Jorden har været forurenet med arktisk diesel ved Forsvarets station 9117 Mestersvig på den østgrønlandske kyst. Derfor har forskere sammen med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse undersøgt muligheden for at nedbryde forureningen på en miljømæssigt skånsom måde ved at stimulere bakterierne i den forurenede jord.
Metoden kaldes landfarming og er kendt fra steder med varmere klima, men er aldrig afprøvet under arktiske forhold i stor skala før dette projekt. I landfarming udlægges den forurenede jord i et tyndt lag under kontrollerede forhold. I Mestersvig er sommeren kort, som regel kun tre måneder med temperaturer mellem 0 og 10 grader grader. Resten af året er jorden frossen, og derfor var det højest usikkert, om bakterierne i den grønlandske jord ville kunne nedbryde olien lige så effektivt som dem med væsentligt varmere ’arbejdsforhold’ .
Jordbakterier tælles Afdeling for Geokemi ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har deltaget i projektet, og her stod seniorforsker Anders Risbjerg Johnsen for at analysere jordprøverne. Hvert år fra 2012 til 2017 modtag han prøver fra Mestersvig, som han og kollegerne analyserede for udviklingen i antal og type af de olienedbrydende bakterier, fortæller han.
”Bakteriediversitet er vigtig, da den arktiske diesel, der har forurenet området, består af op mod 10.000 forskellige oliestoffer. Der er ikke én type bakterie, der kan nedbryde det hele, derimod findes der mange forskellige olienedbrydere, som hver især kan bruge enkelte af stofferne som mad. Det er derfor vigtigt, at der er nedbrydere til mange typer oliestoffer og helst til alle oliens hovedbestanddele. Det viste vores analyser, at der var.”
Herunder ses udviklingen i antal af alle typer olienedbrydende bakterier plus tre af de vigtigste bakteriegrupper gennem de fem år, altså de bakteriegrupper der kan nedbryde de mest fremherskende stoffer i olien. Grafen viser antal bakterier pr. gram jord. (Graf: Anders Risbjerg Johnsen, GEUS)
Diversiteten og effektiviteten blandt bakterierne er dokumenteret med forskellige metoder, der spænder fra ren mikrobiologi til avancerede kemiske analyser. Der er således samlet et enestående datasæt, som er videnskabeligt interessant udover den rent praktiske anvendelse.
Bakterier skal stimuleres Væksten i antal og typer af bakterier skete ikke af sig selv, men skyldtes, at projektdeltagerne fra NIRAS hvert år var oppe og gøde jorden, og pløje og ilte den, så bakterierne fik de bedste vækstbetingelser. Anders Risbjerg Johnsen fortæller, at det resulterede i en regulær eksplosion i antal af de olienedbrydende bakterier, hvilket bevirkede, at 82 procent af olieforureningen var fjernet efter fem år. Det resultat kan være gode nyheder for forurenede mange andre steder i verden.
”Næsten alle steder i de arktiske egne, hvor der har været vejrstationer, forskningsstationer eller militære anlæg, er der en eller anden grad af olieforurening. Fremgangsmåden fra vores forsøg kan muligvis bruges alle de steder,” siger han.
Hvad så nu? Erfaringerne fra landfarmprojektet vil indgå i fremadrettede overvejelser om håndtering af olieforureninger på andre af Forsvarets stationer i Grønland, eksempelvis i Grønnedal på vestkysten, lyder det i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses pressemeddelelse om projektet. Styrelsen er derfor i løbende dialog med miljømyndighederne i Grønland om håndtering af olieforureninger på Forsvarets stationer.
De grønlandske myndigheder gav i foråret 2011 godkendelse til landfarmprojektet, og på baggrund af de gode resultater forventer Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse at søge om tilladelse til at fortsætte med at anvende anlægget i Mestersvig, efter der har været gennemført endnu en monitering af jorden, om muligt i 2021.
”Det er første gang, en landfarm bliver genbesøgt efter så mange år, så de kommende resultater bliver spændende og forventes publiceret i en opfølgende videnskabelig artikel,” slutter Anders Risbjerg Johnsen.