I sit ph.d.-studie har Majken Djurhuus Poulsen undersøgt korund (pink safir) og dens værtsbjergarter i Sydøstgrønland for at forstå den geologiske historie i Tasiilaq-området, helt tilbage til dengang bjergkæderne i området blev dannet. Hun har brugt feltbaserede og geokemiske undersøgelser samt termodynamisk modellering.
”Min forskning viser, at korund – den pink safir – ved Tasiilaq-området er dannet for 1,84 milliarder år siden. Det er lige efter, kontinenterne stødte sammen, og det er sket ved temperaturer omkring 650-700 °C og under tryk på 7-9 kilobar, hvilet vil sige, at det er sket ca. 26-33 km nede i skorpen. De grønlandske rubiner og safirer er nogle af verdens ældste forekomster,” fortæller Majken Djurhuus Poulsen.
Hun har lavet sin ph.d. ved Københavns Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), mens hun har boet i Nuuk og arbejdet ved GEUS’ kontor i Nuuk. Hun er den første kvindelige grønlandske ph.d. i geologi, og Grønland er det helt rette sted at forske i geologi, fortæller Majken Djurhuus Poulsen:
”Grønland er det perfekte feltlaboratorium, hvis man gerne vil studere fortidens geologiske processer, fordi de stadig sidder i de bjergarter, de blev dannet i, og klipperne ofte er blottet for vegetation.”
Efterforskning og sporing
Udover at forskningen bidrager til at forstå den geologiske udvikling, kan viden om, hvornår og hvordan korunden blev dannet, bruges i forbindelse med efterforskning af nye forekomster samt til at udvikle metoder til at dokumentere og spore oprindelsesstedet ved salg af safirer.
”I Vestgrønland er der en aktiv rubin- og safirmine ved Aappaluttoq og mange småskala-miner ved rubin- og safir-forekomster. Det har derfor været oplagt at undersøge korundforekomsterne i Sydøstgrønland, for at sammenligne med Vestgrønland,” siger Majken Djurhuus Poulsen og fortsætter:
”Forekomsterne i Sydøstgrønland er yngre end dem, vi har i Vestgrønland, som er mellem 2,7 og 2,5 milliarder år gamle. I Sydøstgrønland er de desuden dannet i et lidt anderledes geologisk miljø, hvilket har påvirket de mineraler, der ses i korund-lokaliteterne, samt de sporgrundstoffer, der bliver indlejret inde i korunden. Forståelse af de sporgrundstoffer, der er i korund, og deres geologiske miljø kan i sidste ende bruges som et geokemisk fingeraftryk, der kan fortælle om de forskellige typer rubin- og safirforekomster.”
Korund-forekomster ved Tasiilaq fik opmærksomhed, efter en mineraljæger fra Tasiilaq i 2009 vandt førstepræmien i Mineraljagten ’Ujarassiorit’, der er en populær konkurrence om at finde nye mineralforekomster i Grønland. Den lokalitet, han fandt, har været en vigtig del af ph.d.-afhandlingen.
”På feltarbejde i 2014 kontaktede jeg vinderen, og han viste os sin lokalitet. Det har været vigtigt, fordi det gjorde det nemmere for os at søge efter nye lokaliteter, da vi så vidste, hvad vi skulle kigge efter,” siger Majken Djurhuus Poulsen.