Omkring år 1300 startede en usædvanligt kold periode, kendt som den lille istid, der strakte sig helt frem til ca. 1850. En gådefuld periode, som har været genstand for meget forskning gennem årene.
Man ved i dag, at det ikke var en global kold periode, men der snarere var tale om, at større områder på skift oplevede årtier med voldsomt kolde og hårde vintre samt kolde, korte somre. Derfor var det samlede globale temperaturfald også lavt og lå på under en halv grad. Ikke desto mindre har de episodevis kolde årtier sat deres spor rundtomkring i naturen og i historiebøgerne med fejlslagen høst og efterfølgende hungersnød.
Det har været lidt af en gåde for forskerne at forstå, hvad der startede den lille istid. Men nu har et forskerhold med deltagelse fra GEUS dog fundet frem til en af synderne: den arktiske havis.
”Vi rettede kikkerten mod nord for at undersøge en teori om, at havis fra Det Arktiske Ocean kan have spillet en rolle under Den Lille Istid. Vores studie tyder på, at havisen faktisk har haft meget stor betydning for, hvordan den kolde periode gik i gang,” forklarer Camilla S. Andresen, der er palæoklimatolog hos GEUS.
Øget strøm af havisBåde dengang og i dag løber der et bælte af havis langs den øst- og sydgrønlandske kyst, som især dannes i Det Arktiske Ocean, hvorfra den transporteres sydpå med strømmen.
For at finde ud af, om ændringer i havistransporten ud af Arktis kunne hænge sammen med den ekstra kolde periode, gik forskerne i gang med at sammenligne alle de rekonstruktioner af ændringer i fortidens havisforekomst, der er lavet ud fra havbundssedimentkerner. Noget, der ikke har været gjort før med fokus på netop den periode.
”Til vores store begejstring viste analysen af det samlede datasæt et meget klart billede af, hvad der var sket i havisbæltet,” siger Camilla S. Andresen.
”Omkring år 1300 steg strømmen af havis ud fra Det Arktiske Ocean pludseligt og markant i sammenligning med de forudgående århundreder, hvor strømmen var lavere og mere stabil.”
Havismængden varierer normalt fra år til år, men udstrømningen i starten af 1300-tallet var helt klart langt ud over det normale, forklarer hun. Helt præcist var der tale om en markant forhøjet strøm af havis fra nord mod syd over mange årtier, der kulminerede i midten af 1300-tallet og dernæst ebbede ud i slutningen af 1300-tallet.
Det resulterede ifølge forskernes analyse i, at mængden af is og smeltevand hobede sig gradvist op i havet omkring Sydgrønland i løbet af 1300- tallet og derefter forblev forhøjet fra 1400-tallet og lang tid fremover.
Foto: Robert Fausto, GEUS
Klimaforandringer skaber dominoeffekter
Det er imidlertid ikke alene isen i sig selv, der har gjort det koldere, men også det, den fører med sig, uddyber forskeren – nemlig store mængder koldt og fersk smeltevand.
”Det kan have skabt rod i den varme Golfstrøm, som er årsag til vores milde vintre i Nordvesteuropa. Den fungerer kun ordentligt, hvis der ikke kommer for meget ferskvand ind i systemet.”
Golfstrømmen har endvidere ikke kun betydning for klimaet i Nordvesteuropa, men forbinder Arktis med resten af verden via det globale havstrømsbælte, den såkaldte termohaline cirkulation. Derfor kan forstyrrelser i klimaet på grund af en ændret Golfstrøm have forplantet sig videre ud i verden.
Der er ingen tvivl om, at havis kan spille en vigtig rolle som én af de første brikker i klimasystemets dominospil. Derfor er det vigtigt at forstå klimaforandringerne i Arktis, når vi skal forudse konsekvenserne i resten af det samlede klimasystem, fortæller Camilla S. Andresen.