Lerstenen

”Med en let brise i ryggen og lav aftensol over Læsø skulle der vades i ankelhøjt vand halvanden kilometer ud i Bovet Bugt for at nå Lerstenen. Stenen sås fra kysten som et frit svævende ”isbjerg” over horisonten, men da vi kommer tættere på, viste den sig med en stejl og mere end to meter høj front mod syd, som var helt hvid af mågeklatter.” Citat fra en ekspeditionsberetning da to GEUS-geologer besøgte Lerstenen i Bovet Bugt juni 2020.
Den ensomme sten består af granit. Formen er afrundet med joints (sprækker) arvet fra det grundfjeld, indlandsisen vristede den læs fra. Men det skider mågerne på!

Geologi

Lerstenen består af mellem- til grovkornet granit. Bjergarten er porfyrisk, idet den indeholder megakryster af tabulær rødlig kalifeldspat, hvor kornene når størrelser op til 2,5 x 1 cm. De største korn ligger orienteret i samme retning og giver bjergarten et tydeligt folieret (stribet) præg.

Lerstenens fremstår stejl på sydvestsiden og bulet med to toppe på sydøstsiden. På vestsiden ses en skråtstillet joint (sprække), som stenen har taget med fra et sprækkesystem i det grundfjeld, stenen stammer fra. Stenens nordside skråner jævnt med samme hældning som jointen i vestsiden. Stenens nordside har givetvis sin form fra et opsprækket grundfjeld. Men det skider mågerne på! For nordsiden er helt hvid af guano.

Før sandflugten i 1700-tallet var vanddybden i Bovet Bugt betydeligt større. Fra historiske kilder vides, at Alsdybet og Bovet var hjemsted for op mod 300 skibe i midten af 1600-tallet. I 1700-tallet vandrede klitterne fra Højsande i vest mod øst og opslugte Hals Kirke på sin vej, før størstedelen af sandet endte i Bovet. Det flyvske sand omdannede det indre af Bovet Bugt fra havn til vadevand.

Lerstenen set fra nordøst har to toppe. Foto af Thomas F. Kokfelt

Sten som pejlemærker for søfarten

Lerstenen findes markeret samme sted under navnet Leersteen på Videnskabernes Selskabs Kort fra 1786 som på de langt yngre topografiske Danmarkskort fra slutningen af 1900-tallet. Lerstenen optræder derimod ikke på målebordsbladene – hverken de yngre eller ældre. På Videnskabernes Selskabs Kort fra 1786 stedfæstes også Blak ved Nordre Rønner, Bredestenen ved Sdr. Rønner, Halfar Steenen i Bovet og Uglestenen på Fjærerne øst for Hornfiskrøn. Stenene har givetvis været brugt som pejlemærker for søfarten, for der er trukket streger fra stenene til markante steder på land – blandt andet til Hals Kirke.

En sten med navnet Halfar Steenen findes på det gamle 1786-kort 500 meter sydvest for Lerstenen. Om Halfar Steenen fortæller L.H. Bing i sin ”Beskrivelse over Øen Lesøe” fra 1802, at man ofte fangede sæler på stenen:

”ved Hjælp af en Jærnbøjle med store Kroge, som fastgjordes til den flade Side af Stenen ved indminede Huller; Sælerne gik op på Stenen ved høj Sø, og når de atter gik ned, blev de hængende i krogene, som vendte opad”.

Og at man kan se mærker af en jættes fingre. Du kan vade fra Lerstenen til en flad sten, som ligger på omtrent samme position som denne Halfar Steenen og se, at der i siden findes borede huller, og at stenen er flad og nem for sæler at møve sig op på. I Bredestenen ved Søndre Rønner findes også borede huller, som angiveligt har været brugt til sælfangst.

I nutidens turistbrochurer findes Halvfarstenen nord for Lerstenen tæt ved kystlinjen, og den navneforveksles nemt med Halfar Steenen langt ude i Bovet sydvest for Lerstenen. Halvfarstenen tæt på kysten har nok overtaget navn den mere fjerntliggende sten.

Udsnit af Videnskabernes Selskabs Originalkort over Læsø fra 1786.

Den mulige Halfar Steenen med sæl på ryggen og borede huller fra tidligere tiders sælfangst.
Foto af Thomas F. Kokfelt

Lerstenen i aftensol med Rurer og Almindelig Strandsnegl op til højest middel vandstand.
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Feltbeskrivelse, tekst og fotos: Henrik J. Granat og Thomas F. Kokfelt, begge GEUS

Tak til Birgit Eggert (Lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU) for hjælp med at finde oprindelsen til stednavnet Lerstenen.

Geologiske undersøgelser af Lerstenen en sommeraften i juni 2020. Foto af Henrik J. Granat.

Granat, H.J. & Kokfelt, T.F. (2020): To en halv dage med Læsøs kæmpesten, Ekspeditionsberetning: To forskere fra GEUS i samme båd som Jens Morten Hansen. Læsø-Posten onsdag 11. juli 2020, Sommer i Nordjylland, side 12-13.

Hansen, J.M. (2018): Læsø – øen med vokseværk, Forhistorie, opståen, kystdannelse, landskaber, vegetation og saltforekomster, 96 sider. Side 48.

Espegaard, A. (1978): Liv og sprog på svundne tiders Læsø. Saltvandsakvariet, Esbjerg, bind 2, 348 sider.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 230.

Grüner Nielsen, H. (1924): Læsøfolk i gamle Dage, Folkelivsskildring efter trykte og utrykte kilder. Danmarks Folkeminder, bind 29, København, Det Schønbergske Forlag, 255 sider. Side 178.

L.H. Bing (1802): Physisk og Oekonomisk Beskrivelse over Øen Lesøe, beliggende i Categat under Hiørring Amt under Aalborg Stift, København, 1802. Genudgivet af Rosenkilde og Bagger 1977. 282 sider. Side XXX

Ellium, J. (1786): Kort over Øen Lessøe, Under det Kongelige Viidenskabers Societets direction optaget Aar 1786 af J. Ellium. Videnskabernes Selskabs Originalkort over Læsø fra 1786.

Introfoto af Thomas F. Kokfelt. Bjergartsfoto af Henrik J. Granat

Foto af Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Lerstenen

Længde x bredde måler 4,0 x 3,8 m i vandrette mål. Højden er målt til 2,2 m. Vægt og volumen kan beregnes til hhv. 47 tons og 17 kubikmeter udregnet på baggrund af formelen for en omdrejningsellipsoide og en vægtfylde for granit på 2,7 tons per kubikmeter. Fordi Lerstenen er irregulær med en konkav side, vejer Lerstenen nok mindre, og 40 til 45 tons synes som et realistisk bud.

Navnet Lerstenen har ingen umiddelbar logisk forklaring. Den består af granit, og er ikke en lersten i geologisk forstand. Navnet kommer måske af, at den ligger på leret bund, eller fordi den ligger på overgangen mellem sandflade og lidt dybere vand, hvor lerbunden begynder.

Lerstenen er ikke fredet, men den indgår som hjørnesten i grænsedragning for Bovet – Knotten Vildtreservat. Reservatbestemmelser begrænser kun jagt, brætsejlads og motorbådssejlads i Bovet Bugt.

Lerstenens koordinater er nævnt i Bekendtgørelsen om Vildtreservatet: 57 grader 17,12’N og 11 grader 07,06’E.

Besøg stenen

Østerbyvejen forbinder Byrum og Østerby Havn. Cykelsti flankerer vejen på hele strækningen. I klart vejr ses Lerstenen i horisonten fra Østerbyvejen, hvor denne løber tættest ved Bovet Bugt. Umiddelbart øst for Værebro og 15 kilometermærket, hvor Thorvald Jensens Vej rammer Østerbyvejen, findes en lille p-plads syd for vejen. P-pladsen er et oplagt udgangspunkt at begynde en gåtur fra på overdrevet eller soppetur i fladvandet i Bovet Bugt.

Lerstenen ligger 1,5 km fra land og turen fra P-plads til Bovets mest markante sten går i retning SSØ. Ved lavvande går du i ankeldybt vand det meste af vejen.

Der er fri adgang til fods i Bovet Bugt året rundt. Vildtreservatbestemmelser begrænser dog jagt, brætsejlads og motorbådssejlads i forskellige grader i Bovet.

En 2,5 km bræmme mellem 100 og 200 meter bred langs nordkysten af Bovet Bugt er fredet. Fredningen indebærer dog ingen adgangsbegrænsninger udover naturbeskyttelsens bestemmelser om adgangsforbud på dyrkede og hegnede arealer. Midt i det fredede areal ligger en offentlig P-plads, som er et ideelt udgangspunkt for besøg af Lerstenen og Halvfarstenen.

Kæmpesten i nærheden

Lavvande i Bovet. Lerstenen bryder horisonten i det fjerne. Foto af Henrik J. Granat