Ny grønlandsk ph.d. i geologi har studeret pink safir

08-08-2022

Majken Djurhuus Poulsen har forsvaret sin ph.d.-afhandling, der handler om dannelsesmiljøet for korund (pink safir) i Sydøstgrønland. Hun er geolog ved GEUS’ kontor i Nuuk og den første kvindelige grønlandske ph.d. i geologi.

Plumasit
Nærbillede af en plumasit, som er en reaktion mellem de to forskellige bjergartstyper (pegmatit og en ultramafisk bjergart), hvor korund kan dannes under de rette betingelser ved lavt silika- og højt aluminium-indhold. Foto: Majken D. Poulsen, GEUS

I sit ph.d.-studie har Majken Djurhuus Poulsen undersøgt korund (pink safir) og dens værtsbjergarter i Sydøstgrønland for at forstå den geologiske historie i Tasiilaq-området, helt tilbage til dengang bjergkæderne i området blev dannet. Hun har brugt feltbaserede og geokemiske undersøgelser samt termodynamisk modellering.

”Min forskning viser, at korund – den pink safir – ved Tasiilaq-området er dannet for 1,84 milliarder år siden. Det er lige efter, kontinenterne stødte sammen, og det er sket ved temperaturer omkring 650-700 °C og under tryk på 7-9 kilobar, hvilet vil sige, at det er sket ca. 26-33 km nede i skorpen. De grønlandske rubiner og safirer er nogle af verdens ældste forekomster,” fortæller Majken Djurhuus Poulsen.

Hun har lavet sin ph.d. ved Københavns Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), mens hun har boet i Nuuk og arbejdet ved GEUS’ kontor i Nuuk. Hun er den første kvindelige grønlandske ph.d. i geologi, og Grønland er det helt rette sted at forske i geologi, fortæller Majken Djurhuus Poulsen:

”Grønland er det perfekte feltlaboratorium, hvis man gerne vil studere fortidens geologiske processer, fordi de stadig sidder i de bjergarter, de blev dannet i, og klipperne ofte er blottet for vegetation.”

Efterforskning og sporing

Udover at forskningen bidrager til at forstå den geologiske udvikling, kan viden om, hvornår og hvordan korunden blev dannet, bruges i forbindelse med efterforskning af nye forekomster samt til at udvikle metoder til at dokumentere og spore oprindelsesstedet ved salg af safirer.

”I Vestgrønland er der en aktiv rubin- og safirmine ved Aappaluttoq og mange småskala-miner ved rubin- og safir-forekomster. Det har derfor været oplagt at undersøge korundforekomsterne i Sydøstgrønland, for at sammenligne med Vestgrønland,” siger Majken Djurhuus Poulsen og fortsætter:

”Forekomsterne i Sydøstgrønland er yngre end dem, vi har i Vestgrønland, som er mellem 2,7 og 2,5 milliarder år gamle. I Sydøstgrønland er de desuden dannet i et lidt anderledes geologisk miljø, hvilket har påvirket de mineraler, der ses i korund-lokaliteterne, samt de sporgrundstoffer, der bliver indlejret inde i korunden. Forståelse af de sporgrundstoffer, der er i korund, og deres geologiske miljø kan i sidste ende bruges som et geokemisk fingeraftryk, der kan fortælle om de forskellige typer rubin- og safirforekomster.”

Korund-forekomster ved Tasiilaq fik opmærksomhed, efter en mineraljæger fra Tasiilaq i 2009 vandt førstepræmien i Mineraljagten ’Ujarassiorit’, der er en populær konkurrence om at finde nye mineralforekomster i Grønland. Den lokalitet, han fandt, har været en vigtig del af ph.d.-afhandlingen.

”På feltarbejde i 2014 kontaktede jeg vinderen, og han viste os sin lokalitet. Det har været vigtigt, fordi det gjorde det nemmere for os at søge efter nye lokaliteter, da vi så vidste, hvad vi skulle kigge efter,” siger Majken Djurhuus Poulsen.

Prøvetagning
Korund-lokaliteten, som gav førstepræmie i den nationale mineraljagt ’Ujarassiorit’ i Grønland i 2009. På billedet ses Majken Djurhuus Poulsen i gang med at tage prøver af bjergarter med korund. Foto: Nynke Keulen, GEUS
Grafik
Skitsen viser udviklingen af området ved Tasiilaq for 2 milliarder år siden og kontinentalt sammenstød for 1,87-1,84 milliarder år siden, hvor de pink safirer blev dannet. Ved A) De to kontinenter det Nordatlantiske Skjold (Isertoq Terrane) og Rae Kraton(Kuummiut Terrane) havde et hav imellem sig for ca. 2 milliarder år siden, men bevægede sig langsomt mod hinanden. Dette dannede bjergartssmelte under kontinenterne, som størknede i store magmakamre i skorpen. Disse kan f.eks. findes ved Tasiilaq og Kulusuk i dag. B) For 1,87-1,84 milliarder år siden stødte de to kontinenter sammen og dannede en stor bjergkæde kaldet den Nagssugtoqidiske Bjergkæde, der strækker sig til Sisimiut- og Kangerlussuaq-området i Vestgrønland til Tasiilaq-området i Sydøstgrønland. I den forbindelse blev der dannet korund (pink safir) i den overskydende kontinentplade ved sammenstødet. © Majken D. Poulsen, GEUS.
Majken Djurhuus Poulsen
Geolog
Kortlægning og Mineralske Råstoffer
Majken
Majken Djurhuus Poulsen var på feltarbejde ved Tasiilaq-området i 2014 og 2015. Foto: Jakob Lautrup, GEUS

Ph.d.-projektet

Ph.d.-afhandlingen er lavet ved Københavns Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og har titlen 'Controls on element exchange during plumasite-type corundum formation in ultramafic rocks'.

Korund

Korund (Al2O3) har en hårdhed 9 på Mohs' skala for mineralhårdhed og er det næsthårdeste mineral, der findes (efter diamant). Mineralet anvendes i industrien bl.a. som slibemiddel pga. hårdheden, men også som ædelsten, hvis det har den rette farve og klarhed. Safir og rubin er det samme mineral, men med forskellige farver. Farveforskelle skyldes små urenheder i krystalstrukturen. Undersøgelse af sporgrundstoffer samt særlige kendetegn såsom små mineralindeslutninger i korund er meget anvendt i internationale gemmologiske laboratorier, der bruger det til at bestemme, hvor en rubin eller safir kommer fra, hvilket kan påvirke prissætningen af ædelstenen.