At Indlandsisen også smelter fra bunden er ikke i sig selv en nyhed – det har forskere vidst i årtier. Det store spørgsmål er dog stadig, hvor meget den smelter. Tidligere studier har påstået, at mængden af smeltevand fra isens bund er for lille til at have nogen betydning. Men i et nyt studie anført af GEUS, som blev publiceret i Nature Communications tidligere på året, har forskerne for første gang lavet et skøn over, hvor meget smeltevand der egentlig er tale om. Og det er ikke ubetydelige mængder.
“Vores resultater viser, at afsmeltningen fra bunden kan beregnes, og at det er en vigtig komponent i massebalancen for den grønlandske indlandsis. Indlandsisen mister omkring 254 Gt pr. år, og afsmeltningen fra bunden svarer faktisk i øjeblikket til 8 %. Det burde indgå i estimaterne for det samlede massetab, så vi ved, hvor meget Indlandsisen egentlig smelter, og dermed hvor meget den bidrager til stigninger i havniveauet,” siger Nanna B. Karlsson, der har stået i spidsen for forskningen og er seniorforsker i GEUS.
Målinger med drone og ubåd
Nu har Nanna B. Karlsson fået tildelt 1,4 mio. kroner fra Villum Experiment til et forskningseksperiment, der har til formål at måle afsmeltningen fra bunden af Indlandsisen. Noget der aldrig er lykkedes før.
”Målinger af mængden af ferskt smeltevand ved gletsjerfronterne bliver typisk foretaget om sommeren, hvor smeltevandet primært kommer fra isens overflade og bliver blandet sammen med afsmeltningen fra bunden. Det skyldes bl.a., at der hidtil har hersket en antagelse om, at mængden af smeltevand om vinteren er for lille til at kunne måles og til at have nogen betydning i øvrigt. Vores estimater tyder dog på, at afsmeltningen fra bunden om vinteren både er målbar og har en effekt på fjordvandet,” siger Nanna B. Karlsson.
Forskerne vil i stedet foretage målinger om vinteren, hvor afsmeltningen fra bunden sender ferskvand ud i fjordene.
”For at kunne måle de relativt små mængder smeltevand, der kommer fra bunden, er vi nødt til at lave målinger direkte ved gletsjerfronten. Derfor skal vi først og fremmest finde målesteder, hvor gletsjerfronten ikke er dækket af is om vinteren – formentlig i Sydgrønland. Selve målingerne laver vi ved at sende en drone med en ubåd ud til gletsjerfronten, hvor dronen sætter ubåden af i vandet. Når ubåden er færdig med at måle vandets temperatur, saltindhold og dybde, bliver den igen samlet op af dronen,” fortæller Nanna B. Karlsson. Ubåden er udviklet af Aarhus Universitet, og målingerne udføres i samarbejde med Søren Rysgaard, som er professor på Institut for Biologi på Aarhus Universitet.
Åbner for ny forståelse af interaktionen mellem is og fjor
Denne type målinger har aldrig været udført før, men hvis det lykkes, vil det ifølge Nanna B. Karlsson bane vejen for en helt ny forståelse af forholdet mellem isen og fjordene.
”Hvis vi kan måle afsmeltningen fra bunden, kan vi begynde at validere og forbedre vores estimeringer af isens massetab og dermed dens bidrag til havniveaustigninger samt vores modeller af interaktionen mellem isen og fjordene. Derudover kan vi måske undersøge, hvordan smeltevandet påvirker fjordvandet og fjordenes økosystemer,” fortæller hun.