Jordskælv i Danmark gennem tiden
Dagens jordskælv ved Holstebro var overfladenært og efter danske forhold kraftigt, men ikke usædvanlig kraftigt. Det kraftigste danske jordskælv, som er registeret på instrumenter i moderne tid, fandt sted 15. juni 1985 under Kattegat og havde en størrelse på 4.7 ML. Rystelserne kunne mærkes over en stor del af Danmark og det sydlige Sverige.
Langt de fleste jordskælv i Danmark er så små, at de kun registreres af seismografer, men med års mellemrum kommer der et jordskælv af en styrke, som kan mærkes af mennesker.
Der er ikke tidligere registreret jordskælv i området ved Holstebro. De nærmeste jordskælv har deres epicenter længere mod nord på Thyborøn-kanten. Et kraftigt jordskælv på 4.6 ML ramte ved Krik Vig i 1954, og et jordskælv på 3.7 ML ramte ved Harboøre i 1982. I området ud for disse to jordskælv strækker sig et strøg ca. 100 km ud i Nordsøen, som er et af de mest aktive jordskælvsområder i Danmark.
De fleste danske jordskælv finder sted i Kattegat og Nordsøen, mens jordskælv på land forekommer langt sjældnere. Der er kun registreret tolv jordskælv på land i Danmark, siden de systematiske målinger begyndte omkring 1930. Jordskælvet ved Krik Vig i 1954 er det kraftigste jordskælv målt på land i Danmark. Det næstkraftigste målte 4.0 ML og ramte København i 1930.
Vi ved ikke så meget om årsagen til de danske jordskælv, udover at de primært er en følge af det tektoniske pres, den danske undergrund udsættes for, når den Midtatlantiske Ryg skubber den Eurasiske plade mod øst. Det er helt lokale geologiske forhold, som afgør præcis, hvor undergrunden giver efter for dette pres.
Langsomme geologiske processer styrer forekomsten af jordskælv, og jordskælv i Danmark er således ikke noget nyt fænomen. Beskrivelser af kraftige rystelser fra jordskælv findes i historiske beretninger flere hundrede år tilbage. Således beskriver Forchhammer i 1869, hvordan et kraftigt jordskælv ud for Thy i 1841 fik skorstenspiber til at falde ned og bygninger fik revner.