Med CO2-fangst og -lagring (CCS) i hastig fremmarch verden over er der et stigende behov for at kunne lave pålidelige vurderinger af lagringsmuligheder i storskala. En af de væsentligste usikkerheder er, hvordan et muligt CO2-lager vil reagere på nedpumpningen af CO2 og dermed risikoen for lækager. I et nyt internationalt projekt med navnet SHARP Storage ønsker forskere og virksomheder at forbedre risikovurderingen og metoderne til monitering af mulige CO2-lagre.
Fra Danmark deltager GEUS, INEOS Oil & Gas Denmark og Wintershall Dea i projektet. INEOS og Wintershall Dea har et andet projekt om CO2-lagring i Nini-feltet i Nordsøen, projekt Greensand, og forventer at kunne bruge resultaterne fra SHARP til at forbedre risikovurderingen i Nini-feltet. GEUS' forskere vil arbejde med at undersøge spændingsforholdene i undergrunden i Nordsøen ved bl.a. at kigge på borehuller og hvordan de deformeres. De vil også producere et opdateret og forbedret katalog over jordskælv i Nordsøen – herunder mikrojordskælv, som også siger noget om undergrundens spændingsforhold, og hvad den kan holde til. Derudover vil GEUS være stærkt involveret i arbejdet med at udvikle bedre metoder til monitering og risikovurderingen.
”CO2 er jo ikke giftigt, men det vil være temmeligt dumt at bruge millioner på at pumpe CO2 ned i undergrunden, hvis den begynder at sive op igen, så derfor skal vi sikre, at undergrunden rent faktisk kan holde på det, inden vi pumper det derned,” siger Tine Larsen, seniorforsker og GEUS’ faglige leder af projektet.
Vil undersøge Hanstholm-strukturen
En af de geologiske strukturer, som vil blive undersøgt nærmere i projektet, er Hanstholm-strukturen, som er et område under havbunden tæt ved Thy.
”Hanstholm-strukturen er interessant at se på i SHARP-projektet, fordi den ligger tæt ved en af de mest seismisk aktive regioner i Danmark. Projektet kan levere den første seismiske risikovurdering af stedet og er derfor et vigtigt led i den fortsatte kvalificering af Hanstholm-strukturen,” fortæller Marie Keiding, specialkonsulent i GEUS.
Forbedrede metoder til monitorering
Et andet vigtigt formål med SHARP-projektet er at udvikle bedre metoder til at monitorere, hvordan undergrunden reagerer på nedpumpning af CO2. Det kan man gøre med fintfølende seismiske instrumenter.
”Jordskælv under havbunden måles typisk enten med instrumenter, som står på land, eller med havbundsseismografer. Problemet med instrumenter på land er, at de har svært ved at fange mikrojordskælv, der forekommer langt fra kysten. Og problemet med havbundsseismograferne er, at man ikke får data fra dem løbende, men skal hente dem hver 7-8 måneder. Derfor vil vi gerne videreudvikle metoder til at indsamle og håndtere data på en mere effektiv og intelligent måde – bl.a. ved at benytte en teknologi, der benytter lyslederkabler,” fortæller Tine Larsen.
Samlet videnskabeligt grundlag for risikovurderinger
I SHARP-projektets afsluttende fase, som bliver ledet af GEUS, bliver den viden, som er blevet udviklet i løbet af projektet, samlet og integreret i en ny tværfaglig, kvantitativ metode til at vurdere, hvilke konkrete risici der skal tages højde for ved nedpumpning af CO2 i et givet lager. Formålet er at hjælpe både myndigheder og virksomheder med at forebygge problemer i specifikke projekter.
”Vi udarbejder det videnskabelige grundlag som myndigheder og virksomheder kan læne sig op ad. Resultaterne fra SHARP vil tydeliggøre, hvilke problemstillinger det er vigtigt at være opmærksom på, og hvordan alle delelementer i potentielle CO2-lagringsprojekter bør håndteres,” siger Tine Larsen.