Nyt forskningsprojekt mellem GEUS og NASA giver mere nøjagtig viden om Jordens vandkredsløb

Publiceret 12-12-2019
Nyhed

Vand er omdrejningspunktet for liv på Jorden og også dét emne, som forsker i hydrologi Julian Koch ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er ekspert i. Han har i forskningsprojektet ALL-WET brugt data fra NASA til at udvikle en hydrologisk model, der giver mere nøjagtig viden om ændringer i Jordens vandkredsløb.

Foto: Rasmus Fensholt

De stigende globale temperaturer forårsaget af klimaændringer påvirker Jordens vandkredsløb, hvilket blandt andet viser sig ved ekstreme regnperioder og hårde tørkeperioder. Derfor er det vigtigt, at vi har den nyeste viden om, hvordan vandkredsløbet bliver påvirket - og det er netop det, som forsker Julian Koch undersøger i sit nye forskningsprojekt ALL-WET.

Ny satellitdata øger vores viden om Jordens vandkredsløb
I sit forskningsprojekt ALL-WET benytter Julian Koch en hydrologisk model til at undersøge Jordens vandkredsløb med særligt fokus på vandfordampning. En hydrologisk model er en simplifikation af virkelighedens vandkredsløb, hvor de hydrologiske processer udregnes på baggrund af ligninger og data.

Til at lave sin forskning anvender Julian Koch satellitdata fra den amerikanske rumfartsadministration (NASA) og den amerikanske langbrugsstyrelse (USDA). Disse satellitbaserede fordampningsdata er som noget helt nyt inden for forskningens verden baseret på mikrobølger, hvilket Julian bruger til at forbedre sin model og dermed vores viden om Jordens vandkredsløb:

”Traditionelt set har den hydrologiske forskning baseret sig på termiske satellitdata til at undersøge fordampning. Men denne metode er afhængig af en skyfri himmel, da skyerne ellers vil blokere for signalet,” fortæller Julian Koch og fortsætter:

”De nye satellitdata fra NASA og USDA er bygget på mikrobølger, hvilket betyder, at vi kan udføre vores forskning i næsten al slags vejr. Det er en kæmpe gevinst, da det har været svært at få data med de traditionelle termiske observationer i tropiske og subtropiske regioner på grund af eksempelvis regntid og massivt skydække. Nu får vi mere repræsentative data for hele vandkredsløbet og et fuldstændigt indblik i fordampning og vandbalance, som vi kan bruge til at forstå ændringer i Jordens vandkredsløb.”

Senegal viser vejen for resten af verden
Casen i forskningsprojektet ALL-WET er Senegalfloden i Sahel-Regionen i Afrika, fordi området har været udfordret af perioder med hård tørke. Og det er blandt andet her, at de mere repræsentative data kan gøre en forskel:

”Tørken i Sahel-regionen, hvor Senegalfloden ligger, har medført drastiske ændringer i vegetationen i området, hvilket har stor negativ betydning for både dyr og mennesker. Her kan modellen bruges til at gøre os klogere på, hvordan og hvorfor fordampningen har ændret sig i perioden,” fortæller Julian Koch og tilføjer:

”Projektet ved Senegalfloden kan vise vejen til en bedre forståelse af vandets fordampning og hvordan vandkredsløbet fungerer. Potentialet i den nye metode er derfor ikke kun i Senegal, men den kan bruges over hele verden og i forskellige klimaer – eksempelvis herhjemme i Danmark, hvor skyer ofte begrænser anvendelsen af satellitdata til hydrologisk forskning.”

Figuren herunder viser de foreløbige resultater af modelstudiet:

 

Julian Koch

Forsker
Hydrologi
Telefon: 91333616
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies