Bredestenen

Bredestenen ligger 6 km sydvest for Hornfiskrøn mellem stenrevet Søndre Rønner og sandbankerne kaldet Pallen. Læsøs skærgård! Stedet bebos af sæler, som under stort ståhej vælter i vandet ved besøg og nysgerrigt danner ring om besøgende. På gamle kort kaldes stedet meget sigende for Sæl Rønnerne.
Bredestenen består af granit, men mere interessant er nok de borede huller, der ses rundt i kanten af den afrundede kæmpesten. Bredestenen har været udnyttet til sælfangst. I hullerne har siddet jernstænger og kroge, som kunne fastholde sæler, når de skulle tilbage i vandet efter en lur på den flade sten.

Geologi

Ligesom Nordre Rønner er stenene på Søndre Rønner vasket ud af et istidslandskab og siden skubbet sammen af havis og isskruninger. Bredestenen ligger på en havbund bestående af grus og småsten. Søndre Rønner med Bredestenen ligger tæt på kanten af det abrasionsflak, der udgør det geologiske fundament under Læsø og tilhørende øer.

Bredestenen består af mellemkornet homogen granit uden antydning af foliation. Ej heller bånd eller inklusioner forstyrrer det ensartede udtryk. Stenen er afrundet med få ridser og revner. Hovedbestanddelen er rødgrå kalifeldspat med korn, der i enkelte tilfælde når størrelser over 5 mm. Hvidgul plagioklas og grå kvarts optræder som korn et par millimeter store. Herimellem ses sorte mineraler, der sandsynligvis er biotit.

Sæler bebor Søndre Rønner, der ikke uden grund kaldes Sæl Rønner på Videnskabernes Selskabs Kort fra 1786. Foto af Thomas F. Kokfelt.

Stenens navn

”Brede Steenen” optræder på Videnskabernes Selskabs Kort fra 1786 sammen med stednavnene ”Sæl eller Synder Rønnerne”. På det gamle kort stedfæstes også Blak ved Nordre Rønner, Leersten og Halfar Steenen i Bovet og Ugelsteen på Fjærerne øst for Hornfiskrøn. Stenene har givetvis været brugt som pejlemærker for søfarten, for der er trukket streger fra stenene til markante steder på land. Kun Lerstenen er tilsyneladende overført til nutidige Danmarkskort.

Kulturspor

Bredestenens flade overside skvulper indbydende i vandoverfladen for trætte sæler, der skal oven vande for at få en lur eller have tørret pelsen. Hele vejen rundt på stenens stejle sider ses borede huller omtrent tyve cm over højeste daglig vandstand og med cirka trekvart meters mellem. Heri har siddet jernstænger med kroge, der kunne fastholde sæler, når de skulle tilbage i vandet. Jernkroge fastgjort til sten eller udlagte planker på sælernes foretrukne pladser var en anvendt fangstmetode i 1700 og 1800-tallet.

Bredestenen har også haft besøg af folk med hammer og mejsel. I oversiden står mejslet ”PN 1948 EN AN” og ”PN 1977”. Men hvem der gemmer sig bag initialerne, vides ikke i skrivende stund.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Tekst, feltbeskrivelse og foto: Henrik J. Granat, GEUS

Tak til Jens Morten Hansen for sejltur og guidning

Tak til Charlotte Bie Thøstesen, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg for hjælp og oplysninger om fælder til sæler

Granat, H.J. & Kokfelt, T.F. (2020): To en halv dage med Læsøs kæmpesten, Ekspeditionsberetning: To forskere fra GEUS i samme båd som Jens Morten Hansen. Læsø-Posten onsdag 11. juli 2020, Sommer i Nordjylland, side 12-13.

Hansen, J.M. (2018): Læsø – øen med vokseværk, Forhistorie, opståen, kystdannelse, landskaber, vegetation og saltforekomster, 96 sider. Side 21-22.

Albrechtsen, S. (2006): Grunde, rev og flak. Iver C. Weilbach & Co. A/S, 250 sider. Side 71.

Søndergaard, N.-O., Joensen, A.H., Hansen, E.B. (1976): Sælernes forekomst og sæljagten i Danmark. Danske vildtundersøgelser, Hæfte 26, Meddelelse nr. 131 fra Vildtbiologisk Station, Kalø, Rønde, 80 sider. Side 16 og 23.

Ellium, J. (1786): Kort over Øen Lessøe, Under det Kongelige Viidenskabers Societets direction optaget Aar 1786 af J. Ellium. Videnskabernes Selskabs Originalkort over Læsø fra 1786.

Foto af Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Bredestenen

Bredestenen måler 5,0 x 3,5 meter i vandrette mål hen over ryggen. Der gemmer sig en del under havoverfladen, hvilket gør det nemt for sæler at kravle op. Højden måler 1,8 m over havbunden målt i et strømhul ved østenden af stenen. Hvor meget der gemmer sig under havbunden, kan der ikke siges noget sikkert om. Vægt og volumen af den del, der når over havbunden anslås til 17 kubikmeter og 45 tons.

Besøg stenen

Søndre Rønner ligger 6 km sydvest for Engelskmandens Grav på Hornfiskrøn. Om det er muligt at vade fra Hornfiskrøn på en dag med absolut lavvande, vides ikke. Als Dyb giver muligvis udfordringer på vejen med dybere vand. Kajakfolket fortæller, at Læsø rundt på en dag er muligt. Der må man nødvendigvis komme tæt på Sdr. Rønner. Mest oplagt tages turen med båd eller jolle. Mindst 15 km eller 8 sømil fra Vesterø Havn med Stokken om bagbord. Der er lavt – mange steder under en meters dybde omkring Sdr. Rønner og mange sten lurer lige under overfladen. Søndre Rønner er kendt for strandinger og forlis!

Der er fri adgang på havterritoriet omkring Søndre Rønner året rundt.