Kul i undergrunden kan danne både olie og gas. Men forskerne har traditionelt opfattet kul som en kilde til dannelse af gas snarere end til olie. Nye forskningsresultater bestrider denne opfattelse og viser hvordan kul kan danne olie og under hvilke omstændigheder. Kullets alder og sammensætning har vist sig at have stor betydning for dets evne til at generere olie. Det fremgår af en doktordisputats som seniorforsker Henrik Ingermann Petersen fra GEUS vil forsvare på Københavns Universitet den 28. november.
Olie og gas genereres ved omdannelse af organisk materiale, der findes i visse typer bjergarter. Omdannelsen finder sted dybt i jordskorpen under højere temperatur og tryk, end dem vi finder på overfladen af jorden.
Størstedelen af den olie, som produceres rundt om på kloden er dannet af alger i bjergarter, som er aflejret i havet. Kul er dannet ud fra landplanter, der oprindeligt blev aflejret i sumpe som tørv, og dette plantemateriales kemiske sammensætning har traditionelt fået forskerne til at mene, at kul er en kilde til gas snarere end til olie.
Blomsterplanter fremmer kuls evne til at danne olie
Men Henrik Ingermann Petersens forskning viser, at alderen af kul har stor betydning for dets evne til at danne olie. Det hænger sammen med udviklingen af vegetationen på jorden igennem de geologiske perioder og dermed den kemiske sammensætning af det plantemateriale som omdannes til kul. Således viser hans forskning, at de ældste kul fra Kul-tiden hovedsagelig danner gas, og at de yngste kul fra den sene del af Kridt-tiden og fra Tertiær-tiden kan danne olie sammen med gas. Det hænger sammen med spredningen af blomsterplanter på jorden i løbet af Kridt-tiden.
Brint skal være bundet på den rigtige måde
Olie og gas består hovedsagelig af kulbrinter, og brint er en forudsætning for at kulbrinter kan dannes. Hvis der skal genereres olie, så skal brinten være bundet i lange kæder, hvilket er tilfældet i marine alger. Målinger af brintindholdet bliver derfor brugt som et mål for, hvor stort et potentiale en bjergart har som generator af olie. Henrik Ingermann Petersens forskning viser, at i kul fra Kul-tiden er brinten ikke bundet i længe kæder, mens i kul fra den sene del af Kridt-tiden og Tertiær-tiden er brinten i langt højere grad bundet i kul-strukturen som lange kulbrintekæder.
Seniorforsker Henrik Ingermann Petersen fra GEUS forsvarer sin disputats den 28. november 2008, kl. 14:15. Der vil efter forsvaret blive afholdt reception. Alle der har tid og lyst er velkomne til at overvære forsvaret og deltage i den efterfølgende reception.
Sted:
Auditorium A, Institut for Geografi og Geologi, Geocenter Danmark
Øster Voldgade 10, 1350 København K
Alle der har tid og lyst er velkomne til at overvære forsvaret og deltage i den efterfølgende reception.
Titel på disputats:
The petroleum generation potential and the effective oil window of humic coals related to coal composition and age.
Officielle opponenter:
Professor Wolfgang Kalkreuth
Universidada Federal do Rio Grande do Sul (UFRGS), Porto Alegre, Brasilien
Professor Emeritus Claus F. K. Diessel
New South Wales, Australien
Arrangør:
Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Eksemplar af disputatsen kan beses på Københavns Universitetsbibliotek. Afhandlingen er offentlig tilgængelig i internationale tidsskrifter.
Kontakt:
Seniorforsker Henrik Ingermann Petersen, GEUS
Tlf: 38 14 24 55
E-mail: hip@geus.dk