Boelsstenen

Boelsstenen ligger på lavt vand nord for Randers Fjords udmunding i Kattegat. Den er rund og flad og har plads til en hel sælfamilie.

Geologi

Boelsstenen består af larvikit, der er en grovkornet bjergart af 1x2 cm store feldspatkrystaller, hvorimellem der sidder sorte nistre af augit og biotit. Havet har vasket Boelsstenen fri af en morænebakke fra istiden sammen med en stribe andre meterstore sten, der bryder havoverfladen på det lave vand ud for Sødringholm Skov.

Bølger har høvlet bakken ned, og havstrømme har ført ler, sand og grus andre steder hen. Resultatet kaldes et abrasionsflak. De største sten har givetvis stadig fodfæste i de moræneaflejringer, de er aflejret sammen med, og som nu dækkes af et tyndt lag havaflejret sand.

En række andre kæmpesten i Jyllands nordlige halvdel består af larvikit, heriblandt Hundborgstenen i Thy, Dynen i Frederikshavn, Gråstenen i Himmerland og Mørupstenen ved Herning.

Seksten huller cirka to centimeter i diameter ligger på række langs stenens stejle side. Foto: Henrik J. Granat

Stenens navn

Oprindelsen til navnet på den sælvenlige Boelssten skal søges i det oldnordiske sprog hos vores nordiske nabolande. Bol betyder på norsk 'leje og liggested for dyr'. En lignende betydning findes på svensk, hvor bål betyder 'vilde dyrs leje'. Der har tydeligvis været norske sømænd i de danske farvande, men Norge var jo også i union med Danmark frem til 1814.

Sandfladen i Kattegat ved udmundingen af Randers Fjord har navn efter stenen. Bouls Rev står der i en kilde fra 1694; Bols Rev i 1740; Baals Rev i 1791; Bols Rev i 1800 og Boels Rev i Den Danske Lods fra 1843. I Topografisk Atlas, Danmark 1:100.000 fra 2008 står der Boelsplade i vandet ud for Boelsstenen, der er afsat på kortet i kortbogen.

Arkivseddel fra Landbohistorisk Selskabs Adkomstregistrering 1513-1550 Udklip af arkivseddel fra Landbohistorisk Selskabs Adkomstregistrering 1513-1550. Boels Steen står nævnt i tredje linje fra neden.

Navnet Boelssten kan spores tilbage til 15. januar 1537, hvor det optræder i en tekst med snørklede bogstaver og kantede sætninger. I en yngre og forkortet udgave af dokumentet formuleres sagen således:

BYTINGSVIDNE AF 8 TROFASTE DANNEMÆND, som vidnede, at de aldrig 15. Januar havde hört eller spurgt andet, end at det havde været Kongens frie Strömme og Randers Byes frie Fiskevande, som löbe fra Randers Bro og ud i Havet til Boels Steen. – Randers Byething, Mandag nest for sancti Antonii Dag.

Boelsstenen
Længden på Boelsstenen blev målt til 6,2 m. Foto: Henrik J. Granat

Stenens størrelse

Kattegats kæmpesten blev målt en forårsdag 2021 i blid brise fra vest med hjælp af to landmålerstokke og en tommestok. Tæt på ti fornærmede sæler måtte forlade deres hvilesten, før målemanden kunne komme til.

Landmålerstokkene blev trykket i sandet, hvor stenen mødte bunden. Længden blev målt til 6,2 m. En større del af stenens ene side gemmer sig under vandoverfladen og udgør den sliske, som sælerne møver sig op ad. Bredden blev målt til 5,5 m.

Et strømhul dannet af bølger findes langs den stejle side af stenen ud mod Kattegat.

Højden fra dybeste sted ved stenen til højeste sted på stenen målte 1,6 m.

Boelsstenen udvider sig hele vejen rundt, så der kan sagtens gemme sig lige så meget sten under sandbunden.

En sten af larvikit med målene 6,2 x 5,5 x 3,2 m vejer i omegnen af 150 tons.

 

Feltbeskrivelse, tekst og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Stor tak til Birgit Eggert (Lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU) for at finde oprindelsen og betydningen af navnet Boelsstenen.

Naturstyrelsen (2013): Natura 2000 basisanalyse 2015-2021, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, Natura 2000-område nr. 14, Habitatområde H14, Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (2012): Tillæg til drifts- og plejeplan for Sødringkær Skydeterræn 2012-2019.

Kort & Matrikelstyrelsen (2008): Danmark 1:100.000 – Topografisk Atlas. 7. udgave, 1. oplag, Sangill Grafisk Produktion. Kortblad 64.

Skov- og Naturstyrelsen og Hjemmeværnskommandoen (2005): Sødring Skydeterræn, Drifts- og Plejeplan 2005-2019.

Søndergaard, N.-O., Joensen, A.H., Hansen, E.B. (1976): Sælernes forekomst og sæljagten i Danmark. Danske vildtundersøgelser, Hæfte 26, Meddelelse nr. 131 fra Vildtbiologisk Station, Kalø, Rønde, 80 sider. Side 16 og 23.

Grandjean L.E. (1945): Søkortets Stednavne, I - II del. Høst og Søn, 435 sider.

Landbohistorisk Selskabs Adkomstregistrering (1513-1550): Regesta Diplomatica Historiæ Danicæ. Havniæ 1847–1907, Tome II, Pars I, 15. januar 1537. Arkivsedler

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Boelsstenen

16 huller cirka to centimeter i diameter ligger på række langs stenens stejle side. Her har sandsynligvis siddet jernstænger med kroge til at fange sæler, når de glider i vandet efter et hvil eller en lur på den tørre sten.

Lignende huller ses i Bredestenen ved Søndre Rønner sydvest for Læsø og i en sten tæt på Lerstenen i Bovet sydøst for Læsø. Jernkroge fastgjort til sten eller udlagte planker på sælernes foretrukne pladser var en anvendt fangstmetode i 1700- og 1800-tallet.

Huller i Boelsstenen

En del af strandengene øst for Sødringholm Skov og syd for skydebanen er fredet. Klik her for at se Det fredelige danmarkskort.

Sæler ynder at ligge på flakkets sten. Boelsstenen har plads til en hel sælfamilie.

Turen til Boelsstenen går gennem beskyttet natur, idet strandengene langs Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord og det lavvandede område udfor hører til Natura 2000 nr. 14. Området har en spændende flora og et rigt fugleliv.

Besøg Boelsstenen

Du finder Boelsstenen i Sødring Sogn i Randers Kommune. Sødringkær Skydeterræn bruges til skydeøvelser af Hjemmeværnet, Politiet m.fl. Der advares om skydning med en hejst kugle i en mast i terrænets nordøstlige hjørne. Desuden kan skydning høres. Udenfor skydeperioder er skydeterrænnet samt stranden og havet udfor åben for offentligheden.

P-plads findes ved Sødringkær Skydeterræn, der ligger for enden af vejen Under Bakken. Den løber i skovkanten nord om Sødringholm Skov. Fra P-pladsen fortsættes til fods mod øst, først over strandeng, derefter over vader til den yderste sandrevle og til sidst i vand til knæene mod sydøst til Boelsstenen.

Besøg gøres bedst om sommeren, hvor vandet er lunt. Turen kan ikke anbefales i stærk pålandsvind, da bølgerne bliver for store. Du får set mest af stenen ved lavvande. Boelsstenen er desuden oplagt at besøge i kajak.