Døvlingstenen

Foto: Henrik J. Granat

Døvlingstenen har sandsynligvis sovet tornerosesøvn på den vestjyske hede i mere end 300.000 år! Den stammer fra Sydnorge og kom med et isfremstød under næstsidste istid – Saale Istiden. Men den ligger indstøbt i sand fra en smeltevandsslette, der blev aflejret under sidste istid – Weichsel Istiden. Den glacialgeologiske historie deler den ikke med nogen anden kendt kæmpesten i Danmark. Dertil kan føjes, at den er vores sydligst beliggende kendte kæmpesten af bjergarten larvikit.

Foto: Henrik J. Granat

Geologi

Døvlingstenen består helt overvejende af lysegrå mineralkorn af feldspat. Kornene er ofte rektangulære og måler typisk en halv til en hel centimeter i bredden og en til to centimeter i længden. Bjergarten kaldes derfor grovkornet. Mellem de grå, aflange korn kiler sorte mineralhobe sig ind og giver bjergarten et sortspættet udseende. Det sorte mineral er sandsynligvis augit, men en mindre del kan også være biotit. Enkelte mineralflader ses lyse op som perlemor. Farvespillet kaldes labradorescens og schiller-effekt og skyldes lysrefleksion fra de mikroskopiske lameller, som feldspatkrystallerne er opbygget af.

Med disse karakteristika hersker der ikke tvivl: Døvlingstenen består af larvikit.

Larvikit

Larvikit findes som grundfjeld omkring Larvik på vestsiden af Oslofjorden, så det var her, indlandsisen plukkede den op og tog den med til Vestjylland. Døvlingstenen har således rejst omkring 500 kilometer med indlandsisen. Sten og blokke fundet i det danske istidslandskab kaldes ledeblokke, når vi kender stedet, hvor de findes som grundfjeld i Skandinavien. De leder os på sporet af, hvor indlandsisen kom fra.

Landskabet

Landskabet omkring Døvlingstenen er helt fladt bortset fra den gravede sø, der ligger lige syd for, og nogle svagt hvælvede puder mod nordøst. Døvlingstenen ligger indstøbt i en vandaflejret smeltevandsslette. De svagt hvælvede puder består af overlejret flyvesand. Smeltevandsslettens sand og grus blev aflejret under sidste istid – Weichsel Istid – hvor smeltevandsfloder strømmede mod vest fra Hovedstilstandslinjen, der på disse kanter lå 30 km mod øst omtrent ved Ejstrupholm og Thyregod. Hovedstilstandslinjen er der, hvor isens udbredelse var størst under sidste istid. Linjen kan følges Padborg til Viborg, hvor den slår knæk for at ramme Vesterhavet ved Bovbjerg. Smeltevandet strømmede, hvor landskabet lå lavest, og afgrænsede derved øer af den landskabstype, geologerne kalder bakkeø. De vestjyske bakkeøer består af gammelt landskab fra næstsidste istid – Saale Istid.

Vand kan ikke flytte en tonstung kæmpesten som Døvlingstenen. Det kan kun indlandsisen. Døvlingstenen må derfor hvile på de moræneaflejringer bestående af ler, sand, grus og sten, som isen transporterede kæmpestenen sammen med. Smeltevandet strømmede forbi og skyllede måske en del af morænefladen væk, før den aflejrede det smeltevandssand omkring, som det flade landskab består af.

Døvlingstenen kom således med indlandsisen engang i næstsidste istid – Saale Istiden – men ligger indstøbt i smeltevandssand aflejret under sidste istid – Weichsel Istiden. Den glacialgeologiske historie deler Døvlingstenen ikke med nogen anden kendt kæmpesten i Danmark.

Yderligere et par grunde gør Døvlingstenen særlig interessant i geologisk sammenhæng

Den ligger i en landsdel fattig på sten så store. Desuden er Døvlingstenen sammen med Mørupstenen de sydligst beliggende kæmpesten af larvikit. De øvrige kæmpesten af larvikit findes i Nordjylland og Himmerland.

At kæmpestenene næsten mangler vest for Hovedstilstandslinjen, som markerer indlandsisens største udbredelse under sidste istid, skyldes sandsynligvis forvitring. Bakkelandskabet i Vestjylland har ligget isfrit i 130.000 år, hvilket giver langt mere tid til, at store sten bliver tæret ned af vind og vejr, end sten øst og nord for Hovedstilstandslinjen. Også Mørupstenen, der er Jyllands største, ligger på en bakkeø ved Herning knap 25 km nord for Døvling. Som isbjerge gemmer det meste af begge kæmper sig under overfladen, og det kan have beskyttet dem mod forvitring.

Fra Saale Istid kendes tre isfremstød over Danmark, og kun det ældste af disse kom fra Sydnorge og medbragte ledeblokke derfra. Det er ikke usandsynligt, at Døvlingstenen blev transporteret til Vestjylland under 'det norske isfremstød' i begyndelsen af Saale Istid, der begyndte for 380.000 år siden og sluttede for 130.000 år siden. Aflejringer fra Saale Istids ældste isfremstød opbygger kernen i mange af de jyske bakkeøer. Under det mellemste og Saale Istids største isfremstød nåede isskjoldet helt ned i Holland, Nordtyskland og Polen.

Forholdsvis mange af de nordjyske kæmpesten består af larvikit. Heriblandt Hundborgstenen i Thy, Dynen ved Frederikshavn, Den Grå Ko i vestlige Vendsyssel, Gråstenen nord for Rold Skov og Boelsstenen i Kattegat mellem udløbet af Randers Fjord og Mariager Fjord.

Døvlingstenen fra tiden før den fik navn og, ser det ud til, før den blev sprængt. Fotograf og årstal ukendt. Venligst stillet til rådighed af stenens ejer.

Fra far til søn

Historier om Døvlingstenen ligesom ejendommen, hvortil den hører, er overleveret fra far til søn, der ejer stedet i dag. Militæret prøvede at sprænge stenen engang i 1950’erne, men grunden dertil kendes ikke. Stenen tog ikke stor skade af forsøget, men friske brudflader og skarpe kanter afslører, at stykker er sprængt af. Tre afsprængte halvmeter stumper ligger syd og vest for stenen. Desuden ses tre kilemærker nær toppen af stenen og andre to i en revne på stenens nordside.

Friske brudflader og skarpe kanter afslører, at stykker er sprængt af.

Feltbeskrivelse, tekst og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Tak til: Svend Svendsen og kone for fremvisning, fortællinger, hjælp med opmåling og sort/hvid fotografi af stenen

Gesteinsliste – Larvikit skan-kristallin

Houmark-Nielsen, M. m.fl. (2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s.

Larsen, G. og Kronborg, C. (1994): Geologisk Set, Det mellemste Jylland, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Redaktion Steen Andersen, Geografforlaget, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 272 sider. Side 25-30.

Danmarks Digitale jordartskort 1:25.000 (2020): Kort over Danmark 

Udforsk stenen

Læs mere om Døvlingstenen

 

Døvlingstenen blev opmålt en solskinsdag i april 2020. Stenen ligger lavt i terrænet, men der er ikke tvivl om, at den er langt større, end hvad man kan se. Højden over terræn blev målt til 1,0 m. Stenen udvider sig under terræn. Udbredelsen under terræn blev sonderet med et spyd til en meters dybde. Længde og bredde måler 4,9 x 4,4 m mellem punkter, hvor stenen ligger en meter under terræn. Hvor meget der gemmer sig derunder, kan vi foreløbig kun gisne om.

Døvlingstenen har fået sit navn af ejendommens nuværende ejer.

Besøg stenen

Døvling ligger mellem Skjern og Brande, Herning og Grindsted. Døvlingstenen ligger på jord, der hører til ejendommen på Sdr. Ommevej 14. Vejen løber nord-syd mellem Skarrild og Sdr. Omme. En 600 m lang allé fører til Nygård. Og herfra er der yderligere 700 m på gåben ad et spor. Gåturen passerer Døvling Bæk. Stenen ligger lavt i terrænet ved en gravet sø.

Døvlingstenen ligger på privat mark uden offentlig adgang. Vil du besøge Døvlingstenen, skal du have lov af ejer først. Adgang til stenen går forbi udlejet beboelse ligesom jagten på ejendommen er udlejet. Begge dele kan være gode grunde til, at det i perioder ikke er muligt at besøge Døvlings kæmpesten. En stor del af året står der blankt vand omkring stenen.

Nærtliggende skov fyldt med kunstværker

I Døvling, der er en ”by” af de mindre, ligger Deep Forest Art Land, der er en skov fyldt med kunstværker. Oplevelsesskoven er åben for besøgende i dagtimerne året rundt.