Hundborgstenen

Små huller fra tilløb til sprængning ses i det, der var stenens top, da den endnu lå begravet.

I 1938 blev et stykke brækket af langs en naturlig revne. Stykket, der var cirka 1 x 2 m, blev sprængt, og brudstykkerne forsvandt hjem til folk på egnen. Hundborgstenen har en konkav side, hvor der ligesom mangler noget. Muligvis herfra stammer det sprængte stykke.

En lokal stenhugger fik lov at bore en prop ud til nærmere undersøgelse, da stenen lå frigravet i 2019. Hullet blev boret i det, der var underside og nederst, da stenen endnu lå uforstyrret. Stenprøven blev sendt til GEUS, som fik lavet et tyndslib af den. Når et tyndslib fremstilles, skæres en tynd skive af stenprøven. Skiven slibes yderligere ned til en tykkelse på 30 µm (0,03 mm). Lys kan trænge gennem så tynd en skive. Tyndslibet placeres under mikroskop og gennemlyses, hvorved stenens forskellige mineraler kan bestemmes.

Halveret prop til venstre. Udskåret blok i midten 2x3 cm. Tynd skive stenprøve slebet ned til 0,03 mm og monteret på en glasplade klar til mikroskopering. 

Forår–forsommer 1938: Gårdejer Jens Hedegaard graver stenen med skovl og spade fri, sandsynligvis med hjælp fra sin søn Arne Kloster Hedegaard, der senere overtager gården og jorden. De når undersiden af stenen i 4 meters dybde og måler størrelsen til 4 x 6 x 5 m.

Juni 1938: Stenen besigtiges af direktøren for Danmarks geologiske Undersøgelse, dr.phil. Hilmar Ødum, der citeres i Thisted Amts Tidende 22. juni 1938: ”Jeg mindes ikke noget steds at have set større sten, der er mere geologisk interessant end Hundborgstenen.” Ødum bestemmer bjergarten til larvikit og taler for fredning.

Maj 1939: Fredningsnævnet for Thisted Amtsraadskreds afsiger kendelse: ”Hundborg-Stenen, beliggende paa Matr.Nr. 28b Hundborg By og Sogn, fredes, saaledes at den skal forblive henliggende uforandret i sin naturlige tilstand.” Kendelsen indeholder retningslinjer for frigravning og offentlig adgang. Erstatning til gårdejer Jens Hedegaard sættes til 1400 kr., hvoraf udreder Statskassen 2/3 og Thisted Amtsfond 1/3.

November 1939: Overfredningsnævnet ophæver fredningen med begrundelsen ”at de med dennes (Hundborgstenens) Frilægning m.v. og Fredning forbundne, ikke ubetydelige Udgifter i nogen Grad staar i Misforhold til Omfanget af den Interesse, som må antages at være forbundet med Fredningen, Hvorfor Overfredningsnævnet maa mane, at denne bør ophæves”.

Forud for den kedelige kendelse havde et udvalg af Overfredningsnævnet taget turen fra København og besigtiget stenen og stedet. Et medlem skulle angiveligt have udtalt: ”Så kan man lige så godt frede et pæretræ”. Det var sandsynligvis sønnen på gården og senere ejer Arne Kloster Hedegaard, der huskede de kække ord. Det er nok også Arne, der har beskrevet besøget med ordene ”Han ankom iført knickers, sixpence og en halv brandert.” Arne var 15 år i 1939. Han har helt sikkert hjulpet sin far med frigravning i 1938 og måske været med, da Overfredningsnævnet aflagde besøg. Historien om besøget fra København er nok blevet fortalt flere, måske endda mange, gange, og den er ikke blevet dårligere med tiden.

Vinter 1939/1940: Planer om sprængning opgives, og stenen dækkes til igen.

1988: Geologistuderende Søren Torp læser om Hundborgstenen i Thisted Dagblad. En artikel, som blev til på grund af skriveri fra en norsk avis, der havde fattet interesse for den norske stump grundfjeld, der var flyttet til Thy.

April 1992: Fornyet interesse og avisartikel i Thisted Dagblad af en Clauson-Kaas med forslag om frigravning inklusive tegning af, hvor flot det kunne blive.

1997: Fundet og bjergningen af Skæringstenen nord for Aarhus giver anledning til, at Skov- og Naturstyrelsen ved geolog Steen Andersen sparker en eftersøgning i gang af store sten i hele landet under overskriften ”Ring til Steen!”. Geolog Søren Torp, der har kendt til Hundborgstenen siden 1988, griber bolden og indrapporterer Thys to kæmpesten – den begravede Hundborgsten og Skyumstenen – til Skov- og Naturstyrelsen. Interessen for Danmarks store sten blusser op det år, og Søren Torp udnytter medvinden og gør ”en rimelig stor indsats for at Hundborgstenen skal graves fri” i samarbejde med Steen Andersen. Der bliver rettet henvendelse til Viborg Amt, Thisted Kommune og sikkert flere, men som bekendt uden frigravning til følge.

2008: Larvikit bliver kåret som Norges nationalbjergart.

August 2018: Hjemmesiden www.kæmpesten.dk åbner og puster fornyet liv i interessen for de største sten i Danmark. Om det var udslagsgivende for, at Søren Torp igen talte for Hundborgstenens frigravning, og at Thisted Kommune bevilgede 500.000 kr. til projektet, vides ikke. Men i …

Juni 2019: … skriver projektleder René Meldgaard Nielsen fra Thisted Kommune en pressemeddelelse, hvori der blandt andet står: ”Fredag den 14. juni kl. 07.00 starter gravemaskinerne fra entreprenørfirmaet Koldby Entreprenører A/S det tunge arbejde med at grave fri omkring Hundborgstenen.”

14. juni 2019: Der bliver flyttet 1000, måske 1500, kubikmeter jord den dag, før Hundborgstenen ligger fritlagt igen i et kæmpe krater omtrent på dato for den første frigravning med håndkraft for 81 år siden. Folk og børnehaver, aviser og tv-stationer, geologer, kommunalansatte og landmænd følger gravearbejdet i solskin under blå himmel med drivende skyer.

3. juli 2019: Hundborgstenen laserscannes med det formål at bestemme volumen og derfra beregne vægten. Scanningen når frem til 60,4 kubikmeter og en vægt på 163 tons.

30. juli 2019: Thisted Kommune inviterer igen til leg med kæmpesten med ordene: ”NU BLIVER HUNDBORGSTENEN FLYTTET. Tirsdag d. 6. august kl. 11.00 går det helt store maskineri i gang lige udenfor Hundborg. Det er nemlig Hundborg-stenen, den formodede sjettestørste sten i Danmark, der skal ud på en lille rejse.”

5. august 2019: En mindre rampe er blevet gravet i dagene op til som forberedelse. Smede smeder en slæde af jern, som Hundborgstenen skal væltes ned på, før den skal trækkes op ad hullet og yderligere 50 meter til et lille naturareal.

6. august 2019: Hundborgstenen får rem på og bliver trukket omkuld. Men den lander ikke som planlagt på jernslæden, som dens videre færd skal foregå på. Det lykkes Koldby Entreprenør og Redning Danmark at trække stenen de første 20 m, før de pakker sammen hen imod kl. 23.30.

12. august 2019: Vores Vejr på DR1 vil gerne love tørvejr til Hundborgstenen, så maskiner og mænd kan stå fast. Men efteråret 2019 udvikler sig til det vådeste i mands minde.

23. august 2019: Hundborgstenen får sin egen sang offentliggjort på Facebook-siden for 'Hundborgstenen'. Skrevet af Diana Leth Gregersen og foræret til Hundborgstenens Venner. Melodi: Jeg ved hvor der findes en have så skøn; af J.A.P. Schulz.

August eller september 2019: En prøve bores ud af Hundborgstenen af en lokal stenhugger. Prøven har form som en prop 3 cm lang med en diameter på 2 cm. Stenproppen sendes og modtages i GEUS 11. september 2019. GEUS skal lave et såkaldt tyndslib (en 0,03 mm tynd skive), som kan gennemlyses, og selv de mindste mineraler kan bestemmes under mikroskop. Beskrivelsen af tyndslibet sker i december 2020.

2. september 2019: Thisted Kommune annoncerer:” I morgen kl. 12 prøver vi igen – nu skal Hundborgstenen flyttes for alvor, og vi har rigget det helt store udstyr til. Børn og voksne er velkomne”.

3. september 2019: Redning Danmark gør endnu et forsøg, men de store maskiner kan ikke rokke stenen, der er kørt fast i siltholdigt mudder og pløre.

December 2019–marts 2020: Hundborgstenen ligger som en ø i en sø med kun den øverste meter oven vande. Den bærer stadig sit orange bånd fra sensommerens forgæves flytningsforsøg, men som nu mere minder om en redningskrans, der skal hindre den stolte kæmpesten i at drukne.

Juni 2020: Der rumsteres omkring Hundborgstenen. Jernslæden fra sidste flytteforsøg bliver fjernet. Rampen bliver gravet bredere, mindre stejl og ført helt ned til stenen.

3. september 2020: Kæmpestenen kommer fri af mudderet og op på en ny slæde. Og flytter sig endnu en meter.

16. september 2020: Hegn bliver sat op om gravepladsen med skilte om adgang forbudt og hilsen fra Thisted Kommune, Koldby Entreprenører A/S og SOS Dansk Autohjælp. Optimisme og spænding svirrer. Tredje gang er lykkens gang!

17. september 2020 klokken lidt over et: ”Øjeblik ... Det meddeles lige nu fra entreprenørens og kommunens forenede styrker at Hundborgstenen i Thy har overgivet sig og er flyttet. Jeg gentager …” fortæller en opdatering på Facebook-siden med navnet 'Hundborgstenen'.

7. oktober 2020: Hundborgstenen opmåles og fotograferes til denne hjemmeside af geolog fra GEUS.

Ultimo april 2021: Det støjer igen fra maskiner og mænd omkring Hundborgstenen. De sidste jordbunker fjernes. P-pladsen planeres. Og hvidt stenmel udlægges i flot kontrast til den bare sorte muld.

5. maj 2021: Maskinerne er borte. Lærken kan igen høres synge over markerne. Anlægget står færdigt med P-plads og stenmelsbelagt snoet gangsti op til og rundt om kæmpestenen, som konkurrerer om opmærksomheden med en fantastisk udsigt fra Hundborgbuen og sydover.

Marts 2022: Dorte Gad fra Thisted Kommune tager de første indledende armbøjninger til formidling af Hundborgstenens historie på plancher, der skal stå ved stenen.  Søren Torp NIRAS, Jan Rasmussen Museum Mors og Henrik J. Granat GEUS bliver bedt om at bidrage.

21. april 2022: Syv modige geologer fra GEUS besøger Hundborgstenen udstyret med tov, gåpåmod og store forventninger. De seks når toppen 3,6 meter over terræn, og en enkelt bliver nede med kamera og forstuvet tommel. Den usædvanligt store forsamling af GEUS-geologer ved den imponerende store Hundborgsten skyldes, at den igangværende snart landsdækkende jordartskortlægning dette år foregår i Thy. 

6. april 2024: Hundborgstenen fik endnu engang besøg af geologer fra GEUS - her i blandt dronefører Camilla Bech Kristensen, der med sin 249 gram store drone optog film og billeder. Seks dage senere - den 12. april - klassificerede samme hold geologer sidste jordprøve til jordartskortlægningen af Thy. Men det er en helt anden historie.

Der har været planer om at få kæmpestenen op på et stålstillads, så den kan stå i samme stilling, som den lå i den thylandske moræneler. Skulle det lykkes, bliver Hundborgstenen et fantastisk vartegn på toppen af Hundborgbuen, hvorfra der er vid udsigt over landskabet.