Banstenen

Sten ved sten ved sten ligger de i alle størrelser langs Læsøs nordkyst. Banstenen hedder den største. Den ligger i vandet nedenfor Bansten Bakke, som den har givet navn til, 25 m fra kysten. I sommervarmt vand og stille vejr er det overkommeligt at svømme eller vade ud til den. Den ligger på en halv til halvanden meter vand.
Stenen består af gnejs med bånd og årer. Muligvis deraf kommer dens navn. I gamle overleveringer kaldes den nemlig Båndstenen. I Banstenens bånd finder du seværdige mineralkrystaller så store som valnødder. På stranden ligger dens lillebror - Lille Bansten - ved foden af klinten, hvis lag af sand og sten fortæller den geologiske historie om dengang, det ældste Læsø dannedes.

Geologi

Banstenen består af båndet granitisk gnejs, der får sin foliation (stribning) fra bugtende lag af hhv. lyse mineraler og mørke mineraler. De lyse lag består hovedsagelig af granittens mineraler kalifeldspat, plagioklas og kvarts, medens de mørke lag domineres glimmermineralet biotit. Biotit ligger parallelt med foliationen og udgør aflange tynde pladeformede korn. I stenens sydvestlige hjørne gennemskæres hovedbjergarten på tværs af foliationen af et bånd med varierende tykkelse fra 1 cm op til 7 cm tykt. Båndet består også af granittens mineraler kalifeldspat, plagioklas og kvarts, men mineralkornene er betydeligt større end i gnejsen omkring. Specielt plagioklaskornene optræder seværdigt store. Et enkelt korn måler 2 x 2 cm, og du kan tydeligt se de karakteristiske tvillingelameller, som bruges til at skelne de to feldspatmineraler plagioklas fra kalifeldspat, men som tit er svære at erkende på korn, der mere normalt blot er et par mm store. En åre, der skærer på tværs af foliationen, kaldes en ptykmatisk fold efter det græske ord ptygma, der betyder fold. I Blå Sten på Kringelrøn og i Offerstenen i Østjylland ses også ptygmatisk foldede årer.

I modsætning til Rønnernes store sten, der ligger syd for Læsø i noget af det yngste landskab, Læsø byder på, fortæller klinterne i Bansten Bakke og Hvide Bakke geologisk historie om det ældste Læsø. Klinterne viser snit i en syv kilometer lang odde, der havde sit udspring ved det ældste Læsø, hvor Højsande ligger i dag. Den nu borteroderede midterste del af odden gik nord om nuværende Østerby Havn. Oddens spids findes bevaret ved Jegens. Hvis Banstenen har ligget fast, medens landskabet omkring den forandredes, lå den store sten for 3000 år siden på sydkysten af en odde under opbygning. I dag ligger den på nordkysten under en klint under nedbrydning.

Havet tar og havet gir. Men kæmpestenene blir!

Østers. Foto af Thomas F. Kokfelt.
Rurer. Foto af Henrik J. Granat

Sagn

Et sagn beretter om tre store sten på Læsø, at:

Da Hals Kirke blev bygget, var der en Jætte i Skaane, som blev vred derover og kastede 3 Sten efter Kirken. Den første Sten kom for langt, den kom paa Fiske-røn, det var Øgelstenen. Den næste Sten, Baandstenen, kom for lidt ud, den faldt paa Nordsiden uden for Krimandsdal. Den tredje Sten er Halfarstenen i Bovet.”

Lille Bansten og en vred lærer

På stranden ovenfor Banstenen ligger Lille Bansten. Den måler blot måler 2,8 x 2,2 og når 0,8 m op over strandplanet. Den består af lys granit. Stenen har to fordybninger i oversiden, hvor der ofte står vand. Vandet skulle efter sigende have helbredende kraft. De vandfyldte lavninger skulle ifølge sagnet skyldes en vred lærer fra Hals. Læreren var ”skæv”, krøbling. Han prædikede engang ved stenen om Vorherres nåde over nødlidende og vanføre. En tilhører råbte da: Du glemmer de skæve! Det gjorde læreren så vred, at han hamrede sin næve i stenen, og hullet kom.

Lille Bansten med Banstenen i baggrunden. Foto af Henrik J. Granat
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Tekst, feltbeskrivelse og foto: Henrik J. Granat og Thomas F. Kokfelt, begge GEUS

 

Banstenen blev besøgt af GEUS geologerne Thomas F. Kokfelt (øverst) og Henrik J. Granat (nederst) en solrig og vindstille formiddag i juni 2020

 

Granat, H.J. & Kokfelt, T.F. (2020): To en halv dage med Læsøs kæmpesten, Ekspeditionsberetning: To forskere fra GEUS i samme båd som Jens Morten Hansen. Læsø-Posten onsdag 11. juli 2020, Sommer i Nordjylland, side 12-13.

Hansen, J.M. (2018): Læsø – øen med vokseværk, Forhistorie, opståen, kystdannelse, landskaber, vegetation og saltforekomster, 96 sider. Side 36-37 og 42-43.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschriebekunde Aktuell, Sonderheft 6, Stein nr. 22.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 1-49, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 36.

Hansen, J.M. (1994): Læsø’s tilblivelse og landskaber – om øen der rokker og hopper. Danmarks Geologiske Undersøgelse, Miljøministeriet, 56 sider. Side 20-26.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 283 sider. Side 168-169.

Skjernaa, L. (1987): Ptygmatiske folder. Varv, nr. 1, 1987. Side 3-9.

Berthelsen, A. (1973): Lærebog for den lille tektoniker, Varv, København. Side 118-120.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 229.

Nielsen, H.G. (1924): Læsøfolk i gamle Dage, Folkelivsskildring efter trykte og utrykte kilder. Danmarks Folkeminder, bind 29, København, Det Schønbergske Forlag, 255 sider. Side 178.

Udforsk stenen

Læs mere om Banstenen

Stenen har en afrundet trekantet form set ovenfra. Grundlinjen måler 4,0 m og højden i trekanten måler 3,7 m. Omkredsen målt langs sandbunden er 11 m. En ukendt del af stenen gemmer sig under sandbunden. I det strømhul bølgerne danner, hvor de slår sammen på den kystvendte side af stenen, ses det, at Banstenen er mindst 1,6 m høj. Vægt og volumen af det, der findes over sandbunden, anslås til 33 tons og 12 kubikmeter.

Mads Lidegaard angiver i bogen Danske sten fra sagn og tro højden til 2 m over havbunden. Fra et billede i samme bog ser Banstenen ud til på det tidspunkt at ligge mellem to sandrevler, og at mere af stenen derfor ligger fritlagt. En højde på2 m eller mere er ikke usandsynlig. Bruges højden 2 meter i en beregning, anslås vægt og volumen til 42 tons og 16 kubikmeter.

Stenen kaldes Baandstenen i Grüner Nielsens bog om ”Læsøfolk i Gamle Dage” fra 1924, som bliver til Båndstenen i Schmidts bog om ”Danske kæmpesten i folkeoverleveringen” fra 1932. Da kæmpestenen i Kirkebugten har tydelige bånd i form af pegmatiske og ptygmatiske årer, har navnet Banstenen nok rod i bånd.

Ifølge Fund og Fortidsminder er stenen blevet fredet i 1937 eller senere. 

Besøg stenen

Banstenen ligger i vandet 25 m udfor Læsøs nordkyst 25 m ude og 2,5 km vest for Østerby Havn. Fra havnen kan du gå til stenen langs stranden. Parkeringsmuligheder findes dog tættere på. Det er oplagt at følge Banstensvejen nordpå fra Østerbyvejen, der forbinder Byrum med Østerby. Banstensvejen ender i en P-plads på toppen af Bansten Bakke med udsigt over Kirkebugten, hvorfra du kan se Banstenen 400 meter mod øst. En P-plads lidt tættere på ligger for enden af Prof. Johansens Vej ved Læsø Seaside Golf Klub, som nås via Nørholmsvej eller Hals Kirkevej. Fra den P-plads venter en gåtur langs stranden på 300 m mod vest.

Der er fri offentlig adgang på stranden nedenfor klinten til Bansten Bakke. Ligesom der er til langt det meste af Danmarks øvrige kystlinje. I 2020 lå stenen, så du kunne vade ud til den. Tidligere har den ligget på dybere vand. Om Banstenen er en vadesten eller en svømmesten afhænger af revlernes vandring på nordkysten af Læsø.

Banstenen set fra syd. Foto af Henrik J. Granat