En ny monografi offentliggjort i GEUS Bulletin beskriver og definerer den tertiære vulkanske lagserie på Svartenhuk Halvø i Vestgrønland.
”Vi har påvist en nær forbindelse til de sydlige vulkanske områder i Nuussuaq Bassinet og har påpeget en sandsynlig forbindelse til de store vulkanske områder på den vestgrønlandske shelf,” siger medforfatter Lotte Melchior Larsen, emerita ved GEUS.
Bjergartstyperne og strukturerne i det nordlige Nuussuaq Bassin er et vigtigt område, hvis man gerne vil forstå hele den vestgrønlandske shelf, siger Melchior Larsen:
”De vulkanske bjergarter her er brikker i historien om hele kontinentopbrydningen i Nordatlanten med storskala-vulkanisme og dannelsen af de nuværende bassiner.”
Håndtegninger og ingen GPS
Monografien har været mange år undervejs. Adspurgt, hvordan det hele startede, svarer Melchior Larsen:
”Det er en lang historie!”
”Bulletinen er en slags udvidet kortbladsbeskrivelse. Kortlægningen fandt sted i perioden 1974–1983 i forbindelse med en stor regional indsats for at kortlægge hele området, både det prækambriske grundfjeld med bly-zink-minen i Maarmorilik og de yngre sedimenter og vulkanitter i Nuussuaq Bassinet, som var interessante for oliegeologerne.”
Hovedforfatter Jørgen Gutzon Larsen var på det tidspunkt ansat som ’sommergeolog’ ved Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU), og han færdiggjorde kortlægningen ’på den helt klassiske måde’, fortæller Lotte Melchior Larsen.
Det betød, at geologerne opsatte teltlejre og arbejdede fra et skib. De havde meget lidt helikopterstøtte og ingen GPS eller elektronik. Feltobservationer blev tegnet på luftfotografier, og der blev lavet et regionalt net af opmålte profiler, hvorfra de tog prøver af hver lavastrøm, så de systematisk kunne dokumentere de fundne bjergartstyper.
Udfylder et ’sort hul’ i den geologiske viden
Det var ikke før 2020, at geologerne var i stand til at kombinere resultaterne af kortlægningen med udførlige geokemiske analyser for fuldt ud at kunne definere og beskrive lavabjergarterne i dette område af Vestgrønland.
”I 2020, efter at der allerede var publiceret tre GEUS-bulletiner om stratigrafien af sedimenterne i Nuussuaq-bassinet (nr. 19) og vulkanitterne på Disko og Nuussuaq (nr. 39 og 40), var det åbenlyst, at vulkanitterne i den nordlige del af Nuussuaq-bassinet udgjorde et slemt hul i den publicerede viden.”
“I Svartenhuk-området har den generelle vulkanske udvikling og karakteren af den del af Jordens kappe, hvorfra stensmelterne blev dannet, store ligheder med den sydlige del af Nuussuaq Bassinet. Men basalterne i den nydefinerede Svartenhuk Formation er lidt yngre og har en lidt anderledes kemisk sammensætning end de sydlige basalter, sikkert fordi nogle mindre komponenter i Jordens kappe af lokal nordlig oprindelse deltog i smelteprocesserne.”