I 2006 tog Danmark for alvor hul på undersøgelserne af kontinentalsoklen i Polhavet nord for Grønland, og i 2007 fortsatte undersøgelserne med isbrydere i den tætte pakis. Sokkelafgrænsningen kan måske give Danmark ret til undergrundens og havbundens ressourcer uden for 200 sømilgrænsen.
TV-programmet Viden om - "Kamp om Nordpolens olie" på DR2 følger i næste uge forskernes arbejde og kamp mod ismasserne i Polhavet. Programmet sendes:
Tirsdag 4. december kl. 20.00
Torsdag 6. december kl. 18.15
Søndag 9. december kl. 23.20
Læs mere om programmet på DRs hjemmeside
Baggrund
I 2004 ratificerede Danmark FNs havretskonvention, som åbner mulighed for at gøre krav på undergrundens og havbundens ressourcer uden for 200 sømilegrænsen. En forudsætning for eventuelle krav er, at der findes en naturlig forlængelse af landområdet ud over 200 sømil. Forskere fra GEUS har siden da haft travlt med at indsamle og fortolke data fra de fem områder ud for Grønland og Færøerne, hvor det er muligt at fremsætte krav. Arbejdet foregår under det såkaldte Kontinentalsokkelprojekt.
I 2006 blev der for alvor taget hul på sokkelafgrænsningen i Polhavet nord for Grønland under ekspeditionen LORITA-1, og i 2007 forsatte undersøgelserne med isbrydere under LOMROG togtet.
Læs om hele Kontinentalsokkelprojektet
a76.dk/
Læs om LORITA-1 projektet, hvor danske og canadiske forskere i 2006 arbejdede på havisen i Polhavet nord for Grønland og følg arbejdet gennem forskernes feltrapporter.
Læs om LOMROG 2007 togtet med isbrydere i Polhavet og følg arbejdet gennem forskerne feltrapporter