Forkullede træstumper afslører maksimumalder på Grønlands nyopdagede meteorkrater

29-05-2020

Nye analyser af forkullede stykker nåletræer fra det nyopdagede, store Hiawatha-krater i Nordvestgrønland fastslår, at det er det hidtil yngste af de store kratere på kloden.

Meteor Hiawatha krater makrimumalder fundet

Det gik verden rundt, da et hold af danske og amerikanske forskere i 2018 ledet af professor Kurt Kjær, Globe Instituttet på Københavns Universitet, offentliggjorde opdagelsen af et nyt, stort meteorkrater i Nordvestgrønland. Det 31 kilometer store krater ligger begravet under Indlandsisen, nærmere bestemt bag en gletsjer ved navn Hiawatha, som derfor også blev kraterets navn. Forskerne var klar over, at krateret måtte være ganske ungt, set med geologiske øjne, men ikke præcis hvor ungt.

Nu afslører nye undersøgelser, at krateret kun er højst 3 millioner år gammelt. Dermed er det nu beviseligt det yngste af de 25 største meteorkratere, man indtil videre kender til på Jorden.

”I kraft af cellestrukturerne i trækul, der er påvirket af varme og tryk fra kraterdannelsen, kan vi nu vise, at krateret må være meget ungt, med en sandsynlig maksimumsalder på 3 millioner år,” fortæller Adam Garde, der er førsteforfatter på studiet og emeritus hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Artiklen er netop udgivet i tidsskriftet Geology.

Sprængte celler og glasindfattet kulstof

Måden maksimumalderen er fundet på er meget utraditionel ifølge Adam Garde, men også ret smart. Fra gletsjeren foran krateret løber der små smeltevandsfloder ud, og de fører sediment og andet materiale med sig inde fra selve krateret under isen. Forskerholdet tog en række prøver derfra, og i dem fandt de blandt andet en masse rester af forkullet træ.

”Jeg og en af mine medforfattere fra GEUS Jette Dahl-Møller fik undersøgt de her stumper aftrækul under mikroskop, og vi kunne se, at flere af dem viste tegn på at være sprængt indefra, sandsynligvis ved en ekstrem og hurtig varmepåvirkning, der fik fedtstofferne i barkcellerne til at fordampe” forklarer Adam Garde.

”Vi fandt desuden mange små stykker choksmeltet glas, som både indeholdt chokpåvirkede mineraler og en masse kulstof. Kulstoffet kunne ikke være kommet ind i glasset, medmindre det også selv var blevet chokpåvirket og splittet ad i bittesmå stykker, der blev blandet med det smeltede materiale fra nedslaget,” siger han.

Efter flere forskellige andre analyser af trækullet følte forskerne sig derfor overbeviste om, at det forkullede træ måtte være blevet forkullet ved nedslaget og ikke ved naturlige skovbrande, som ellers også kunne have været en forklaring.

Trækul under mikroskop, hvor de mørke områder er de ekspanderede celler.
Trækul under mikroskop, hvor de mørke områder er de celler, der er eksploderet på grund af intens varme (Foto: Adam Garde)

Identifikation af kulstykkerne

Det gav nye muligheder for datering, da forskerholdet var i stand til at identificere trækulstykkerne til at stamme fra nåletræer såsom fyr, gran og måske lærk, fortæller Adam Garde.

”Man ved fra andre fund, at der senest voksede nåletræer i det allernordligste Grønland for 2,4 til 3 millioner år siden, og derfor kunne krateret ikke være ældre end disse skove.”

I det nordligste Grønland har der ganske vist vokset nåletræer i flere omgange under endnu tidligere varme perioder, men hvis træet var rester fra dengang, ville det være langt mere nedbrudt, end det de fandt.

trækul og kniv
Lidt større stykker af det trækul, der er analyseret i projektet (Foto: S.Funder)

Leder efter præcis alder

I den første artikel fra 2018 om selve opdagelsen af krateret anslog forskerne en meget ung alder, blandt andet fordi lagdelingen i Indlandsisen i det område er stærkt forstyrret.

”Nu kan vi med trækullet i hvert fald fastsætte en maksimal alder, men den eksakte datering mangler vi stadig,” siger Adam Garde. Det er dog noget forskerholdet arbejder på.

”Vi har nogle ideer til, hvordan vi måske kan komme tættere på en præcis datering af krateret ved hjælp af en nærmere undersøgelse af sporstofferne uran og bly i chokpåvirkede mineraler, som vi har fundet i nyt materiale indsamlet i sommeren 2019. Derfor har vi allerede planlagt flere laboratorieundersøgelser henover sommeren.”

Hvis det viser sig, at krateret virkelig er meget ungt, kan det desuden bruges i klimaforskningen.

”Hvis alderen på krateret overlapper med aldrene i iskerneboringer fra Indlandsisen, som strækker sig omkring 100.000 år tilbage i tiden, bliver der mulighed for at udforske, hvordan sådan et stort meteoritnedslag kan påvirke Jordens klima. Den information vil nemlig sidde gemt i isen. Men det afhænger altså af, om vi kan findeud af, præcis hvor ungt krateret egentlig er,” lyder det fra forskeren.

Video fra opdagelsen i 2018

Adam Garde
Emeritus
Petrologi og Malmgeologi
Telefon50551135
Johanne Uhrenholt Kusnitzoff
Redaktør
Presse og Kommunikation
Telefon91333954

Læs mere

Opdagelsen er beskrevet i den videnskabelige artikel Pleistocene organic matter modified by the Hiawatha impact, northwest Greenland i tidsskriftet Geology.

Læs artiklen ved at klikke her.

Artiklen er et samarbejde mellem ti forskere fra fire forskellige institutioner

  • GEUS
  • Københavns Universitet, Globe Instituttet
  • Aarhus Universitet, Institut for Geoscience
  • Alfred Wegener Instituttet, Tyskland
Map of Greenland