Det danske Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) består af en række marker, der dyrkes konventionelt og sprøjtes med udvalgte godkendte pesticider i maksimalt tilladte doseringer. Herefter undersøges det, om pesticiderne og eller deres nedbrydningsprodukter udvaskes til grundvand, drænvand eller jordvand under markerne.
De fem testmarker i VAP repræsenterer forskellige typer af klima, geologi og jordbund i Danmark – herunder både sandede marker og opsprækkede lermarker.
”Denne danske form for test af pesticider er unik og giver os viden om, hvordan stofferne opfører sig i virkeligheden. En viden, som vi ikke kan få i laboratoriet, og som kan hjælpe i arbejdet med at beskytte grundvandet,” fortæller projektleder og seniorforsker ved GEUS, Annette E. Rosenbom.
Tre ud af 24 stoffer over grænseværdien
Fra juli 2015 til juni 2017 blev 13 pesticider testet i VAP. Alle 13 pesticider blev sprøjtet på markerne med det formål at evaluere udvaskningen af et eller flere af deres nedbrydningsprodukter. For seks af pesticiderne blev det også testet, om selve pesticidet kunne udvaskes. Der blev i alt i perioden undersøgt seks pesticider og 18 nedbrydningsprodukter.
Ud af disse 24 undersøgte stoffer blev fem pesticider og seks nedbrydningsprodukter detekteret i prøver fra grundvandet, hvoraf pesticidet glyphosat og nedbrydningsproduktet CGA339833 fra fludioxonil hver blev fundet en enkelt gang i koncentrationer over grænseværdien på 0,1 µg/L. Nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol fra azolerne blev fundet adskillige gange i grundvand, heraf med flere fund over grænseværdien på én af lermarkerne. Ud af alle de undersøgte stoffer blev et pesticid og otte nedbrydningsprodukter i løbet af perioden hverken fundet i grundvand eller vand fra dræn og sugeceller i en meters dybde.
Udvasker 1,2,4-triazol til grundvandet?
Et af de stoffer, der blev fundet i koncentrationer over grænseværdien, var altså 1,2,4-triazol, der dannes ved nedbrydning fra azoler. Azoler har siden 1958 været anvendt i landbruget i form af enten sprøjtemidler, bejdsemidler eller i forbindelse med tilførsel af gødning.
I 2014 vurderede Miljøstyrelsen på baggrund af nye data fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), at 1,2,4-triazol kunne udgøre en større risiko for forurening af grundvandet end hidtil antaget og indførte derfor restriktioner på brugen på friland af de fleste af de godkendte azol-midler.
Herudover blev det samme år i VAP besluttet at undersøge det eventuelle omfang af udvaskningen af 1,2,4-triazol forårsaget af sprøjtning med azol-midler. Resultaterne af undersøgelsen i 2014 viste, at 1,2,4-triazol udvasker fra VAP-markerne - dog i forskelligt omfang fra mark til mark. Resultaterne fra VAP-markerne viser også, at 1,2,4-triazol findes i vandprøver udtaget inden anvendelsen af tebuconazol, ligesom 1,2,4-triazol findes i boringer opstrøms markerne. Dette tyder på, at andre kilder end de pesticider, som er sprøjtet på VAP-markerne i 2014, bidrager til forekomsterne af 1,2,4-triazol.
”Vi undersøger i øjeblikket, om sprøjtning med andre azoler - epoxiconazol, prothioconazol, og propiconazol - kan resultere i udvaskning af 1,2,4-triazol fra VAP-markerne, og de første resultater understøtter, at dette kan være tilfældet. Vi mangler dog stadig at afklare, hvor stor en andel af udvaskningen, der kan relateres direkte til de aktuelle udsprøjtninger på markerne,” siger Annette E. Rosenbom.