Blak

Læsøs største kendte sten ligger ikke på selve Læsø men ved den lille stenø Nordre Rønner syv kilometer nord for Vesterø Havn. Blak hedder den, og den har været kendt længe, idet den optræder på kort helt tilbage fra 1786. Blak har været landkending og pejlemærke for søfarende, der ville i læ bag Skuderevet eller ind i Spirholms lille havn. Og det gælder stadig: Vil du besøge Nordre Rønner med fyr og fyrmesterbolig, skal du sejle og navigere tæt på Blak for at komme sikkert i havn. Vel i land venter en fugleoplevelse og højt til himlen. Sejlturen over og hjem byder sikkert på nærkontakt med nysgerrige sæler – især hvis du lægger ruten forbi stenrevet Borfeld.

Geologi

Blak har et rødligt og homogent skær på afstand. Helt tæt på ses det at Blak består af grovkornet rødlig homogen massiv granit. Mange korn af kalifeldspat og plagioklas er kantede aflange (tabulære) med længder op til halvanden centimeter. Bjergarten er ikke magnetisk og indeholder derfor ikke magnetit.

Mineralsammensætningen er omtrent således:

  • Kalifeldspat - 50%
  • Plagagioklas - 20%
  • Kvarts - 20%
  • Amfibol og biotit - 10%

Rødlig homogen mellemkornet og grovkornet granit finder du også hos Uglestenen, Saltstenen og Store Pigesten alle tre på Rønnerne syd for Læsø. Det er ikke usandsynligt, at de fire sten stammer fra samme granitmassiv, og at de hører til den suite af granitter, der kaldes Bohuslen-granit. Bohuslen ligger ved Sveriges vestkyst nord for Skåne og syd for Oslofjorden. Bohuslen ligger ikke langt fra Larvik på vestsiden af Oslofjorden, hvorfra Larvikit og Rhombeporfyr stammer, og som du nemt finder stumper af på Læsøs strande. Samlet set antyder det, at indlandsisen bragte sten fra nord mod syd og at Larvikit, Rhombeporfyr og Bohuslen-granit har fulgtes ad.

Nordre Rønner er det største stenrev i havet omkring Læsø. Kun det undersøiske Rønnerev binder stenøen til Læsøs sandede flader. Nordre Rønners utallige sten stammer fra et bakkelandskab, som havet sled ned. Tilbage ligger kun grus, sten og kæmpesten, fordi havets bølger og strøm ikke evnede at flytte dem. Havis og isskruninger har skubbet stenene sammen og op på revet i nyere tid.

Stenmole med Tejst og Blak i baggrunden. Foto af Thomas F. Kokfelt.

Kulturspor

I stenen står mejslet forskellige initialer og årstal. Det var ikke muligt at tyde skriften på stenen helt præcist. På siden af stenen står CRI 1978 eller CRN 1978. På toppen står indridset BN eller BM, og et andet sted på oversiden står 1996 RI.

Videnskabernes Selskabs Kort fra 1786

”Blak” optræder på Videnskabernes Selskabs Kort fra 1786 med små bogstaver klemt inde mellem stednavnene ”Nör Rön" eller "De Nordre Rönner”. På det gamle kort stedfæstes også Brede Steenen ved Søndre Rønner, Leersten og Halfar Steenen i Bovet og Ugelsteen på Fjærerne øst for Hornfiskrøn. Stenene har givetvis været brugt som pejlemærker for søfarten, for der er trukket streger fra stenene til markante steder på land, blandt andet til Hals Kirke. Kun Lerstenen er tilsyneladende overført til nutidige Danmarkskort.

På stenen lever rurer og Almindelig strandsnegl Littorina Littorea.

Stenens navn

Ordet Blak bruges især om en lysbroget hest og ses ofte brugt som hestenavn. Blak findes desuden som navn på store sten flere steder ved Danmarks kyster og bruges om lysfarvede naturformationer, både om skær og stene ved kysten og om terrængenstande på land. Der ligger for eksempel en Blaksten i Limfjorden ud for Mors’ vestkyst, og Kong Blak og Sønnerne kaldes en stor sten med en del mindre sten omkring i Aarsdale Bugt ved Bornholm. I Topografisk Atlas over Danmark i 1:100.000 findes en Blak i vandet ud for Jernhatten på Djursland og en Blak i Roskilde Fjord sydøst for Eskilsø. Blakka betegner i svenske Dialekter „en flad Sten paa Søbunden, nær Vandoverfladen“.

I Arne Espegaards Læsø-ordbog fra 1978 står, at Blak ved Nordre Rønner har været kalket hvid, for at sømændene bedre kunne se den. Så navnet Blak i betydningen lyseller lysbroget kommer måske deraf. Blak er under alle omstændigheder et oplagt sømærke at sigte efter, hvis du vil ind i Spirholms lille havn eller ligge i læ for bølger bag Skuderevet.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Tekst, feltbeskrivelse og foto: Henrik J. Granat og Thomas F. Kokfelt, begge GEUS

Tak til Birgit Eggert (Lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU) for hjælp med at finde oprindelsen og betydningen af stednavnet Blak.

Tak til Jens Morten Hansen for sejlturen og guidning

To strandede geologer! Foto af Jens Morten Hansen.

Danmarks stednavne: Søgning på Blak

Wilske, H.: www.skan-kristallin.de – Schweden – Gesteinsliste – Bohuslän-Granit 

Granat, H.J. & Kokfelt, T.F. (2020): To en halv dage med Læsøs kæmpesten, Ekspeditionsberetning: To forskere fra GEUS i samme båd som Jens Morten Hansen. Læsø-Posten onsdag 11. juli 2020, Sommer i Nordjylland, side 12-13.

Hansen, J.M. (2018): Læsø – øen med vokseværk, Forhistorie, opståen, kystdannelse, landskaber, vegetation og saltforekomster, 96 sider. Side 24-25.

Houmark-Nielsen, M. m.fl. (2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s.

Kort og Matrikelstyrelsen og Schultz Forlag (2005): Danmark 1:100.000 – Topografisk Atlas. 1. oplag, 6. udgave, 2005. 224 sider. Kortblad 85 og 107.

Espegaard, A. (1978): Liv og sprog på svundne tiders Læsø. Saltvandsakvariet, Esbjerg, bind 2, 348 sider.

Friis, A. (1928): De danskes øer, Bind III, Afsnit Nordre Rønner. Lindhardt og Ringhof Forlag A/S. 1. e-bogsudgave, 2017, Format: EPUB 3.0.

Ellium, J. (1786): Kort over Øen Lessøe, Under det Kongelige Viidenskabers Societets direction optaget Aar 1786 af J. Ellium. Videnskabernes Selskabs Originalkort over Læsø fra 1786. 

Introfoto af Thomas F. Kokfelt. Bjergartsfoto af Henrik J. Granat.

Foto af Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Blak

Blak måler 5,5 x 4,1 m i vandrette mål. Højden over havbunden er målt til 2,4 m. Sættes højde, længde og bredde ind i formlen for en omdrejningsellipsoide, fås en volumen på 28 kubikmeter og en vægt på 76 tons, idet granit vejer 2,7 tons per kubikmeter. Dette gør Blak til den største kendte sten på Læsø inklusive de omkringliggende øer. Et målebånd blev lagt hele vejen rundt om stenen i vandoverfladen. Omkredsen måler 14,8 m. Derefter blev målebåndet lagt over stenen på den lange og den korte led. Buemålene blev hhv. 7,0 m og 6,3 m målt fra vandoverfladen, hvilket giver 7,8 og 7,1 m målt fra den stenede bund omkring.

Ifølge Fund og fortidsminder er Blak ikke fredet.

Besøg stenen

Blak ligger ved indsejlingen til Spirholms lille havn på Nordre Rønner og i den vestlige ende af Skuderevet. Du må sejle, for at komme dertil. Nordre Rønner ligger 7 km nord for Vesterø Havn.

Der er fri adgang på Nordre Rønner fra 16. juli til 31. maj.

Havnen på nordre side af øerne er eneste adgang til Nordre Rønner i perioden 1. april til 15. juli. Færdsel skal udelukkende foregå ad molen og den trampede sti til fyrbygningen. Omkring bygningerne afgrænses adgangen af stengærdet mod øst og af pumpen og flagstangen mod vest. Det betyder i praksis en 10 meters zone rundt om bygningerne. Desuden kan den trampede sti fra hovedbygningens sydlige facade til Oliehuset benyttes. Hunde har ingen adgang.

Kæmpesten i nærheden

Ekspeditionsskibet og Blak. Foto af Henrik J. Granat.