Europa-Kommissionen udgav i marts 2023 en opdateret liste over kritiske råstoffer. Kritiske råstoffer er råstoffer som både har stor økonomisk betydning og en stor forsyningsrisiko. Mange af disse råstoffer er samtidig helt afgørende for bl.a. den grønne omstilling, digitaliseringen og andre strategiske teknologier, og selvom noget af fremtidens behov for kritiske råstoffer kan dækkes via genanvendelse – såkaldte sekundære ressourcer – er der stadig kun en begrænset mængde at tage af. Derfor vil øget minedrift fortsat være den primære måde at imødegå fremtidens efterspørgsel på.
På den baggrund har Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) i GEUS netop publiceret en rapport, som undersøger potentialet for kritiske råstoffer i Grønland, kortlægger de kendte mineralforekomster og identificerer områder, hvor der potentielt set kan udvindes kritiske råstoffer. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Mineralmyndigheden (MMR) under Grønlands Selvstyre og er baseret på et tidligere studie fra 2016 – dog væsentligt revideret og desuden opdateret efter Europa-Kommissionens nye liste over kritiske råstoffer.
Mange af de kritiske råstoffer fra EU’s liste findes potentielt set i Grønland
Den isfrie del af Grønland, som dækker et areal på 400.000 km2, har en meget varieret geologi, som repræsenterer næsten 4 milliarder års geologisk historie. Grønlands store variation i geologiske miljøer har skabt gunstige betingelser for dannelsen af malmforekomster, herunder også mange af de kritiske råstoffer.
Rapporten vurderer også enkelte andre råstoffer som molybdæn, krom, tin og zirkonium, som har en relativt høj forsyningsrisiko og er tæt på at være kritiske ift. Europa-Kommissionens vurderingskriterier. I alt indeholder rapporten en vurdering af 38 råstoffer, hvor langt de fleste er vurderet til at have moderat til højt råstofpotentiale i Grønland.
”Rapporten viser, at Grønland har et stort uudnyttet potentiale for kritiske råstoffer – blandt andet de sjældne jordartsmetaller, grafit, niobium, platingruppemetaller, molybdæn, tantal og titanium, som alle enten allerede er eller bliver vigtige for den grønne omstilling. Desuden viser rapporten, at Grønland har en lang og varieret geologisk udvikling sammenlignelig med lande som Canada og Australien, hvor der er omfattende minedrift. Men i modsætning til disse lande har minedriften i Grønland kun været koncentreret om nogle enkelte steder og har været af et beskedent omfang,” siger Jakob Kløve Keiding, centerleder for MiMa og medforfatter på den nye rapport.
Behov for yderligere kortlægning og dataindsamling
Selvom store dele af Grønland vurderes at have potentiale til at rumme forekomster af kritiske råstoffer, er Grønland fortsat relativt sparsomt kortlagt sammenlignet med mange andre lande, hvilket til dels skyldes Grønlands ofte svært fremkommenlige terræn og hårde klima. Der er derfor behov for at øge den geologiske viden om ressourcepotentialet for at tiltrække efterforskningsselskaber.
”I rapporten viser vi, at der allerede er identificeret et betydeligt råstofpotentiale med flere verdensklasseforekomster, og samtidig peger undersøgelsen på, at den isfrie del af Grønland har potentiale for flere store mineralforekomster af kritiske råstoffer. Men vidensgrundlaget for mange af de kritiske råstofressourcer er begrænset, og selv de identificerede mineralforekomster er ofte dårligt undersøgt og ressourceestimaterne ikke godt kvantificeret efter moderne standarder. Det er derfor nødvendigt med bedre kortlægning og mere viden for at kunne målrette indsatsen og bedre kvalificere mineralpotentialet,” siger Diogo Rosa, seniorforsker i økonomisk geologi ved GEUS og førsteforfatter på rapporten.