Den Røde Galt

Den Røde Galt

Den Røde Galt ligger spids og trekantet som en skibsstævn på vej op på stranden ved nordvestkysten af Mors. Kæmpestenen består af rød granit, og vi skal være glade for, at den ligger der endnu. En stribe kilehuller vidner nemlig om, at stenhuggere har villet kløve kæmpen til småsten.

Geologi

Den Røde Galt består hovedsagelig af rød kalifeldspat med kornstørrelser mellem 5 og 10 mm. Heri findes en mindre andel lys grå kvarts og hvidgul plagioklas, der ses som korn mindre end 5 mm. Mørke mineraler mangler tilsyneladende. Et gæt på mineralfordelingen kunne være:

  • Rød kalifeldspat 50%
  • Hvidgul plagioklas 30%
  • Lys grå kvarts 20%

Samlet set betegnes bjergarten en grovkornet porfyrisk granit. På toppen af stenen ses en pegmatitgang med røde kalifeldspatkrystaller flere centimeter store og en mørk grå åre, der muligvis består af kvarts. De store kalifeldspatkrystaller er flot udviklet med tydelige spalteflader og perthit-striber.

Fingermærker fra trolde

Om Den Røde Galt findes flere sagn om, hvordan den endte i Limfjorden ud for Skærbæk:

”Den røde Galt ligger på Flade Strand og er kastet af Trolden i Salgjerhøj i Flade Sogn mod Skjoldborg Kirke i Thy. I Stenen er fingermærker”.

I en anden udgave fortælles, at den store sten ”skal være kastet dertil af en Kæmpe, som stod på Thisted Kirkespir og vilde slå Sejerslev Kirke ned; men den nåede jo ikke sit mål”.

Blandt overleveringerne fra sognet findes også beretning om en sten kaldet Hekseleret. Den skulle ligge ”neden for Bjærgene imod Stranden”. Om den fortælles, at ”En Kæmpe ovre i Thy har kastet den efter Sejerslev Kirke. Der er mange huller i den, de er Mærker efter Kæmpens Fingre”. Om Hekseleret hedder det videre, at ”Den er hvidagtig og har været et Stykke Ler, der er blevet til Sten”.

Beskrivelse og sagn passer på Den røde Galt, men forklaringen på navnet Hekseleret tyder på, at der er tale om en anden sten. Den røde Galt er hverken hvidagtig eller ligner ler, der er blevet til sten. Bag navnet Hekseleret gemmer sig måske en af de mange andre sten, der ligger ved foden af klinten foran Skærbæk Bjerge.

Den røde galt fra sydsiden
Foto: Henrik J. Granat

Kulturspor

En stribe kilehuller i en naturlig revne ses i siden mod syd. Lignende kilehuller ses på den flade vestside væk fra stranden.

alger og skaldyr
Foto: Henrik J. Granat

Alger og skaldyr

Den Røde Galt er levende under vandoverfladen. Du finder den overgroet af alger i forskellige farver og med rurer af arten Balanus balanoides. Så den er et besøg værd med snorkel og dykkerbriller, men selvom det er fristende at kravle op på kæmpen, så pas på med bare tæer, for rurerne er skarpe. På stenen lever også blåmuslinger, Mytilus edulis, og enkelte østers, Ostrea edulis, har fundet bo i kilehuller på stenens flade side væk fra kysten.

Kystklinten

Den imponerende 30 meter høje kystklint under Skærbæk Bjerge består hovedsagelig af moler med askelag. Du kan også finde moræneler, smeltevandssand, issøler samt glimmerler i den stejle klint. Moler blev til for omkring 55 mio. siden i et subtropisk hav og består af fint ler og mikroskopiske diatoméer, der er en kiselalge. Som i lakridskonfekt veksler den hvide moler med sorte askelag, som hver især vidner om vulkanudbrud i Molerhavets levetid. Lagene blev foldet og skråtstillet af indlandsisen for cirka 20.000 år siden.

Fossil- og Molermuseet ligger få kilometer nordvest for, i retning af Skarrehage. Der finder du en fantastisk samling af fossiler fundet i moler, som også klinten under Skærbæk Bjerge består af, samt forklaringer på, hvad moler er for en geologisk størrelse. Ved indgangen ligger en stor sten – dog ikke så stor som Den Røde Galt. Stenen blev fundet af Jørgen Aggerholm under gravearbejde i Ejerslev molergrav. Den 15. juni 1998 blev den flyttet af beredskabskorpset i Thy til sin nuværende plads ved museet. Stenen blev vejet på havnevægten i Nykøbing Mors. Den vejer 21 tons.

kystklint
Foto: Henrik J. Granat

Feltbeskrivelse, tekst og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Langeland Kommune og Geopark, Det Sydfynske Øhav: Klæsø Natursti, trampesti til Lindelse Nor. Infotavle på p-plads hvor stien krydser vejen Vesterby Mark.

Hansen, K.: Snaremose Sø var landets tidligste inddæmning. En artikel fra www.dettabteland.dk.

Wilske, H.: www.skan-kristallin.de - Karlshamn-Granit

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 37.

Houmark-Nielsen, M. (2012): Hvad fortæller vore store vandreblokke om alderen af det danske istidslandskab: Kosmogen eksponeringsdatering af kæmpesten. Geologisk Tidsskrift 2012, pp. 1–13.

Lundstrøm, F. (2008): Storken hentede babyer ved Søstenen. Fyns Amts Avis, netudgave, 26 jan. 2008 kl. 08:00, Efter optegnelser af Carlin Klæsøe i 1946.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 6: 36 S., 26 Abb., 1 Tab., 1 Karte. Hamburg/Greifswald, Oktober 2005. Stein nr. 37.

Houmark-Nielsen, M. m.fl. (2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 50-95, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 76.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 273 sider plus kort. Side 156.

Den Røde Galt closeup

Foto: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Den Røde Galt

Hvorfor Den røde Galt kaldes rød, er ikke svært at forstå, for den består hovedsagelig af rød feldspat. En gris kaldes en galt, efter den er blevet kastreret. Grisen blev ofte federe af den behandling. Umiddelbart synes det svært at se, hvor ligheden findes mellem kæmpestenen i vandkanten og en fed gris. Dyrenavne til store sten er ikke ualmindelige: Den Grå Ko består af larvikit og ligger i Vendsyssel, og Galten er en granitisk gnejs, der ligger ved Mariager Fjord i Kronjylland.

Den Røde Galt måler 4 x 2 m i længde og bredde. Højden er 2,5 m over havbunden.

Fredningsdeklarationen af 23. september 1955 fra Thisted amtsråd lyder således: Den røde Galt skal være fredet, således at stenen og dens omgivelser indenfor en afstand af 25 m fremdeles skal henligge i den nuværende naturlige tilstand. Stenen må derfor hverken beskadiges eller flyttes og ikke ved vandbygningsarbejder eller lignende tildækkes eller skjules, men skal blive liggende frit på den naturlige fjordbund.

Både Det fredelige Danmarkskort og Fund og Fortidsminder beskriver også fredningen af stenen.

Besøg stenen

vej til den røde galt

Fra stranden findes en fantastisk udsigt til Thy med Den Røde Galt i forgrunden og gåtursmulighed hen foran kystklinten til Skærbæk Bjerge med skråtstillede sort/hvide lag af moler.

Foto: Henrik J. Granat

Den Røde Galt ligger på halvanden meter vand mindre end tyve meter fra strandkanten ved P-pladsen nord for Skærbæk Bjerge ved vestkysten af Nordmors. Fra Sejersvej i Sejerslev svinges mod vest ad Skranderupvej, der bliver til Ropsøvej. Ropsøvej fører dig ned til Limfjorden og parkeringsmulighed langs stranden.

Der er fri adgang til stranden og vandet udfor, hvor Den Røde Galt ligger. Langs stranden findes offentlig P-plads med borde/bænke sæt.

den røde galt tæt på

Foto af Henrik J. Granat