Danske forskere finder kæmpekrater under Indlandsisen

I 2015 nærstuderede et hold forskere et nyt kort over topografien under Grønlands indlandsis. Her bemærkede de en gigantisk, men hidtil upåagtet, cirkulær fordybning bag Hiawatha-gletsjeren ved Indlandsisens rand i Nordgrønland. En struktur, der ikke kunne ses på overfladen.

”Vi vidste straks, at vi stod overfor noget helt specielt,” fortæller professor og hovedforfatter på studiet om opdagelsen, der netop er udgivet i det anerkendte tidsskrift Science Advances, Kurt H. Kjær fra Center for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum.

Det er første gang nogensinde, at et krater af den størrelse er fundet under en af Jordens iskapper. I tre år har forskerne arbejdet på at bekræfte deres mistanke med yderligere radarmålinger, prøver og analyser, og nu er der ifølge forskerholdet ikke længere nogen tvivl.

Hør forskerne fortælle om opdagelsen i videoen herunder:

Et ungt og flot krater

Der er tale om et meteorkrater, der er blandt de 25 største på Jorden. Det blev dannet, da en stor jernmeteor styrtede ned i Nordgrønland, og krateret har siden ligget skjult under mere end 1 kilometer is.

”Krateret er usædvanligt velbevaret, og det er overraskende, da gletsjeris er en utrolig effektiv slibemaskine, som hurtigt vil kunne fjerne sporerne fra nedslaget,” siger Kurt H. Kjær.

Det betyder, at krateret må være ungt, set med geologiske øjne.

”Indtil videre har det ikke været muligt at datere krateret, men meget tyder på, at det er yngre end 3 millioner år, og muligvis blev det dannet for omkring 12.000 år siden ved afslutningen af den sidste istid,” siger han.

Det afgørende bevis

I gården hos Geologisk Museum i København står en af grundene til, at forskerne fik den tanke, at der måtte være tale om et meteorkrater: en stor 20 tons jernmeteorit fundet ikke ret langt fra Hiawatha-gletsjeren.

”Der var derfor ikke langt til tanken om, at den opdagede fordybning skulle være et hidtil ukendt krater, men i første omgang manglede vi beviserne," fortæller lektor Nicolaj K. Larsen fra Geoscience på Aarhus Universitet, der også deltog i projektet.

Mistanken om et kæmpekrater fra en stor meteor blev bestyrket, da forskerholdet i maj 2016 sendte et tysk forskningsfly fra Alfred Wegener Instituttet til at overflyve Hiawatha-gletsjeren med en ny, kraftig radar for at kortlægge kraterbunden og den overliggende is i endnu større detaljer. 

Kurt H. Kjær indsamler prøver af smeltevandssand foran Hiawatha-gletsjeren. Sandet, som gletsjeren har ført med sig fra bunden af meteorkrateret, har givet en rigdom af oplysninger om meteornedslaget. Foto: S. Funder.
 

Chokerede mineraler 

I somrene 2016 og 2017 besøgte forskerholdet så igen Hiawatha-gletsjeren for at kortlægge tektoniske strukturer i geologien på landjorden ud for gletsjerfoden og for at indsamle prøver af de sedimenter, som bliver vasket ud fra kraterets bund via en smeltevandsflod.

Det endelige bevis for, at der var tale om et meteorkrater, lå nemlig gemt i de små mineralkorn i sedimentet fra krateret, fortæller seniorforsker Adam Garde fra GEUS, som kom med på projektet for netop at analysere dem.

”Hvis der er tale om et krater og ikke blot en tilfældig kraterlignende formation, vil der nemlig være karakteristiske chokstrukturer til stede i mineralkornene, som vil kunne ses i et mikroskop,” siger han.

Holdet blev ikke skuffet.

”En del af de udvaskede mineralkorn indeholdt choklameller dannet ved det voldsomme nedslag, og det er et helt afgørende bevis for, at fordybningen under Hiawatha-gletsjeren er et meteorkrater,” siger lektor Nicolaj K. Larsen.

Sandkorn af kvarts fra Hiawatha-meteorkrateret gennemsat af choklameller. Choklamellerne ses som tætliggende striber i flere retninger. De er dannet ved ekstrem sammentrykning efterfulgt af ekspansion og varmeudvikling i det første sekund af kraterdannelsen og er et sikkert bevis for chokpåvirkning ved meteoritnedslag. Kvarts er farveløst – farverne skyldes optiske filtre i mikroskopet.
Foto: Adam Garde.

Nedslagets konsekvenser for liv og klima

Fra tidligere studier ved man, at meteornedslag flere gange i Jordens historie har haft store konsekvenser for både klimaet og livet på Jorden. Det er derfor meget nærlæggende at spørge, hvilke konsekvenser meteornedslaget ved Hiawatha-gletsjeren havde for livet og klimaet dengang.

”Et vigtigt næste trin i vores undersøgelse er at bestemme alderen på krateret. Det bliver en stor udfordring, da det vil kræve en bestemt type materiale fra bunden af strukturen, som er svær at få fat i. Men det er helt afgørende, hvis vi skal forstå betydningen af Hiawatha-meteoren i relation til klimaet og livet på Jorden,” siger professor Kurt H. Kjær.

Adam Garde fra GEUS glæder sig under alle omstændigheder til det videre forløb med Hiawatha-krateret:

”Den her slags forskning er den sjoveste. Når man finder noget, man egentlig ikke ledte efter, og det viser sig at være noget nyt og spændende som det her krater. Det er fantastisk.”