfæren, skal lageret være forseglet af et tæt lag, som f.eks. et lerlag. Geologisk lagring af CO₂ er en teknik som har været anvendt i titals år og som allerede sker mange steder rundt om i verden, f.eks. i Nordsøen. I den danske undergrund findes en række velegnede formationer, som kan rumme store mængder CO₂.

Hvordan GEUS beregner lagringspotentialet

GEUS udarbejder statiske estimater for Danmarks CO₂-lagringspotentiale. Det er teoretiske beregninger, der viser, hvor meget CO₂ undergrunden kan rumme ud fra geologiske data som porøsitet, tykkelse og areal. Metoden gør det muligt at sammenligne lagringspotentialet mellem lande på ensartet grundlag – på samme måde som olie- og gasindustrien bruger ressourceestimater til at vurdere, hvor meget olie og gas der kan findes i undergrunden, før der bores.

De dynamiske estimater udarbejdes af lagringsoperatørerne, når der skal undersøges konkrete strukturer. Her bruges detaljerede data og reservoirsimuleringer til at beregne, hvor meget CO₂ der faktisk kan lagres sikkert, når trykforhold, brøndplacering og driftsbetingelser tages i betragtning. Det svarer til olieindustriens reserve-estimater, hvor fokus er på, hvor meget der reelt kan udvindes.

GEUS’ statiske estimater giver dermed et overordnet billede af Danmarks geologiske potentiale, mens de dynamiske beregninger viser, hvor stor en del af potentialet der kan udnyttes i praksis. Estimaterne bliver løbende opdateret, efterhånden som ny viden og data om undergrunden bliver tilgængelige.

GEUS har særligt fokus på de sikkerhedsmæssige aspekter af CO2-lagring, herunder hvilke moniteringsmetoder man kan bruge for at kortlægge udbredelsen af CO2 i et geologisk lager i undergrunden, samt sikre at man kan opdage og forhindre eventuelle udslip.

Nye data til CO2-lagring

I de seneste år har GEUS lavet et omfattende arbejde med at kortlægge potentialet for CO₂-lagring i den danske undergrund. Danmarks CCS-strategi fra 2021 inkluderede midler til undersøgelser af relevante og potentielle lagringsmuligheder i den danske undergrund gennem tæt inddragelse af relevante kommuner, borgere mv. I perioden 2022-2024 gennemførte GEUS forundersøgelser af otte områder i Danmark, som potentielt er velegnede til CO2-lagring. I forbindelse med undersøgelserne blev der bl.a. indsamlet nye seismiske data, som bruges til at kortlægge de dybere geologiske strukturer i undergrunden. Se listen over tilgængelige data her.

Sådan lagres CO₂ i undergrunden

Nina Skaarup
Statsgeolog
Geofysik og sedimentære bassiner
Charlotta Jenny Lüthje
Statsgeolog
Geoenergi og -lagring
Telefon91333974

Læs om CO₂-lagring

 

mini magasin CCS

Geoviden om CO₂-lagring

Læs mere om CO2-lagring i Geocenter Danmarks populær- videnskabelige magasin, Geoviden.