Ifølge overleveringen findes der fire rokkesten i Djævledalen i Almindingen. De tre skulle danne hjørner i en næsten ligebenet trekant med den fjerde, Munken, i midten. Munken står ved Munkedalen NNØ for Rytterknægten.
De fire rokkesten skulle alle have mistet evnen til at rokke efter 1870.
Navnet Djævledalen tyder på, ”at her slog mørkets magter sig for alvor løs”, og ”meget skidteri siges at holde til” ifølge Christian Stub-Jørgensen i 'Jul paa Bornholm' fra 1959. En Richard Kauffmann fortæller i Illustreret Tidende fra 1867, at: ”Sagnet siger, at der hviler Skatte under Rokkestenen, og det fortælles endvidere, hvorledes de Underjordiske om Natten holde Bal omkring den. Spillemanden sidder da ovenpaa den og Stenen dandser i Tact efter hans Spil.”
De bornholmske rokkesten rokker, fordi de ligger på en stor og uslidelig diamant, troede man engang. Og den folketro har givetvis ført til mangen en rokkestens endeligt, for hvor fristende har det ikke været at vippe stenen til side i håbet om at finde en ædelsten. Og det førte til, at flere rokkende rokkesten blev fredet i begyndelsen af 1800-tallet.
Helt konkret kendes den historie fra 1821, hvor daværende skovrider (holtzførster) i Almindingen Rømer havde besøg af biskop Münter. Münter havde allerede opmålt og tegnet flere bornholmske rokkesten i 1816. De to herrer tager på tur til Almindingen for at besigtige djævledalenes rokkesten. På vejen møder de sandflugtskommissær Jespersen, der for nylig er blevet ansat til at bekæmpe sandflugt mellem Rønne og Hasle, hvor Rosmannegårdstenen som bekendt ligger. Jespersen har arbejdsvognen fuld af redskaber, og adspurgt indrømmer han, at han agter at vælte rokkesten for at finde ædelsten. Rømer bliver harm, og skriver til Thomsen, der er sekretær for Oldsagskommisionen.
Ved skrivelse af 24. november 1821 fra Danske Kancelli bliver rokkestenene i Almindingen fredet tillige med Gamleborg og Lilleborg, der også ligger i Almindingen. Med rokkestenenes fredning begynder en stribe fredninger af sagnsten, heriblandt Tirslundstenen i 1832 og Dammestenen i 1846 for at nævne nogle få.