De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har i perioden 2018–2022 lavet grundige geologiske undersøgelser af en række ustabile fjeldpartier i Grønland. Hovedkonklusionen af arbejdet er, at der er to fjeldpartier, hvor der er høj risiko for fjeldskred og for alvorlige tsunamier. Begge fjeldpartier ligger i Uummannaqs fjordsystem i det centrale Vestgrønland, hvor der ud over Uummannaq er flere bygder, som i værste fald kan blive ramt af en tsunami.
”Vi har løbende haft kontakt med beredskabet i Grønland for at informere om resultaterne af vores arbejde med de to høj-risiko fjeldpartier. Det er oplagt at spørge, hvad man kan gøre ved det, og om man kan forudsige et fjeldskred eller en tsunami. Vores vurdering er desværre, at det vil være ekstremt vanskeligt – måske umuligt – at etablere et varslingssystem i Uummannaqs fjordsystem,” fortæller Marie Keiding, som er en af forskerne bag undersøgelsen.
Svært at varsle
Der findes varslingssystemer rundt om i verden, som enten varsler, at der kan være dannet en tsunami, eller at der er høj sandsynlighed for, at der sker et fjeldskred.
”Man kan ikke installere kendte systemer til varsling af tsunami, fordi instrumenterne vil blive ødelagt af isbjerge og havis. Det vil også være meget vanskeligt at lave et varslingssystem baseret på overvågning af fjeldsiden, fordi man f.eks. vil have svært ved at sikre strøm og drift af instrumenterne i de måneder, hvor solen ikke kommer over horisonten. Derudover viser erfaringer fra udlandet, at selv med budgetter på adskillige millioner kroner om året og verdensklasse ekspertise er det meget svært at give en sikker varsling af fjeldskred,” uddyber Marie Keiding.
På grund af de særlige udfordringer med polarnatten, et hårdt klima og begrænsede logistiske forhold, kan man ikke bare overføre de varslingssystemer, som fungerer i andre dele af verden, til Grønland. GEUS har i stedet anbefalet, at man investerer i udvikling af en helt ny metode til varsling af tsunamier ved hjælp af seismiske målestationer. Men som med al udvikling er der ikke garanti for, at det ville komme til at virke.
”Uanset hvordan man vælger at gå videre med arbejdet, må man være ydmyg over for opgaven og åben om, hvad man kan og ikke kan. Det er afgørende for at sikre, at beredskabet får et korrekt grundlag til at planlægge deres indsats, hvis ulykken skulle ske igen, som den gjorde i Nuugaatsiaq i 2017,” siger Marie Keiding.
Ikke kun Uummannaq
Selvom undersøgelserne har vist, at Uummannaqs fjordsystem er det område i Grønland, hvor der for øjeblikket er størst risiko forbundet med fjeldskred og tsunamier, er der også andre områder, som kan være udsatte. Der er stor sandsynlighed for nye fjeldskred i Vaigat-strædet, hvor der også tidligere har været tsunamier, f.eks. i 1952 da en fisker mistede livet i en tsunami fra et fjeldskred. I Godthåbsfjorden bare 25 km fra Nuuk er der ligeledes kortlagt et ustabilt fjeldparti med op til 10 m brede, åbne sprækker, men uden tegn på nylig bevægelse. GEUS anbefaler, at man med jævne mellemrum screener alle kystskråningerne i Vaigat og Uummannaqs fjordsystem samt fjeldpartiet i Godthåbsfjorden ved hjælp af satellitdata for at holde øje med, om der sker væsentlige ændringer.
GEUS’ vurderinger og anbefalinger i Fjeldskredsprojektet er udarbejdet i tæt samarbejde med internationale fjeldskredseksperter, især fra Norge og Schweiz.