GEUS: Våd vinter har polstret grundvandet til nuværende tørke

21-06-2023

Den aktuelle tørke i Danmark påvirker ikke det øverste grundvand i samme grad, som vi ser i jordlagene i villahaverne og markerne, fortæller forskere fra GEUS, som følger situationen tæt. Nogle dele af landet havde dog en tør vinter, så her ser man tegn på en reel grundvandstørke, der kan brede sig, hvis regnen fortsat svigter.

Tør mark
Mange af landets afgrøder er hårdt ramt lige nu, da den øverste del af jorden er meget tørkeramt. Det dybere grundvand er mindre påvirket på grund af en meget våd vinter (Foto: Wikimedia Commons)

Tørke kan defineres på flere måder afhængig af, hvilken del af vandkredsløbet man er interesseret i. Det meste af Danmarks undergrund er som en svamp, hvor den nederste del er fuld af vand (grundvand), som fyldes op af den nedbør, der er løbet ned oppe fra jordoverfladen. Toppen af svampen tørrer derfor ud som det første i perioder uden nedbør, og det er det, vi ser lige nu.

Typisk tager tørken udgangspunkt i en meteorologisk tørke, som opstår, hvis der er mangel på nedbør over en periode, som vi ser nu. Så er de øverste jordlag, det første, der tørrer ud. Det betyder, at jordfugtigheden bliver lav, og der derfor ikke er ret meget tilgængeligt vand i jorden for planter og afgrøder. Det giver bl.a. problemer i villahaverne og i særdeleshed hos landmanden.

“Hvis tørken så fortsætter, kan denne effekt med forsinkelse også ses i resten af vandets kredsløb. Først som mindre vand i vandløb og i det øverste grundvand. Og med endnu mere forsinkelse i det dybere grundvand. Det kan tage lang tid for nedbør at bevæge sig ned gennem jorden, og derfor reagerer grundvandet faktisk først med en forsinkelse på et par uger eller måneder, og endnu længere tid for de dybere grundvandsmagasiner. Når tørken rammer vandløbene og grundvandet, så er der tale om henholdsvis en hydrologisk tørke eller grundvandstørke”, fortæller Ida Karlsson Seidenfaden. Hun er seniorforsker i hydrologi ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), som står for at overvåge landets grundvandsressourcer.

GEUS har udviklet et hydrologisk indeks baseret på Den Nationale Hydrologiske Model, som via tre kort viser den generelle tilstand for det danske grundvand. Det vil sige, at indekset viser, om der er mere tørt eller mere vådt end der plejer at være i det danske hydrologiske system. Hvilket lige nu hælder til den tørre side mange steder, men ikke overalt:

  • Figuren viser tre hydrologiske indekser, der viser den aktuelle tilstand i henholdsvis jorden, vandløb og det øverste grundvand.
  • Figurerne er baseret på modelsimuleringer af det hydrologiske kredsløb og ikke direkte observationer. Der kan derfor være lokale afvigelser fra modelresultatet vist her, og figurerne skal ses som udtryk for et nationalt overblik med regionale forskelle samt forskellene mellem vandindholdet i jorden, vandløb og grundvand.
  • Data vist i denne figur stammer fra realtidskørsler fra GEUS’ Nationale Hydrologiske Model (vandmodel.dk). Det er dermed modelkørsler for tilstanden i det hydrologiske kredsløb. Figuren viser afvigelser i tilstanden i jorden, vandløb og det terrænære grundvand i forhold til normalen for årstiden over en 30 års periode.

Er der grundvandstørke nu?

Et land som Danmark får mest nedbør i vinterhalvåret, hvor der også er den mindste fordampning, og genopfyldningen af vores grundvandsmagasiner sker derfor næsten udelukkende i vinterhalvåret. Det betyder, at det primært er mængden af vinternedbøren, der styrer, hvor meget vand der når ned til grundvandet - især til det dybe grundvand som vi bruger til vores vandforsyning. Vinteren 2022/23 var våd, og især i januar og marts fik vi større nedbørsmængder end normalt, og derfor var grundvandet de fleste steder ekstra godt “polstret”, da tørken satte ind.

”Derfor er tilstanden i det øverste grundvand lige nu langt mindre tør end i jordlaget. En undtagelse er dog særligt Sydøstdanmark, hvor grundvandets tilstand er unormalt tør, hvilket skyldes, at vinteren i dette område var tørrere end i resten af landet, og den nuværende mangel på regn begyndte tidligere,” forklarer Ida Karlsson Seidenfaden. Den sidste store nationale grundvandstørke var i 1996-1997, hvor en unormalt tør vinter blev efterfulgt af en tør sommer. Tørken i 2018 havde – ligesom tørken i år – en forudgående vinter, der var meget våd, og derfor blev grundvandet ikke påvirket i helt samme grad.

”Fortsætter situationen med manglende nedbør i længere tid, kan vi løbe ind i en periode med mere omfattende grundvandstørke i det øverste grundvandsmagasin. Grundvandet er vigtigt for åer og søer, hvis vandstand netop holdes oppe af indstrømning fra grundvandet, og her ser vi allerede de første tegn på påvirkede vandløb flere steder i landet,” siger Ida Karlsson Seidenfaden.

Hvor lang tid det vil tage, før manglende regn vil føre til omfattende grundvandstørke, er svært at sige og afhænger af den komplekse geologi og sammenspillet med overfladevandet. Men forskerne forventer, at grundvandet hurtigt stabiliserer sig, hvis vinternedbøren sætter ind som normalt.

www.grundvandsstanden.dk kan den øjeblikkelige grundvandsstand følges i udvalgte boringer rundt omkring i Danmark, samt i hvor høj grad tørken påvirker de forskellige lokationer:

Kort over grundvandsstand rundt om i Danmark på grundvandsstanden.dk

Kort fra grundvandsstanden.dk, hvor man kan følge den aktuelle grundvandsstand på forskellige lokationer i Danmark (Kort: GEUS)

 

Ida Karlsson Seidenfaden
Seniorforsker
Hydrologi
Simon Stisen
Professor
Hydrologi
Raphael J. M. Schneider
Seniorforsker
Hydrologi
Jacob Kidmose
Seniorforsker
Hydrologi

Hvad med drikkevandsressourcen?

Når vandværker lige nu beder befolkningen spare på vandet, er det typisk fordi vandværkets forsyningskapacitet ikke kan følge med den øgede efterspørgsel på vand fra forbrugerne, og ikke i denne situation et udtryk for en manglende grundvandsressource i de dybere magasiner her og nu.

Dog kan et højt forbrug over en lang periode medføre, at vandværkerne ikke kan få pumpetilladelser til at pumpe den efterspurgte mængde op. Der er nemlig restriktioner på indvindingen pga. hensynet til bl.a. vandstanden i landets vandløb, søer og vådområder og de arter, der lever der.