Ved hjælp af snekerner, radarobservationer og regionale klimamodeller viser studiet, at en nylig stigning i Indlandsisens afsmeltning har formet metertykke, svært gennemtrængelige isplader, som har øget Indlandsisens totale afstrømningsområde med 26 % siden 2001. Betegnelsen 'isplader' bruges om islag, som er over 1 meter tykke, og som formes, når vand genfryser mellem eksisterende islag og derved fryser dem sammen.
Et porøst, op til 80 meter tykt snelag kaldet ’firn’ dækker Indlandsisen. Normalt kan smeltevand sive ned i dette snelag og genfryse, hvilket forhindrer øjeblikkelig afstrømning, men ispladerne forhindrer nu den proces og sender i stedet smeltevandet direkte ud i havet.
Bidraget til havniveaustigninger varierer under forskellige klimascenarier
Hvor meget ispladerne kommer til at bidrage til stigningen i havniveauet i de kommende år, afhænger i høj grad af, hvilket klimascenarie verden vælger at følge.
”Selvom afstrømningen på grund af ispladerne har tilføjet under en millimeter til det globale havniveau indtil videre, så vil det bidrag vokse markant, efterhånden som ispladerne fortsætter med at udvikle sig i et stadigt varmere klima. Selv under et moderal klimascenarie kan ispladerne forårsage en fordobling af afstrømningsområdet i år 2100,” siger Mike MacFerrin, forsker ved University of Colorado og hovedforfatter på det nye studie.
Baptiste Vandecrux, medforfatter og postdoc ved GEUS, tilføjer:
”Vi ser en stor forskel i ispladernes bidrag til havniveaustigninger under forskellige klimascenarier. Under et højemissionsscenarie som f.eks. RCP 8,5 kan ispladerne bidrage til en stigning i havniveauet med op til 74 millimeter i år 2100. Men selv ved et moderat emissionsscenarie som RCP 4,5 kan bidraget til en stigning i havniveauet blive helt op til 33 millimeter i år 2100.”
Data kan hjælpe med at forudsige fremtidig dannelse af isplader
Dannelsen af isplader ændrer Indlandsisens hydrologi fundamentalt. Det nye studie hjælper til en bedre forståelse af processen og gør forskere i stand til i højere grad at forudsige Indlandsisens fremtidige bidrag til stigninger i havniveauet.
”Tidligere havde vi kun isoleret data, som dokumenterede firnens tilstand, og ingen ensartet kortlægning af isens karakteristika. Dette nye studie kortlægger ispladerne på hele Indlandsisen baseret på et omfattende datasæt. De nye data gør os i stand til at forstå, hvordan ispladerne er opstået, og hvilken mængde snefald og smeltning der skal til, for at der dannes flere isplader i fremtiden,” siger Baptiste Vandecrux.
Og det er afgørende viden, når fremtidens forventede havniveaustigning skal estimeres.
"Denne forskning er meget vigtig for de klimamodeller, som vi arbejder med på DMI. Genfrysning var tidligere en proces, vores modeller har haft problemer med at efterligne, men nu ser det ud til, at vi kan beskrive processen bedre, og derved får vi også et mere korrekt bud på, hvad vi kan forvente i fremtiden, hvad angår havniveaustigninger,” fortæller Ruth Mottram, klimaforsker ved DMI og medforfatter på studiet.