De seneste år har der været flere fjeldskredstsunamier i Arktis – senest i 2017 i Karrat-fjorden i Grønland, hvor 4 omkom og 170 måtte evakueres. Indbyggerne er stadig ikke vendt tilbage, pga. risiko for flere fjeldskred i området.
Nu er et internationalt forskerhold gået mange tusind år tilbage i tiden for at undersøge, hvad der har været af fjeldskred i et område i Vestgrønland siden isen, der dækkede hele Grønland under sidste istid, trak sig tilbage for cirka 11.000 år siden, så processerne bagved bedre kan forstås.
”For at forstå fremtiden må vi kigge tilbage i tiden,” siger Kristian Svennevig, seniorforsker hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), der står i spidsen for studiet, der er udgivet i tidsskriftet Geology.
”Vi har sat gamle data sammen på nye måder og derigennem fundet aflejringerne fra ni kæmpefjeldskred på bunden af Vaigatstrædet i Vestgrønland. Vores analyse viser, at det største er 8,4 km3 stort, hvilket er helt ubegribeligt. Det er mere en 100 gange større end de fjeldskred, vi har set inden for de sidste hundrede år og absolut ikke noget, vi havde ventet at finde.”
Det gør formentlig fjeldskreddet til det største tsunami-genererende fjeldskred i verden, når man ser bort fra dem, der sker på vulkaner. Beregninger viser, at det kan have skabt en op til 280 meter høj bølge 25 km væk fra skredet. En så høj bølge kan dække de store bropiller i Øresundsbroen, der rager ca. 204 meter op, og den kan også dække det meste af Eiffeltårnet, der er ca. 330 meter højt.
Forskerne kan se på aflejringerne, at de største skred fandt sted i den tidlige Holocæne periode, altså for ca. 10.000 år siden. Det kræver dog yderligere dybdegående analyser at sige mere præcist hvornår, og hvad der kan have udløst dem. Derfor anbefaler Kristian Svennevig og kollegaerne, at man forsker mere i emnet.
Med de forventede temperaturstigninger i Arktis i forbindelse med klimaforandringerne forventer forskerne, at der vil ske en stigning i antallet af fjeldskred. Derfor mener forskerne, at man bør se endnu længere tilbage end ’historisk tid’, når man vil forstå, hvad der kan ske i en fremtid, hvor de klimatiske forhold ikke har historisk præcedens.