Fremtidens klima og verdenshavenes tilstand er i fokus i disse år. Men fortidens havmiljø undergik også voldsomme forandringer, og det har geolog og seniorforsker, Henrik Nøhr-Hansen, undersøgt gennem en lang karriere hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Alt det har han samlet i en afhandling for den naturvidenskabelige doktorgrad, som han forsvarede den 9. september på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Afhandlingen har titlen The Arctic Cretaceous-Eocene – a biostratigraphic review and a new detailed palynostratigraphy.
Mikroskopiske alger
”Alger udvikler sig hurtigt gennem geologisk tid. Derfor er de velegnede til at aldersbestemme fortidens aflejringer meget nøjagtigt og detaljeret. I min forskning har jeg undersøgt den type alger, som kaldes dinoflagellater. Det er små vandlevende, encellede organismer, der typisk er mindre, end man kan se med det blotte øje,” fortæller Henrik Nøhr-Hansen.
Derfor er Henrik Nøhr-Hansens forskning baseret på systematiske undersøgelser med mikroskop. Mere end 4200 prøver har passeret hans mikroskop i det store studie af aflejringer fra det arktiske område. Det har gjort det muligt for ham at aldersbestemme aflejringer i det arktiske område i en hidtil uhørt detailgrad.
Fortidens havmiljø
Fortidens alger er også følsomme miljøindikatorer, og Henrik Nøhr-Hansen har været i stand til at afsløre havmiljøets variationer gennem en periode på mere end 100 millioner år.
I Kridttiden – 145-66 millioner før nu – var havtemperaturen relativt høj uden de store udsving. Temperaturen steg herefter gradvis over de næste 10 millioner år, hvorefter en pludselig temperaturstigning og forsuring af verdenshavene indtraf ved indgangen til den geologiske Eocæn-periode.
”Det bratte skift i vandtemperaturen skyldes, at Nordatlanten på dette tidspunkt blev skabt under voldsomme vulkanudbrud. Da vulkanismen ebbede ud, begyndte temperaturen igen at falde, og det er ligeledes afspejlet i de mikroskopiske alger, som jeg har undersøgt,” forklarer han.
Olieefterforskning og forståelsen af klimaændringer
Aldersbestemmelse af fortidens aflejringer bliver i stor udstrækning brugt inden for oliefterforskning, og Henrik Nøhr-Hansen har gennem årene bidraget til en bedre forståelse af oliepotentialet i det arktiske område.
”De detaljerede oplysninger om fortidens temperaturændringer kan til gengæld benyttes i vurderingen af nutidens og fremtidens klimaændringer. Specielt forståelsen af klimaændringerne ved Eocæn-periodens begyndelse har mange ligheder med nutidens globale opvarmning.”