Blå Sten

Kæmpesten Blå Sten

I godt vejr går udsigten over Rønnerne mod uendelig, som vi sagde i matematik om en eksponentielt stigende funktion. Blå Sten knejser i horisonten mod sydvest, når du når forbi Saltsydehytten og kommer fri af de sidste træer på vej mod syd og de åbne vidder.
Tættere på vil du finde en Blå Sten som skåret over i to. Den ene halvdel er væk, og den anden står tilbage som rejst på højkant i et cirkelrundt krater. Et virkeligt forunderligt sted!
Helt tæt på ser du en bjergart klædt i sorte og hvide striber. Dog lyser enkelte rosa feldspatkrystaller op på et hjørne, som udsprungne blomster på en brandtomt. Bjergarten kaldes en leuco amfibolit, der opstår, når dybbjergarten kvarts diorit komme under højt tryk. Selvom det lyder som pølsesnak, skulle det være muligt at iagttage ptygmatiske folder og boudins i kæmpen på Vestegnen af Kringelrøn. En virkelig forunderlig sten!

Hovedbjergarten, som du ser på Blå Stens skuldre, består af båndet og sliret mellem- til grovkornet gnejs. De hvide striber består af plagioklas og kvarts (70 %), og de sorte striber består af amfibol (30 %). Bjergarten kaldes en leuco amfibolit, der opstår, når dybbjergarten kvarts diorit kommer under højt tryk.

To lodrette bånd præger stenen i midten. De består af en sort, fin- til mellemkornet bjergart.

Den stribede struktur, som ses på Blå Stens sort/hvide skuldre, kaldes foliation. Ordet ”foliation” komme fra det latinske ”folium”, der betyder ”blad”, som hentyder til tynde plane lag som siderne i en bog. Foliation opstår ved trykpåvirkning, hvor mineralerne orienterer sig vinkelret på trykretningen, og skub eller stræk, hvor mineralerne orienterer sig parallelt med skub- eller strækretningen.

Ptygmatiske folder og Boudinage er pølsesnak i naturtarm for de fleste. Begreberne dækker over strukturer, du kan prøve at finde i Blå Sten

Boudin betyder pølse på fransk, men som geologisk term hentyder det til pølselignende strukturer, der ligner forbundne cocktailpølser, når fænomenet ses i tværsnit i en sten eller i blottet grundfjeld. Den appetitvækkende struktur dannes, når bjergart med forskellige lag strækkes dybt i jordskorpen. De bløde lag strækkes blot og bliver stribede (foliation). Men mellemliggende hårde lag knækker og trækkes fra hinanden til stave, der ligger på tværs af strækretningen. Men som i tværsnit på langs af strækretningen, leder tanken hen på sammenbundne pølser. Forestil dig en klapsammen mad med franskbrød og pålægschokolade i mellem. Uden smør og chokoladen må ikke være solskinsvarm! Hvis du tager godt fat med begge hænder om sådan en lækkerbisken og trækker i hver sin retning, vil det elastiske brød strækkes, mens chokoladen knækker.

Ptygmatiske strukturer snor sig som blodårer eller tynde gange gennem en bjergart på en kaotisk og tilfældig måde uden sammenhæng med den fremherskende stribning, som kendetegner en gnejs. De ptygmatiske folder kan, når de er flottest udviklede, ligne meandrerende floder på overfladen af en sten. Ptygma er græsk og betyder fold, og folderne opstår, når et stift lag i en blødere sidebjergart trykkes sammen. I Offerstenen i Østjylland ses også ptygmatiske folder.

Rønnernes uendeligt mange sten stammer fra Yoldia-leret, der blev aflejret i et ishav, der bredte sig foran indlandsisen i slutningen af sidste istid. Stenene kom sejlende med isbjerge fra Vestsverige og Sydnorge og dumpede ned i den lerede havbund, når de smeltede fri.


 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

 

Tekst og foto: Henrik J. Granat, GEUS

Feltbeskrivelse: Thomas F. Kokfelt, GEUS

Granat, H.J. & Kokfelt, T.F. (2019): Kæmpesten i Vendsyssel og på Læsø, Feltrapport fra besigtigelse og petrografisk undersøgelse, Maj 2019, Upubliceret feltrapport, GEUS. 11 sider.

Hansen, J.M. (2018): Læsø – øen med vokseværk, Forhistorie, opståen, kystdannelse, landskaber, vegetation og saltforekomster, 96 sider. Side 15-16 og 29.

Hansen, J.M. (1994): Læsø’s tilblivelse og landskaber – om øen der rokker og hopper. Danmarks Geologiske Undersøgelse, Miljøministeriet, 56 sider. Side 13 og 34-36.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 283 sider. Side 170.

Andersen, S. & Sjørring, S. (1992): Geologisk Set, Det nordlige Jylland, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Lokalitet 7 Læsø, side 60-67.

Christensen, B. (1987): Læsø – som du var engang. S.A.L. Forlaget, 142 sider. Side 56-57.

Skjernaa, L. (1987): Ptygmatiske folder. Varv, nr. 1, 1987. Side 3-9.

Berthelsen, A. (1973): Lærebog for den lille tektoniker, Varv, København. Side 118-120.

Kæmpesten Blå Sten - tæt på

Foto tv: Henrik J. Granat
Foto th: Thomas Kokfelt 

Udforsk stenen

Læs mere om Blå Sten

Blå Sten er ikke særskilt fredet efter Museumsloven. Men stenen ligger i det fredede areal Rønnerne jævnfør Det fredelige Danmarkskort

Blå Sten måler 3 gange 2 m, og den er 2,5 m høj. Volumen anslås til 8 m3 og vægten til 20 tons.

Besøg Blå Sten

Blå Sten ligger på Kringelrøn, Byrum Sogn, Læsø Kommune. Fra Hovedgaden i Byrum følges skiltene mod Saltsydehytten og Rønnerne mod syd ad bl.a. Storhavevej, Kokvadgårdsvej og Hornfiskrønvej, til du kommer til Læsø Saltsyderi med stor P-plads. P-pladsen er udgangspunkt for gåtur ud over Rønnerne eller cykeltur på Hornfiskrønvej.

Blå Sten ses tydeligt mod sydvest, når du tager de første skridt på den flade Kringelrøn efter at have passeret Saltsydehytten og de sidste træer, der hindrer udsynet over vidderne. Fra hvor Hornfiskrønvej passerer færist og hegn, og der står et par velkomstskilte, har du knap en kilometers gåtur mod sydvest til Blå Sten. Den direkte vej går gennem vand sine steder. Gummistøvler er en god ide.

Rønnerne ejes dels af staten og dels af private lodsejere. Arealerne fletter ind i hinanden men kan dog betragtes som et hele i forhold til adgang. Der er offentlig adgang til fods over hele området dog med den vigtige undtagelse at i fuglenes yngletid 1. maj til 15. juli, er der ikke adgang til arealerne vest for Hornfiskrønvej. Blåsten ligger langt vestfor Hornfiskrønvej. Der kan desuden være jagt på de private arealer, som du skal være opmærksom på. I vintermånederne er turen svær eller umulig, da Rønnerne på den årstid ofte er overskyllet af havet. Du må cykle og ride på Hornfiskrønvej. Hunde må ikke medbringes – hverken i eller uden snor.