Grønlands Indlandsis har været en af de største kilder til havniveaustigninger siden begyndelsen af 2000'erne. Men hvor meget Indlandsisen smelter fra bunden, er ikke altid inkluderet i vurderingerne af massetabet fra Indlandsisen.
Nu har en international forskergruppe anført af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) for første gang lavet et skøn over, hvor meget Grønlands Indlandsis smelter fra bunden, og fået resultaterne publiceret i Nature Communications.
“Vores resultater viser, at afsmeltningen fra bunden kan beregnes, og at det er en vigtig komponent i massebalancen for den grønlandske indlandsis. Indlandsisen mister omkring 254 Gt pr. år, og afsmeltningen fra bunden svarer faktisk i øjeblikket til 8 %. Det burde indgå i estimaterne for det samlede massetab, så vi ved, hvor meget Indlandsisen egentlig smelter,” siger Nanna B. Karlsson, der har stået i spidsen for forskningen og er seniorforsker ved GEUS.
Vigtig viden
Massetabet fra Grønlands Indlandsis bliver i dag bl.a. bestemt vha. en metode, der kort fortalt estimerer, hvor meget nedbør, der falder på isen, og sammenholder det med, hvor meget der forlader Indlandsisen som isbjerge og afsmeltning fra overfladen. Dette kaldes input-output-metoden, og den giver også mulighed for at forudsige fremtidige ændringer.
“Indtil i dag har input-output-metoden helt overset, hvor meget Indlandsisen smelter fra bunden. Men det et er vigtigt, at vi får det hele med, ellers er vi begrænsede i vores forståelse af konsekvenserne af klimaforandringer og de komplekse sammenhænge mellem Indlandsisen og klimasystemet,” siger Nanna B. Karlsson.
Forskerne vurderer, at afsmeltningen fra bunden er steget i det første årti i 2000’erne, og i takt med at Arktis opvarmes, forventer holdet, at afsmeltningen fra bunden af Indlandsisen fortsat vil øges, hvilket kan forværre de aktuelle massetabstendenser, ændre vandets cirkulation i fjordsystemerne, påvirke næringsstofbalancen samt øge kælvningen af isbjerge.
Geotermi, smeltevand og friktion
Der er tre årsager til, at Indlandsisen smelter fra bunden. For det første den geotermiske varme fra undergrunden, som gør, at isen smelter fra bunden, når den er i kontakt med de varmere grønlandske fjelde. Denne varme er ret konstant.
Den anden kilde til afsmeltning fra bunden er smeltevand, der er varmere end isen, og jo varmere klimaet bliver, des mere smeltevand vil der trænge ned til bunden fra overfladen. Således øges det samlede massetab endnu mere ved øget overfladesmeltning, da det også vil føre til yderligere afsmeltning fra bunden. Og hvis vores udslip af drivhusgasser fortsætter som nu, vil denne kilde til afsmeltning fra bunden blive fem til syv gange større inden år 2100.
Den tredje årsag er friktionen mellem isen og fjeldene, der skaber varme, når isen glider over fjeldene på vej til fjordene, hvor isen kælver som isbjerge. Forskerne vurderer, at friktion pt er ansvarlig for ca. halvdelen af afsmeltningen fra bunden.
”Hvis gletsjerne fortsætter med at accelerere, og større dele af indlandsisen bevæger sig hurtigere ud mod kysten og gletsjerne, vil friktionsvarmen ligeledes øges, hvilket vil føre til en stigning i afsmeltningen fra bunden af Indlandsisen,” fortæller Nanna B. Karlsson.