Rekordhøjt grundvand

11-01-2024

I begyndelsen af 2024 stod det danske grundvand rekordhøjt flere steder. Efter flere dage med tørvejr er grundvandsstanden nu svagt faldende, men den er stadig høj ved mange lokaliteter. Det højtstående grundvand giver risiko for oversvømmelser i lavtliggende områder resten af vinteren - både når sneen smelter, og når der falder mere nedbør.

Hydrologisk index 2024
Det øverste grundvand stod højt eller ekstremt højt i store dele af landet i begyndelsen af januar. Her ses modelberegninger for det øverste grundvand og vandføringen i de danske vandløb, som afviger betydeligt fra normaltilstanden (perioden 1990-2019).

Våd, vådere – vådest. Et rekordvådt 2023 sætter sine spor i det danske landskab. Grundvandet har siden efteråret 2023 stået højt, og det nye år var næppe skudt i gang, før ’bægeret flød over’, og boligejere i sårbare områder måtte slås med oversvømmelser. Det skete, da stormen ’Pia’ piskede ind over Danmark med store mængder sne, slud og regn den 3. januar 2024 og tvang grundvandsstanden op på et hidtil uset højt niveau siden målingernes start.

”I starten af januar nåede den terrænnære grundvandsstand ekstremt høje niveauer bl.a. i Sønderjylland og på Lolland. Ved Bregneholt på Lolland resulterede de store nedbørsmængder i den højeste målte grundvandsstand siden målingernes start i 1989. Også i den sydvestlige del af Danmark ved Tinglev måltes den højeste grundvandsstand i den tid, vi har målt,” siger professor i hydrologi, Simon Stisen, fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.

Grundvandsstanden er vandstanden nede i jorden – under grundvandsstanden er alle de små mellemrum mellem jordpartiklerne fulde af vand, over grundvandsstanden er det kun nogle af dem. Grundvandet starter altså der, hvor man kan sige, at jorden er ’mættet’ med vand.

”Når grundvandet står højt, kan vandet ikke infiltrere jorden, da alle hulrum allerede er fulde af vand. Der er altså ingen bufferkapacitet i jorden, og hermed forbliver vandet på overfladen. Vandføringen øges i stedet i vandløb, og overskydende vand samler sig i lavtliggende områder som lavninger, i ådale og i voksende vandhuller,” forklarer Simon Stisen.

Risiko for oversvømmelser resten af vinteren

Selvom der ventes tørvejr i de kommende dage, er problemet langtfra forsvundet.

”Om vinteren er der ikke nogen fordampning af betydning, og derfor forsvinder det overskydende vand kun meget langsomt. Meget højtstående grundvand helt tæt ved overfladen giver i sig selv udfordringer flere steder med vand i kældre og skader på infrastruktur. Derudover skal der ikke meget nedbør til, før eventuelle oversvømmelser opstår igen. Der skal med andre ord ikke de store mængder nedbør til i de kommende måneder, før sårbare områder er i risiko for oversvømmelser og gener af højtstående grundvand. Her må vi ikke glemme, at vi fortsat har et snedækket landskab. Mest i det østlige og nordlige Jylland, hvor der nogle steder fortsat ligger op mod 50 cm sne, som i runde tal svarer til 50 mm nedbør. Al den nedbør tæller også med i regnskabet, men først når vi får tøvejr, og sneen smelter igen,” siger Simon Stisen.

Se realtidsmålinger af grundvandsstanden forskellige steder i Danmark her: www.grundvandstanden.dk

Se snemålinger i DMI’s vejrarkiv her: www.dmi.dk/vejrarkiv

Stigende grundvand i fremtiden

Udfordringen med stigende grundvand og hermed øget risiko for oversvømmelser bliver sandsynligvis kun større i fremtiden, da grundvandet forventes at stige på grund af klimaforandringer.

"De seneste år er udfordringerne med højtstående grundvand vokset, og vores hydrologiske modelberegninger viser, at grundvandet i gennemsnit for hele landet vil stige yderligere med ca. 10 centimeter frem mod slutningen af dette århundrede i et mellemhøjt scenarie, der svarer til, at verden fastholder de nuværende reduktionsplaner for den globale udledning af drivhusgasser. I et højt udledningsscenarie, hvor udledningen af drivhusgasser eskalerer, skal vi forvente en grundvandsstigning på helt op til 27 centimeter i gennemsnit,” siger Simon Stisen.

Årsagen til, at grundvandet forventes at stige, er især den øgede mængde nedbør, som vi kan forvente at opleve om vinteren i Danmark, og som sker som følge af den globale opvarmning. Ifølge DMI’s Klimaatlas skal Danmark forvente ca. 6 procent mere nedbør om efteråret og 12 procent mere nedbør om vinteren i slutningen af århundredet i et mellemhøjt scenarie for den globale udledning af drivhusgasser. Stigende grundvand i Danmark er en udfordring af flere grunde. Når grundvandet stiger, øges risikoen for oversvømmelser i lavtliggende områder, og oversvømmelser er ofte bekostelige for samfundet.

GEUS bidrager til at ruste Danmark til at håndtere det stigende grundvand ved at overvåge grundvandsniveauerne. GEUS udvikler i samarbejde med andre myndigheder grundvandskort i realtid, som snart bliver tilgængelige på det hydrologiske informations- og prognosesystem HIP-portalen samt hydrologiske indeks i den Nationale Hydrologiske Model. Målet er, at værktøjerne skal give beslutningstagere og erhverv den viden, der skal til, for at kunne prioritere og igangsætte relevante indsatser rettidigt.

Grundvandsstanden i Bregneholt
Her ses grundvandsstandens cyklus de seneste fem år ved Bregneholt på Lolland. Grundvandsstanden (GVS) er målt til blot 45 cm under terræn om morgenen den 4. januar 2024, hvilket er et rekordhøjt niveau siden målingernes start i 1989.
Grundvandsstanden i Tinglev
Her ses variationen i den terrænnære grundvandsstand siden oktober 2022 ved Tinglev i Sydjylland. Grundvandsstanden (GVS) er målt til blot 3 cm under terræn om morgenen den 4. januar 2024, hvilket er et rekordhøjt niveau siden målingernes start i 2009.

Fakta om grundvand

Grundvandsstanden er vandstanden nede i jorden – under grundvandsstanden er alle de små mellemrum mellem jordpartiklerne fulde af vand, over grundvandsstanden er det kun nogle. Grundvandet starter altså der, hvor man kan sige, at jorden er ’mættet’ med vand.

Nogle steder ligger den skillelinje mange meter (20-30 meter) nede i jorden. Så siger man, at grundvandet ligger dybt. Andre steder ligger den måske kun lige under jordoverfladen. Så siger man, at grundvandet står højt. Står grundvandsstanden lige ved overfladen, kan det defineres som en sump.

Grundvandsstanden kan også godt komme op over terræn, så er der tale om ’stående vand’ eller ’blankt vand’. Altså en oversvømmelse eller en sø, afhængig af om det er midlertidigt eller mere permanent.
Højden af Danmarks grundvand varierer hen over et år og følger en cyklus, der bl.a. er styret af mængden af nedbør samt fordampningen, primært fra planter der gror, som er størst i sommerhalvåret.

Da fordampningen er lav i vinterhalvåret er det typisk på kanten af vintermånederne og i den spæde start af foråret, at grundvandet topper i Danmark, hvorefter grundvandshøjden dykker til et minimum i sommerperioden som følge af en øget fordampning for langsomt at fylde op igen hen over efteråret og vinteren.

Simon Stisen
Professor
Hydrologi
Anja Fonseca
Presse- og kommunikationschef
Presse og Kommunikation
Telefon41239992