Opfyldelse af Vestens politiske klimamål kræver en hurtig udbygning af infrastruktur til CO2-neutral energifremstilling, energiopbevaring, energitransmission og elektrificering af transportsektoren. Udbygningen forudsætter, at der er en tilstrækkelig forsyning af en række nøgleråstoffer – heriblandt de såkaldt ’sjældne jordartsmetaller’, som er nødvendige til fremstilling af bl.a. vindmøller og elbiler samt til data- og kommunikationsteknologier og visse forsvarssystemer.
Videnscenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) i De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har i en netop offentliggjort rapport undersøgt forsyningskæder af sjældne jordartsmetaller, herunder om Vesten kan nå at øge produktionen hurtigt nok til at sikre uafhængighed af Kina. Rapporten belyser desuden geopolitiske, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af den historisk store vækst, som forventes for disse specialmetaller.
Vi er ikke ved at løbe tør – men forsyningskæderne er usikre
Ifølge rapporten er der store kortlagte ressourcer af sjældne jordartsmetaller, og der er ikke en geologisk begrænsning af disse ressourcer i overskuelig fremtid. Derimod er forsyningskæderne fra malm til f.eks. de magneter, som er en forudsætning for, at vindmøller og elbiler fungerer, både komplekse og sårbare og vurderes yderligere udfordret af fremtidens øgede forbrug. Kina har i de seneste 20 år haft et nær-monopol på hele forsyningskæden af de sjældne jordartsmetaller, og Vestens forsøg på at etablere egne, uafhængige forsyningskæder har hidtil været resultatløse. Dette er udgangspunktet i dag, og frem mod 2030 venter et hastigt stigende forbrug.
”Det er dog vigtigt at understrege, at navnet til trods, så er verden ikke på nogen måde ved at løbe tør for de sjældne jordartsmetaller. Udfordringerne er mere af teknisk- og geopolitisk karakter,” forklarer Per Kalvig, chefkonsulent i GEUS, som har stået for undersøgelsen.
Per Kalvig peger især på, at forarbejdningen af mineralerne er teknisk kompliceret, og mange højt specialiserede virksomheder udgør forsyningskæderne. Kina er helt dominerende i disse kæder fra minedrift til forarbejdning og anvendelse, og langt hovedparten af disse forsyningskæder ligger i Kina og/eller Kina råder over en så stor produktionskapacitet, at det er vanskeligt at opbygge uafhængige forsyningskæder i Vesten.
Rapporten omfatter også vurderinger af, om der kan opstå en global mangelsituation som følge af utilstrækkelig minekapacitet i forhold til det forventede forbrug.
”Det er vores vurdering, at der er en risiko for underskud på forsyningen af især neodymium, som er det vigtigste af de sjældne jordartsmetaller til grøn teknologi, når vi ser frem mod 2025 og 2030,” siger Per Kalvig. Han tilføjer, at hvis der kommer nye teknologier, kan dette billede dog ændre sig radikalt. Han vurderer, at lige nu er der ikke gode alternativer til forbruget af de sjældne jordartsmetaller.
Genanvendelse kan mindske miljøbelastning, men er vanskelig
Rapporten beskriver også geologiske, anvendelses- og miljømæssige aspekter, herunder at udvinding og raffinering af sjældne jordartsmetaller udleder en betydelig mængde drivhusgasser og kræver stort vandforbrug. Genanvendelse, som i dag kun udgør 1 % af forbruget, kan øges, hvilket vil reducere miljøbelastningen, men genanvendelse af sjældne jordartsmetaller er teknologisk vanskelig og forventes først at få væsentlig betydning efter 2030.