Engelskmandens Grav

Engelskmandens Grav

Stenen over Engelskmandens Grav på Hornfiskrøn har ikke kæmpestensstørrelse i sig selv. Men den troner højt på et af Danmarks største stenrev på land, og i hver sin ende af det før vanddækkede rev ligger unavngivne sten større end fire meter. Den ene afrundet og af gnejs. Den anden trekantet som en pyramide og af granit. Vi har kaldt de tre sten Overliggeren, Pyramiden og Projektilet.
Udsigten fra Engelskmandens Grav over det fortidige rev, og fladvandet nedenfor levner ikke tvivl om, at Læsø er Danmarks stenrigeste.

Overliggeren over Engelskmandens Grav
Overliggeren over Engelskmandens Grav. Foto Henrik J. Granat
 Pyramiden øst for Engelskmandens Grav
Pyramiden øst for Engelskmandens Grav. Foto: Thomas F. Kokfelt
Projektilet vest for Engelskmandens Grav
Projektilet vest for Engelskmandens Grav. Foto: Thomas F. Kokfelt

Geologi

Engelskmandens Grav består af en stribe meterstore sten, der tilsammen former toppen af et gammelt rev, der i dag ligger hævet over nuværende havniveau. De store sten samler sig i et bælte 400 meter langt og 100 meter bredt og udgør samlet set et af Danmarks største stenrev på land. I læ af revet udbyggedes Hornfiskrøn mod øst. Den ellipseformede ø er dukket op af fladvandet ring for ring i løbet af de seneste 900 år siden. Hornfiskrøn vokser stadig og ligner en blåmusling med vækstringe set fra luften.

Den første store sten, der fanger opmærksomheden på vej mod Engelskmandens Grav, ligger sydvest for hjulsporet fra jagthytten og Ebbevejen og vest for selve det hævede rev. Formen leder tanken hen på et kort projektil med spids og stump ende. Stenen er lavbegroet som alle de andre store sten på stedet. Den består af båndet granitisk gnejs med skiftevis lysere feldspat og kvartsrige bånd vekslende med mørkere biotitrige bånd, der er plastisk foldede. Du ser også indslag af pegmatiske årer. Bjergarten minder meget om Topstenens.

Du skal lede lidt, før den gravhøjslignende overligger dukker op mellem de mange grå sten, der samler sig på række omkring Engelskmandens Grav. Overliggeren består af mellemkornet porfyrisk grå granit med megakryster (de største mineralkorn) af ofte tabulære kalifeldspat korn op til 2x1 cm. Men du ser også mere afrundede korn. Kornene imellem de store korn (matrix) består af et netværk af feldspat og kvart med cirka 10 % biotit. Stenen fremstår svagt folieret (stribet), da megakrysterne synes at være orienteret i samme stejltstående retning.

Øst for Engelskmanden Grav umiddelbart syd for hjulsporet ligger en stor pyramideformet sten i en fugtig lavning, der forår og sommer dufter af porse og lyser gult af iris.

Den pyramideformede kæmpe består af mellemkornet, næsten enskornet, lysegrå, umagnetisk granit. Enkelte tabulære feldspatkorn når størrelser op til 1 cm. Du ser dels hvidlig kalifeldspat og dels grålig plagioklas med tynde rande af kalifeldspat omkring. Kvartskorn putter sig ind imellem feldspatkornene.

Den omtrentlige mineralsammensætning:

  • 50% kalifeldspat
  • 20% plagioklas
  • 25% kvarts
  • 5% biotit

Kulturspor

Selve Engelskmandens Grav med overligger og det gravkammerlignende rum under leder tanken hen på en menneskeskabt dysse. Revet var vanddækket for 900 år siden, og da var danskerne for længst gået bort fra at begrave deres døde i stendysser, der hører Stenalder og Bronzealder til. Lignende naturens lune med store sten balancerende på mindre sten ses foran gletsjere og kaldes i Norge for bræborde.

Sagn

Det fortælles, at en engelsk sømand, der blev fundet druknet på sydkysten, skulle ligge begravet under en stor sten, der hviler på et par mindre sten, og derfor ligner en gravhøj med et kammer under.

Engelskmandens Grav
Foto af Thomas F. Kokfelt.

Tekst, feltbeskrivelse og foto: Henrik J. Granat og Thomas F. Kokfelt, begge GEUS

Engelskmandens Grav og Henrik J. Granat Pyramiden og Thomas F. Kokfelt

Granat, H.J. & Kokfelt, T.F. (2020): To en halv dage med Læsøs kæmpesten, Ekspeditionsberetning: To forskere fra GEUS i samme båd som Jens Morten Hansen. Læsø-Posten onsdag 11. juli 2020, Sommer i Nordjylland, side 12-13.

Granat, H.J. & Kokfelt, T.F. (2019): Feltrapport Vendsyssel Læsø maj 2019.pdf, Feltrapport fra besigtigelse og petrografisk undersøgelse, Maj 2019, Upubliceret feltrapport, GEUS. 11 sider.

Hansen, J.M. (2018): Læsø – øen med vokseværk, Forhistorie, opståen, kystdannelse, landskaber, vegetation og saltforekomster, 96 sider. Side 15-16 og 29.

Hansen, J.M. (1994): Læsø’s tilblivelse og landskaber – om øen der rokker og hopper. Danmarks Geologiske Undersøgelse, Miljøministeriet, 56 sider. Side 34-36.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 283 sider. Side 170.

Christensen, B. (1987): Læsø – som du var engang. S.A.L. Forlaget, 142 sider. Side 64-68.

Udforsk stenene

Læs mere om Engelskmandens Grav

Engelskmandens Grav, Overliggeren: 2,6 x 1,4 m og 1,1 m høj. Anslået vægt 6 tons.

Engelskmandens Grav, Nord (Projektilet): 4,0 x 2,7 m og 1,7 høj. Anslået vægt 26 tons

Engelskmandens Grav, Syd (Pyramiden): 4,2 x 3,8 m og 2,0 m høj. Anslået vægt 45 tons. En anslået vægt på 45 tons giver denne endnu unavngivne sten en plads mellem Læsøs seks største kendte sten.

Ifølge Fund og Fortidsminder blev stenen fredet i 1937 eller senere. 

Læs mere om Rønnerne her: Det fredelige Danmarkskort.

Besøg stenene

Find vej til Engelskmandens Grav

Fra Hovedgaden i Byrum følges skiltene mod Saltsydehytten og Rønnerne mod syd ad bl.a. Storhavevej, Kokvadgårdsvej og Hornfiskrønvej til du kommer til Læsø Saltsyderi med stor P-plads. P-pladsen er udgangspunkt for gåtur ud over Rønnerne eller cykeltur på Hornfiskrønvej.

Korteste rute går direkte syd ad Hornfiskrønvej, der frem til Store Pigesten går på spor belagt med natursten, men derefter bliver til hjulspor på sand og gennem pytter.

Du må vade i ankeldybt vand for at komme fra Kringelrøn til Hornfiskrøn 2,5 km fra Saltsydehytten. I Hornfiskrøns Flod ligger Saltstenen tæt ved Ebbevej. Hjulsporet på Hornfiskrøn går tæt forbi et hus med bliktag, der ses på lang afstand. Huset, der blev bygget i 1912, har været bolig for Hornfiskrøns hyrder og fungeret som jagthytte. Efter huset drejer sporet i sydøstlig retning, før du når til de mange grå afrundede sten på række, som Engelskmandens Grav gemmer sig iblandt.

Fra Engelskmandens Grav kan turen gå retur de godt 4 km tilbage til Saltsydehytten. Eller du kan fortsætte ad sporet mod Uglestenen på Fjærerne 4 km mod øst. En rundtur fra Saltsydehytten via Pigestenene - Engelskmandens Grav – Uglestenen – Saltstenen og retur til Saltsydehytten er cirka 16 km lang.

Rønnerne ejes dels af staten og dels af private lodsejere. Arealerne fletter ind i hinanden men kan dog betragtes som et hele i forhold til adgang. Der er offentlig adgang til fods over hele området dog med den vigtige undtagelse, at i fuglenes yngletid 1. maj til 15. juli er der ikke adgang til arealerne vest for Hornfiskrønvej. Der kan desuden være jagt på de private arealer, som du skal være opmærksom på. I vintermånederne er turen svær eller umulig, da Rønnerne på den årstid ofte er overskyllet af havet. Du må cykle og ride på Hornfiskrønvej. Hunde må ikke medbringes – hverken i eller uden snor.

Alle sten ved Engelskmandens Grav
Engelskmandens Grav består af meterstore sten, der tilsammen former toppen af et hævet rev. Foto af Henrik J. Granat.