Dyrsten

Dyrsten står som vartegn ved indgangen til ejendommen Dyrstensholm midt i det bornholmske landbrugsland. Kæmpestenen skulle have en mystisk tiltrækningskraft på områdets dyreliv. Deraf også navnet, der kommer af, at hjorte ifølge overleveringen trak til fra Almindingen og dansede på stenen.
Den butkantede sten består af Almindinggranit, der på sydsiden skaller af i flager. Overfladen er derfor frisk og uden lav, og det er nemt at studere granittens mineraler. På nordsiden findes ”trappe” og ”bænk” som en naturlig del af stenens form.
Dyrsten ligger på privat grund. Det er derfor ekstra vigtigt af færdes stille og roligt og udvise hensyn ved besøg.

Dyrsten består af Almindinggranit. Farven er rødlig, hvilket skyldes kalifeldspat, og stenen har et mindre indhold af det sorte mineral biotit. Mængden af sorte mineraler er større på sydsiden end på nordsiden. Øvrige mineraler er kvarts og plagioklas. Fordelingen er almindeligvis omtrent 40/20/30% til hver af de tre hovedmineraler kalifeldspat, plagioklas og kvarts hhv. Almindinggranit minder meget om Hammergranit, og de hører begge til de yngre bjergarter på Bornholm med en alder omkring 1,4 milliarder år. Hammergranit og Almindinggranit hører til de lyseste af Bornholms granitter.

Dyrstensholm ligger på den enklave af Almindinggranit i det bornholmske gnejsområde, som også Almindingen gør. Så Dyrsten er en lokal ledeblok, som indlandsisen har plukket op, men ikke flyttet ret langt.

Stenen har en isskuret afrundet form. En del af formen skyldes nok indlandsisens virke. Men på sydsiden, der er bar for lav og bjergarten let at iagttage, forekommer exfoliation. Stenen skaller af som lagene i et løg, og det er med til afrunde stenen. Exfoliation skyldes solvarme på den udsatte sydside, der får granitten til at udvide sig en smule i overfladen.