3000 landskredsområder kortlagt i Danmark

09-11-2020

Klimaforandringerne kan øge risikoen for skred i Danmark, og en ny kortlægning viser, at der gennem tiden er sket landskred mange steder i landet.

Gjerrild Klint
Skred ved Gjerrild på Djursland i februar-marts 2020. Foto: Kristian Svennevig, GEUS

Forskere fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Københavns Universitet har i en ny kortlægning identificeret mere end 3000 landskredsområder i Danmark.

Langt de fleste kortlagte skred er små og langs kysterne, men der er også store skred og flere skred i bakker og dalsider inde i landet. De fleste er gamle landskred, hvor områderne har stabiliseret sig igen, men i nogle områder er der fortsat risiko for skred.

I værste fald kan et landskredsområde ende i et kollaps med potentielt tab af materielle værdier eller menneskeliv, men der er få eksempler på det i Danmark. Det skete i 1905 ved Liselund, hvor store dele af parken med kulturværdier forsvandt, og i 1994 ved Møns Klint, hvor en person omkom.

Kræver nærmere undersøgelser

En lille del af de aktive områder, der er identificeret i kortlægningen, ligger i nærheden af bygninger og infrastruktur og kan derfor udgøre en risiko for disse, men der er ikke konstateret en akut risiko.

”De fleste steder ved de lokale nok allerede godt, at der foregår noget i området, fordi de f.eks. oplever mindre skred og sætteskader. Vi har bl.a. identificeret aktive områder i Kalundborg og Vejle Kommune, hvor skred er en kendt problematik langs fjorden,” fortæller forsker ved GEUS Kristian Svennevig og fortsætter:

”Vi er i dialog med kommunerne, men foreløbig har vi lavet Danmarks første overordnede kortlægning af skred, og det kræver nærmere undersøgelser af de enkelte områder, før vi kan sige mere om dem.”

 

Kort over skredområder i Danmark.
De røde prikker markerer de mere end 3000 både aktive og tidligere aktive landskred i Danmark. Landskreddene er fordelt over hele landet bortset fra det sydvestlige Jylland. Dette skyldes sandsynligvis, at landskabet i denne del af Jylland er flere hundrede tusinde år ældre end i resten af landet og dermed har det haft tid til at udligne sig og blive mere stabilt. Kort: GEUS, Svennevig m.fl. 2020.

Satellitter kan hjælpe

Forskerne har især baseret deres overordnede kortlægning på Danmarks Højdemodel fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE), hvor terrænets højde er opmålt for hver 40 cm. En videre undersøgelse af de aktive områder vil kræve feltarbejde og bl.a. satellitteknologien InSAR, der kan afsløre, om et landområde bevæger sig helt ned i millimeterskala.

Det sker ved hjælp af avancerede algoritmer, der sammenligner flere radarbilleder. Radarbilleder optages over Danmark flere gange om ugen og stilles frit til rådighed af EU’s Copernicus-rumprogram, mens SDFE har en portal, hvor bearbejdede data om landbevægelser i Danmark kan ses.

Landskred og klimaforandringer

Og der er ekstra god grund til at kigge nærmere på risikoen for skred i Danmark i disse år.

”Vi forventer flere skred i Danmark i takt med klimaforandringerne, for de udløses ofte i forbindelse med store mængder nedbør eller stigende grundvand eller en kombination af disse, så det skal tænkes med ind i klimatilpasningen og risikoen overvejes i forbindelse med etablering af ny infrastruktur,” forklarer Kristian Svennevig.

Grundvandsstanden ventes at stige nogle steder og have større udsving som følge af hyppigere og kraftigere regnfald og skybrud. Derudover kan øget bølgeerosion pga. stigende havniveau og voldsommere vejr have betydning for kystnære skred.

Kortlægningen er publiceret i tidsskriftet GEUS Bulletin, og den videnskabelige artikel kan læses her.

Gjerrild Klint og tegning af skredgeologien.
I februar-marts 2020 skete der et skred ved Gjerrild Klint på Djursland, der er ca. 30 meter høj. Figuren viser en geologisk tolkning, hvor skreddet er gledet på et lerlag lige under havniveau. Foto og figur: Kristian Svennevig, GEUS.
Kristian Svennevig
Seniorforsker
Kortlægning og Mineralske Råstoffer