Marienborgstenen

Coverbillede af Marienborgstenen
Marienborgstenen ligger smukt med udsigt til eng og skov.

”Så gravede de i to dage, indtil der kom et kæmpestort hul og en kæmpestor sten frem. De kiggede på den og overvejede, om de kunne sprænge den væk, men det turde de ikke, fordi den ligger for tæt på mit hus. Og så fyldte de bare jord på stenen igen”.

Sådan husker naboen til kæmpestenen på Marienborg Gods’ jorder, da stenen blev frigravet tilbage i 1990’erne. I 2019 blev der foretaget geofysiske målinger hen over stenen. Både georadar og gravimeter bekræftede historien om en usædvanlig stor sten. I sensommeren 2020 oprandt dagen, hvor stenen blev frigravet. En fin kæmpesten tog form i takt med, at lerjorden blev flyttet. Men ikke en sværvægter af de helt store dukkede frem af den mønske muld.

Marienborgstenen ligger smukt ved Camønoen med udsigt over engene, der engang var sø og før det: En fjord i Stenalderen. Stedet indbyder til rast og til at nyde en kop termokandekaffe, medens du betragter naturen udfolde sig. Herfra kan du lade tanken drive til den indlandsis, der bragte stenen og formede landskabet på Møn.

Toppen af Marienborgstenen består af mellem til grovkornet granit. I en mellemkornet grundmasse af grågrøn plagioklas med tvillingstriber og temmelig meget af det sorte glimmermineral biotit, svømmer rødbrune strøkorn af alkalifeldspat 2-3 cm lange og 1 cm brede. De store korn kaldes fænokryster og på grund af dem, kaldes bjergarten porfyrisk. 

  • 20 % mørke mineraler
  • 35 % plagioklas
  • 25 % alkalifeldspat
  • 20 % kvarts

En enkelt mørk finkornet enklave af plagioklas og biotit ses nær toppen af stenen. Det har i første omgang ikke været muligt at finde frem til, hvor i det skandinaviske grundfjeldsområde, bjergarten stammer fra. Det er dog mest sandsynligt, at Marienborgstenen kommer fra Østersøegnene et sted, for derfra kom indlandsisen under det yngste isfremstød, der nåede Møn.

Stenens størrelse

Man kan sagtens forestille sig, hvordan snakken har gået på gårdspladsen eller godskontoret til Marienborg Gods engang tilbage i 1990’erne. Nu skulle den sten ved Sølbjergvej ikke mere ligge i vejen og genere pløjningen på skråningen mod Røddinge Sø. Yngste mand bliver sendt afsted med en spade. Da han må opgive, kommer den lille gummiged, og herefter bliver der sendt bud efter den store på larvefødder. Efter to dages graven lå Marienborgstenen frigravet sandsynligvis i hele sin omkreds. For så at blive dækket til igen. Kun en lille spids stak op af mulden og holdt liv i et minde om en kæmpesten ti meter lang og næsten lige så bred.

I 2019 skulle det være. Nu skulle der mål og vægt på kæmpen. I januar mødte GEUS derfor op med spade, flækøkse og hegnspæle i metal. Med disse analoge redskaber blev stenens ryg blotlagt i 3 meters længde. Og der blev yderligere sonderet under terræn, så det kunne konstateres, at cirka 7 m2 lå mindre end 1,2 m under overfladen.

GEUS fik nabohjælp til at grave og måle i januar 2019.
GEUS fik nabohjælp til at grave og sondere i januar 2019.

I maj kom DTU Space med to gravimetre og lavede tyngdekraftmålinger henover toppen af stenen langs en linje parallelt med Sølbjergvej og en linje vinkelret på. Gravimeteret udnytter, at stenens granit er tungere end det moræneler, stenen ligger i. Tyngdekraften virker med andre ord en smule stærkere over stenen end rundt om den. Forskellen er imidlertid meget lille, hvilket betyder, at usikkerheden på målingerne bliver tilsvarende stor. På baggrund af de to tyngdekraftprofiler blev stenen under jorden vurderet til at have en længde på 9 m og en tykkelse på 4 m, tykkest sydvest for toppen. Volumen blev anslået til 140 m3, der ganget med en vægtfylde for granit på 2,67 g/cm3 giver en vægt på hele 370 tons. Til dette flotte resultat knyttes dog den kommentar, at resultatet ikke er mere sikkert end plus minus 50 %. Og det er nok mest sandsynligt at vægten ligger under, for densiteten af det omkringliggende moræneler blev sidenhen bestemt til lidt mindre end det tal, der indgik i den beregning som nåede frem til de 370 tons.

Der foretages gravimetriske målinger hen over Marienborgstenen af DTU Space i maj 2019
Forskere fra DTU Space foretager gravimetriske målinger hen over Marienborgstenen, maj 2019.

Stenen måles med georadar

I september var det Institut for Geovidenskab og Naturforvaltnings tur til at måle med en georadar. En georadar sender pulser af elektromagnetiske bølger gennem jorden. Radarsignalet reflekteres af laggrænser, og en laggrænse findes netop langs undersiden af kæmpestenen, hvor granit hviler på moræneler. Georadaren opfanger det reflekterede signal, og måler tiden, signalet er om at nå til reflektoren og tilbage igen. Hvis du kender udbredelseshastigheden af radarsignalet i granit, kan refleksionstiden omregnes til en afstand – i dette tilfælde tykkelsen eller højden af granitstenen. Radaren blev trukket henover stenen, men stenens overside er særdeles ujævn, hvilket forhindrer direkte kontakt mellem georadarens antenne og stenen, som skal måles. Det giver usikkerhed på målingerne. Usikkerheden til trods anslås dybden til bunden af stenen at være 3,5 til 4 m.

Målinger med georadar udføres af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU i september 2019
Målinger med georadar udføres af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU, september 2019.

De gravimetriske målinger og målingerne med georadar kom begge frem til en højde på maximalt 4 m. De to gravimetriske profiler antyder en maximal længde på 9 m og en bredde mellem 6 og 7 m. Det er ikke langt fra de mål, der har overlevet i en hukommelse siden 1990’erne. Anvendes de mål i formlen for en omdrejningsellipsoide, får du en volumen mellem 110 og 130 kubikmeter og en vægt mellem 300 og 350 tons.

At bestemme vægten på en kæmpesten, der ligger helt fri på overfladen, kan være svært nok, fordi de tit er amøbeformede og ikke passer ind i en simpel geometrisk form. Marienborgstenen lå næsten helt begravet på dette tidspunkt. I 2019 var bedste bud 300 tons. Et pænt rundt tal fremkommet på baggrund af en fjern erindring og efterfølgende geofysiske målinger.

Udgravning af Marienborgstenen i 2020 Udgravning af stenen i sensommeren 2020  

Sandhedens time

I sensommeren 2020 gav Marienborg Gods lov til at frigrave stenen. Vordingborg Kommune tilbød at betale for gravearbejdet. Alle håbede på, at den Mønske lerjord gemte på en sværvægter af kæmpesten, der havde størrelse til top 10, og som kunne blive en attraktion på Vestmøn lige ved Camønoen.

Frigravningen tog ende forbavsende hurtigt, og stenen viste sig ikke bare lidt mindre end forventet men meget mindre end forventet. Formen minder om en fladtrykt grovbolle, der er delt med et lodret snit: Afrundet mod vejen og lodret mod engen og udsigten.

Stenen længde måler 4,2 m lang målt parallelt med Sølbjergvej. Højden måler 1,2 m, og bredden måler 2,5 m og måske lidt mere, idet stenen forsvinder ind under vejen. Med de mål anslås vægten til 20 tons.

 Nysgerrigheden blev stillet. Marienborgstenen viste sig som en fin men flad sten, der i størrelse ikke kan måle sig med sine kæmpestenvenner i Hjelm Bugt Tøveldestenen og Puggaardstenen.

Hvis ikke du fisker, fanger du som bekendt aldrig noget. Håbet var at fange en stor attraktion til Vestmøn, men fangsten blev en mindre seværdighed på en ualmindelig dejlig plet mellem mark, eng og skov.

 

Kulturspor

Frigravningen i 2020 blotlagde en hulning i oversiden. Når det regner, står der vand til glæde for tørstige og badelystne fugle. Langs kanten af hulningen ses to spor fra borede huller. Hullerne har sandsynligvis været til dynamit, og hulningen kan være opstået efter sprængning. Den afskårne form og lodrette front mod engen ser også ud til at være skabt med kiler eller sprængstof. Der er imidlertid ikke fundet kilemærker eller borespor langs den lodrette kant til at bekræfte den ide.

Kulturspor i Marienborgstenen

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

 

Tekst og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Feltbeskrivelse: Thomas F. Kokfelt, GEUS

Tyngdekraftmålinger (gravimetri): René Forsberg og Hergeir Teitsson, begge DTU Space

Georadarmålinger (GPR): Lars Nielsen, Institut for Geovidenskab og Naturformidling, KU

Feltassistenter: Ida S. Bangslund og Antonio Gusak, begge GEUS

Indberettere: Morten Flyverbom og Knud Petersen, nabo og genbo til Marienborgstenen

Tak til: Marienborg Gods for at lægge jord til løjerne

Egebjerg, L.C. (2020): Artikel i Sjællandske, Møn, lørdag 30. september 2020.

Lundbye, A.B. (2020): Eksperter skal vurdere kæmpesten fra Vestmøn. Artikel på www.tv2east.dk, 22. sep 2020, kl. 11:09.

NY Egebjerg, L.C. (2020): Nyt kapitel om kæmpesten. Artikel i Sjællandske, Møn, Sektion 1, side 21, lørdag 19. september 2020.

Kaalund, S. & Kiehn, S. (2019): Game of Stones skal afgøres – kan kæmpestenen på Møn være Danmarks andenstørste? Artikel på www.tv2east.dk, 26. sep. 2019, kl. 15:13.

Brock, I.L. (2019): Så er Game of Stones – sandsynligvis – afgjort. Artikel på www.tv2east.dk, 14. maj 2019, kl. 16:23

TV2 ØST (2019): Den store sten på Møn. Nyhedsudsendelse 19:30, 14. maj 2019, 01:01.

Forsberg, R. & Teitsson, H. (2019): Bestemmelse af størrelse og vægt af stor sten på Møn – Sølbjergvej 5-9, Stege. Rapport fra DTU Space, Lyngby. 3 sider. 

TV2 ØST (2019): Game of Stones. Nyhedsudsendelse 19:30, 02. maj 2019, 02:59. 

Brock, I.L. & Højbjerg, K. (2019): Game of Stones: Ligger Danmarks tredjestørste sten på Møn? Artikel på www.tv2east.dk, 02. maj 2019, kl. 21:24.

Egebjerg, L.C. (2019): Kæmpesten er bare sjove. Artikel i Sjællandske, Møn, Sektion 1, side 16, torsdag 26. september 2019.

Hansen, K.: Millioner af kroner blev hældt ud i Røddinge-Askeby Sø. I: Det tabte land: Folk og steder på Lolland, Falster og Møn, Vordingborg Kommune, Røddinge-Askeby Sø. 4 sider. 

Houmark-Nielsen, M. m.fl.(2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s. 

Fotos: Henrik J. Granat

Store korn af alkalifeldspat

Midt i den mellemkornede grundmasse af grågrøn plagioklas med tvillingstriber og temmelig meget af det sorte glimmermineral biotit, svømmer rødbrune strøkorn af alkalifeldspat 2-3 cm lange og 1 cm brede. De store korn kaldes fænokryster og på grund af dem kaldes bjergarten porfyrisk.

Udforsk stenen

Læs mere om Marienborgstenen

Fra Marienborgstenen har du vid udsigt mod syd over engarealet, der kaldes Røddinge Sø. Først sø, så eng, men før det tilbage i Stenalderen strakte en fjordarm sig med smal forbindelse til havet i vest og sandsynligvis helt ind syd for Marienborg Gods i øst. Få meter under den vandrette engflade nedenfor Marienborgstenen, finder du derfor skaller fra saltvandsdyr, bl.a. hjertemuslinger, som bevis for den historie. Fra Stenalderhavet var på sit højeste for 8000 år siden, begyndte havniveauet at falde igen, og på et tidspunkt sandede den smalle fjord til ved Røddinge, hvorefter vandet gik fra salt til fersk. I slutningen af 1800-tallet gennemgravedes Røddinge Sø med det formål at sænke vandstanden. Operationen lykkedes, og Røddinge Sø blev sammen med Askeby Sø forvandlet til fugtig eng. Yderligere dræning og vandstandssænkning fulgt i det følgende århundrede. Nutidens Røddinge Sø holdes tør af en pumpestation syd for Røddinge.

Marienborgstenen ligger på et engareal som i Stenalderen var bunden af en fjord.

Se stort billede.

Skilt ved siden af kæmpestenen

Besøg Marienborgstenen

 

Adgang: Marienborgstenen ligger på privat mark hørende til Marienborg Gods. Den ligger imidlertid kun få meter fra offentlige Sølbjergvej, hvorfra du kan se ned på overfladen af stenen. Vil du helt tæt på, gælder reglerne for færdsel på privatejede arealer: På private, udyrkede arealer, der ikke er indhegnede, må man færdes til fods fra kl. 6.00 til solnedgang. Der er også adgang til indhegnede, udyrkede arealer, hvis der ikke er græssende husdyr, hvis du kan komme derind gennem låger, stenter og lignende og hvis der ikke er skiltet mod adgang. Klik her og læs om adgangsregler i det åbne land.

Find vej: Hvis du ikke allerede befinder dig på Møn, kan du finde vej til Marienborgstenen fra nord over Kalvehavebroen eller fra syd over Bogø og Bogødæmningen. Marienborgstenen ligger i marken umiddelbart øst for Sølbjergvej nummer 9.

Vel nede af Kalvehavebroen følger du Kostervej mod Stege, men drejer forinden mod syd ad Vigenvej og igen mod sydvest af Sølbjergvej lige efter Store Lind og mindestenen for Peter Hansen Lind.

Afkørsel fra Sydmotorvejen på Farø sender dig mod øst over Bogå og Bogødæmningen ad Grønsundvej. Den følges til den krydser Dammegade, som du må tage mod nord i retning af Røddinge. Dammegade bliver til Røddingevej og i Røddinge tager grusvejen Sølbjergvej af mod øst.

Huset ved Marienborgstenen hedder i øvrigt Engfuglehus, som kommer af Engfogedhus, fra dengang engfogeden boede der og passede på engen. Ved Engfuglehus findes en lille p-plads, som du givetvis kan benytte, hvis du spørger pænt om lov.

Marienborgstenen ligger ved Camønoen, der kaldes kongerigets venligste vandrerute. Ruten når hele Møn rundt, og Færgeetapen mellem Marienborg Gods og broen til Kalvehave kommer meget tæt på Marienborgstenen.