Dyrsten

Dyrsten

Dyrsten står som vartegn ved indgangen til ejendommen Dyrstensholm midt i det bornholmske landbrugsland. Kæmpestenen skulle have en mystisk tiltrækningskraft på områdets dyreliv. Deraf også navnet, der kommer af, at hjorte ifølge overleveringen trak til fra Almindingen og dansede på stenen.
Den butkantede sten består af Almindinggranit, der på sydsiden skaller af i flager. Overfladen er derfor frisk og uden lav, og det er nemt at studere granittens mineraler. På nordsiden findes ”trappe” og ”bænk” som en naturlig del af stenens form.
Dyrsten ligger på privat grund. Det er derfor ekstra vigtigt af færdes stille og roligt og udvise hensyn ved besøg.

Geologi

Dyrsten består af Almindinggranit. Farven er rødlig, hvilket skyldes kalifeldspat, og stenen har et mindre indhold af det sorte mineral biotit. Mængden af sorte mineraler er større på sydsiden end på nordsiden. Øvrige mineraler er kvarts og plagioklas. Fordelingen er almindeligvis omtrent 40/20/30% til hver af de tre hovedmineraler kalifeldspat, plagioklas og kvarts hhv. Almindinggranit minder meget om Hammergranit, og de hører begge til de yngre bjergarter på Bornholm med en alder omkring 1,4 milliarder år. Hammergranit og Almindinggranit hører til de lyseste af Bornholms granitter.

Dyrstensholm ligger på den enklave af Almindinggranit i det bornholmske gnejsområde, som også Almindingen gør. Så Dyrsten er en lokal ledeblok, som indlandsisen har plukket op, men ikke flyttet ret langt.

Stenen har en isskuret afrundet form. En del af formen skyldes nok indlandsisens virke. Men på sydsiden, der er bar for lav og bjergarten let at iagttage, forekommer exfoliation. Stenen skaller af som lagene i et løg, og det er med til afrunde stenen. Exfoliation skyldes solvarme på den udsatte sydside, der får granitten til at udvide sig en smule i overfladen.

Stenens størrelse

Dyrsten måler 7,2 x 4,6 og er 2,4 m høj. Den måler 18 m i omkreds. Beregnet som en omdrejningsellipsoide, men med bredden justeret ned til 4,0 m, fordi Dyrsten har en ”trappe” på nordsiden, bliver volumen 36 m3, og den vejer lige knap 100 tons, hvis du regner med en vægtfylde for granit på 2,7 tons/kubikmeter.


 


 

Feltbeskrivelse: Jørgen Butzbach, DN og Henrik J. Granat, GEUS

Tekst: Henrik J. Granat, GEUS

Wilske, H.: www.skan-kristallin.de Bornholm – Gesteinsliste – Almindingen- (Streifen-) Granit

Hansen, F. (2010): www.367ture.dk, 367 ture i Bornholms natur: Udkæret -Thorevandet Skyttedam – Dyrsten.

Butzbach, J. (2000): Bornholm gennem 1700 millioner år. William Dams Boghandel A/S, 88 sider. Side 29-31 og 64.

Gravesen, P. (1996): Geologisk Set, Bornholm, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Redaktion Steen Andersen, Skov- og Naturstyrelsen og Geografforlaget, 208 sider. Side 13-14 og 70-71.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 273 sider + kort. Side 118.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 171.

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Dyrsten

Sognepræst J.P. Kofoed forklarede gårdens navn i 1861 i kirkebogen. Navnet Dyrstensholm kom af dyr og sten, fordi hjorte kom fra Almindingen og dansede på kæmpestenen. Dyrsten skulle ifølge sagnet være kastet af en trold efter Vestermarie Kirke.

Flere forskellige arter af lav findes på Dyrstens overside og nordside.

Foto: Henrik J. Granat

Besøg Dyrsten

Dyrsten kan findes i Dyrstensholm, Vestermarie Sogn, Bornholm. Dyrsten ligger midt på Bornholm mellem Vestermarie og Aakirkeby med Almindingen nordfor. Fra Vestermarievej svinges mod nord ad Springbakkevej. Et skilt med ”Dyrstensholm” viser dig ad privat vej hen til kæmpestenen lige foran ejendommen og et stort birketræ. 

Dyrsten ligger på privat grund ved gården Dyrstensholm. Fredningen af kæmpestenen sikrer adgang for besøgende på den private vej, der fører fra den offentlige Springbakkevejen hen til stenen. De private forhold betyder, at det er ekstra vigtigt at vise hensyn og færdes stille og fredeligt ved stenen.