Dammestenen

Dammestenens geologiske historie begynder dybt i jordskorpen, hvor smeltet granitisk stenmasse udfyldte i et magmakammer. Bjergarten, der omsluttede magmakammeret, bestod af den mørke bjergart amfibolit, hvorfra stumper og splinter dryssede og blev indblandet i den flydende magma lidt som rosiner æltes ind i en bolledej. Afkøling førte til, at en lys rødliggrå mellemkornet granit med mørke inklusioner langsomt blev udkrystalliserer dybt i undergrunden.

Senere blev granitlegemet udsat for stort tryk i forbindelse med bjergkædefoldning. Granittens homogene mineralfordeling blev omdannet til gnejs med striber, bånd og foldninger. De mørke inklusioner bevaredes stort set uforandrede. Nedslidning af bjergkæden over milliarder af år bragte gnejsen op til overfladen, og her blev Dammestenen sammen med andre vandreblokke vristet fri fra grundfjeldet af indlandsisen og transporteret fra Sverige til Danmark.

Under transporten blev den store blok skuret og afrundet. Ved Hesselager ramte kæmpestenen underlaget og frøs fast. Indlandsisen fortsatte henover, og andre indefrosne sten, sand og grus sleb den østvendte stødside glat og lavede skurestriber, der viser, at isbevægelsen var fra øst mod vest. Østsiden har nærmest form som et omvendt skibsskrog, der har tvunget isen nord og syd om. Vestsiden kaldes plukkesiden, for her har isen plukket og trukket stumper af stenen så den blev rå og uregelmæssig. Dammestenen blev sandsynligvis samlet op og bragt til Østfyn af Det Ungbaltiske Isfremstød eller Bælthavfremstødet, der begge kom fra Østersøegnene og Sydsverige. Af samme grund er det det mest oplagte sted at lede efter vandreblokkens oprindelsessted. Det Ungbaltiske Isfremstød fortsatte hen over Fyn til den Østjyske Israndslinje for 19 til 18 tusind år siden.

Stenen beskrives første gang i 1623 i en præsteindberetning:

Udi i den nørre Mark til Hesselager By ligger en stor stenklippe efter den skikkelse, som en Tagside paa et Hus, hvorudi er midt paa et Slag fra øverst og ned til forneden ligesom en Gangsti og kaldes samme klippe Damesten, dog ingen ved, hvoraf det haver bekommet sit Navn.

Danmarks første professor i geologi J.G. Forchhammer undersøgte Dammestenen i 1840. Han indførte sine mål og iagttagelser i sin manuskriptprotokol 1, hvor der blandt andet står: Man vil sandsynligvis uden at begaa en stor Fejl kunne antage den skjulte Del for lige saa stor, som den, der ligger over Overfladen. Kort tid efter befalede Kong Christian VIII stenen frigravet, muligvis for at afklare om der var tale om toppen af grundfjeld, der stak op af den fynske muld. En student E. Vedel, der siden blev amtmand og kammerherre, undersøgte kæmpestenen i 1843, og han kunne meddele Forchhammer, at der var tale om en løs blok, da siderne ophørte med at skråne udad 4 fod (1,3 m) under overfladen.

Vedel sætter også de første ord på bjergarten. Han beskriver Dammestenen som en granit med mørkegrå kvarts, lysegrå feldspat og brungul glimmer, og han bemærker desuden at ”Den nordlige Side er aldeles glat afsleben”. Beskrivelsen af bjergarten udbygges af Victor Madsen i hans kortbladsbeskrivelse over kortbladet Nyborg fra 1902 (DGU I. række nr. 9). Deri står: Damestenen er en lys, rødliggraa, middelkornet Granit, som nogle steder er gennemsat af smalle Gange. Nogle Partier af den (Gange?) ere grovkornede, andre ere finkornede og mørkegraa af farve. Den kortfattede beskrivelse gengives næsten ordret i bogen 'Geologisk set – Fyn og Øerne' fra 2002. Blot er de mørke gange specificeret som diabasgange af vulkansk oprindelse.

En tysk geolog og ekspert i skandinaviske kæmpesten mener ikke, at Dammestenen består af granit. Karlheinz Krause klassificerer bjergarten som gnejs med inklusioner i sin oversigt over 'Die Gröβten Findlinge in Dänemark' fra 2005. Gnejsen ser han både grå og rødliggrå og med finkornede og grovkornede partier.

Så langt når vi i udredningen af Dammestenens geologiske anatomi ved udelukkende at kigge i eksisterende litteratur, hvor hovedkilden dateres tilbage til 1902. Vores førstedame blandt kæmpesten indeholder mere end det! Den fortjener en systematisk petrografisk undersøgelse med beskrivelse i moderne termer og inddragelse af nutidig viden om de bjergartsdannende processer.