Dammestenen

Dammestenen

Dette er Danmarks største kendte sten på land. Den vejer anslået 1200 tons, hvilket er mere end dobbelt så meget som nummer to, Mørupstenen i Jylland. Den er så stor, at kong Christian den VIII lod den udgrave først i 1840’erne på den nordøstlige side, angiveligt for at afklare, om der var tale om faststående grundfjeld. På trods af sin størrelse skulle Dammestenen ifølge sagnet være kastet af en dame fra Langeland. Det betvivles dog i andre sagn, der mener, at den voksede efter landingen, når stenen lugtede nybagt brød. Historierne er mange om kolossen på Østfyn. Geologerne mener, den er bragt til Hesselager med indlandsisen fra Sverige.

Dammestenens geologiske rejse

Dammestenens geologiske historie begynder dybt i jordskorpen, hvor en lys rødliggrå mellemkornet granit udkrystalliserede fra en smeltet stenmasse i et magmakammer. Granitten, der blev en del af det svenske grundfjeld, sprækkede senere op, og ind i sprækkerne trængte en mørk lava, der blev til mørkegrå finkornede diabasgange.

Nedslidning af bjergkæden over milliarder af år bragte granitten op til overfladen, og her blev Dammestenen sammen med andre vandreblokke vristet fri fra grundfjeldet af indlandsisen og transporteret fra Sverige til Danmark. Under transporten bliver den skuret og afrundet. Ved Hesselager ramte kæmpestenen underlaget og frøs fast. Indlandsisen fortsatte henover, og andre indefrosne sten, sand og grus sleb den sydøstvendte stødside glat og lavede skurestriber, der viser, at isbevægelsen var fra sydøst mod nordvest.

På nordvestsiden ses en plukkeside, hvor isen har plukket og trukket stumper af stenen. Dammestenen er sandsynligvis samlet op og bragt til Østfyn af Det Ungbaltiske Isfremstød eller Bælthavfremstødet, der begge kom fra østersøegnene og Sydsverige, der af samme grund er det mest oplagte sted at lede efter vandreblokkens oprindelsessted. Det Ungbaltiske Isfremstød fortsatte hen over Fyn til den Østjyske Israndslinje for 19.000 til 18.000 år siden.

Den mindste og mest lyshårede af de fire menneskelige målestokke var ret præcist en meter høj, da dette fotografi blev taget i tørkesommeren 2018. På den baggrund anslås Dammestenens synlige højde på det tidspunkt til cirka 6 m. Foto af Sebastian Næsby Malkki.

Stenens størrelse

Interessen for Dammestenens størrelse går mindst tilbage til 1700-tallet. I 'Den danske Atlas' af E. Pontoppidan fra 1763 refereres til et manuskript af gehejmeråd Adeler, hvori der står, at Dammestenen måler 54 alen (33,9 m) i omkreds og er henholdsvis 22 alen (13,8 m) lang og 15 alen (9,4 bred). Dammestenen bliver undersøgt af selveste Johan Georg Forchhammer (1794-1865) – den danske geologis fader. Forchhammer blev lektor i mineralogi 1823 og blev Danmarks første professor i fagene mineralogi og geognosi ved Københavns Universitet, hvorved geologi opstod som selvstændigt fag.

I Forchhammers manuskript protokol I fra 1840 står, at ”Stenen ved Hesselager, som paa en Tegning hos Mølleren i Vormark var kaldet Damestenen, havde en lodret Højde af 11 Fod (3,5 M), en Længde af 40 Fod (12,6 M) og en Omkreds af 105 Fod (32,9 M).”

Kort tid efter blev Dammestenens nordøstlige side frigravet på befaling af Kong Christian den ottende. Frigravningen blev angiveligt sat i værk for at undersøge, om kolossen var faststående grundfjeld som Bornholm, eller om der var tale om en løs, men ualmindeligt stor blok. Efter afsluttet udgravning blev kæmpestenen undersøgt i 1843 af student E. Vedel, som senere blev både amtmand og kammerherre. Vedel målte omkredsen på det bredeste sted til 146 fod, hvilket svarer til 45,8 m. Vedel målte omtrent 1,3 m under overfladen. Dette tal og resultaterne af geologiske undersøgelser indførtes også i Forchhammers manuskript protokol I. En højde på 9,8 m angives af Victor Madsens kortbladsbeskrivelse over kortbladet Nyborg fra 1902 (DGU I. række nr. 9). Højden blev nivelleret fra det dengang laveste punkt i udgravningen til stenens top.

I midten af 1800-tallet var teorien om istider og indlandsis som landskabsdanner endnu ikke nået til Danmark. Først med Forchhammers efterfølger professor, Johannes Frederik Johnstrup (1818-1894), blev istidsteorien anerkendt i Danmark.

Poptrolden i bandet Lukas Graham hedder i øvrigt Lukas Forchhammer efter sin mor Eva Forchhammer, så måske hører J.G. Forchhammer til blandt den populære sangers aner.

45,8 m regnes stadig som Dammestenens korrekte største omkreds, ligesom længde og bredde på 13,8 og 9,4 m går igen i nyere litteratur (Kronborg 1997 og Krause 2005). I samme nyere litteratur nedjusteres højden imidlertid fra Victor Madsens 9,8 m i 1902 til 6,7 m i 1997 og 2005. Hvem der har målt de 6,7 m, har det foreløbig ikke været muligt at finde frem til, men nutidige billeder med menneskelige målestokke understøtter, at Dammestenen har en vandret højde på 6 til 7 m fra udgravningens bund. Skulle udgravningen have været 3 m dybere i 1902 end i dag, er svært at tro, men jo ikke umuligt.

 

Med hjælp fra Google Maps

 I juni 2021 blev der endnu engang lagt målebånd om Dammestenen. Den målte 42,3 m langs nuværende terrænoverflade. Google Maps løfter dig op i helikopterperspektiv, så du kan se Dammestenen fra oven på satellitfotos. Maps har en målefunktion: Højreklik og scroll ned i bunden til 'Mål distance'. Anvendt på Dammestenen får du længde og bredde på 12,7 og 10,4 m.

I størstedelen af den nyeste litteratur anslås Dammestenens vægt til cirka 1000 tons. Det pæne runde tal antyder usikkerheden i vurderingen. Ved omregning fra kæmpestens længde, bredde og højde til rumfang og volumen bruges oftest formlen for en omdrejningsellipsoide og en vægtfylde på 2,7 tons per kubikmeter. Bruges målene fra litteraturen, 13,8 x 9,4 m, fås en volumen 450 kubikmeter og 1230 tons ved anvendelse af højden 6,7 m. Bruges målene fra Google Maps, fås en vægt på 1250 tons. Men tror vi på Viktor Madsens nivellerede højde 9,8 m fra 1902, får vi en vægt omkring 1800 tons!

450 kubikmeter svarer omtrent til en terning på 7,7 x 7,7 x 7,7 m. Eller et lille hus i to etager!

Den vrede dame kaster Dammestenen mod Svindinge Kirke. Illustration: Søren Jønsson Granat.

Hekse og duften af nybagt brød

En dame, der boede i Hou på Langeland, blev forbitret over, at spiret på Svindinge Kirke tjente de søfarende for godt, og derfor kastede hun i vrede stenen, der blev til Dammestenen, mod kirkespiret. Til trods for, at damen havde mange kræfter og sigtede godt, nåede stenen kun to tredjedele af vejen.

Andre sagn nævner troldkvinde, jættekvinde, gammel heks, jomfru, trold og jætte som stenkaster, og at der er brugt strømpebånd, hosebånd eller hårbånd som hjælpemiddel.

Nogle har dog betvivlet den vrede dames kæmpekræfter og mener, at Dammestenen først efter flyveturen er vokset til nuværende størrelse, da sten som bekendt vokser ved lugten af nybagt brød.

Kastesagnet har fået den fortsættelse, at en engel satte sin fod på og på den måde forhindrede den flyvende kæmpesten i at ramme kirkens tårn. På stenens top mod øst ses aftrykket af englens fod.

Ser du en mafisk indeslutning på toppen af Dammestenen? Eller er det, som overleveringen beretter, aftrykket fra en engels fod, da den satte foden på og forhindrede kæmpestenen i at ramme Svindinge Kirke? Foto: Henrik J. Granat.

Damestenen eller Dammestenen?

Damestenen eller Dammestenen? Det er spørgsmålet. Svaret blafrer blidt i brisen mellem bløde bakker i det østfynske morænelandskab.

'Damestenen' står der på alle vejviserskilte fra Hesselager ved landevejen til Damestensvej, der fører hen til kæmpestenen. 1-0 til Damestenen!

Den nuværende infotavle ved stenen har 'Damestenen' som overskrift. I slutningen af tavlens tekst fortælles skrønen om damen, der kastede stenen, og teksten slutter med:

Skrønen kan forklare de ellers lidt mærkelige navne Damestenen eller Dammestenen (madamme)”. Et point til hver!

Men i en grøn folder fra Fyns Amt 2003 slås det ligeledes fast i første sætning, at: ”Navnet på stenen er Dammestenen og ikke fejlagtigt Damestenen, som den er blevet kaldt lokalt.” Et point til Dammestenen!

På de to fredningshjemmesider hælder 'Det fredelige Danmarkskort' fra Danmarks Naturfredningsforening til Damestenen, mens 'Fund og Fortidsminder”'fra Slots- og Kulturstyrelsen kalder stenen Dammestenen. Et point til hver!

I Fredningsnævnets maskinskrevne fredningskendelse fra 1941 og efterfølgende dispensation fra 2003 står der Damestenen 5 gange og Dammestenen 5 gange. Igen et point til hver!

Hvad så på danmarkskortet? På det høje målebordsblad fra anden halvdel af 1800-tallet og det lave målebordsblad fra første halvdel af 1900-tallet står der Damesten og FM for fredet fortidsminde på begge. Derefter skifter det. På de efterfølgende topografiske 4-cm-kort fra midten af 1900-tallet og frem til det nutidige digitale sømløse DTK/Kort25, står der Dammestenen. Se historiskatlas.dk. Også her: et point til hver!

Ligeledes i den litteratur, som står listet under Kilder nederst på denne side, synes Damestenen brugt i den ældre geologiske litteratur, hvorefter Dammestenen overtager. Et point til hver!

I værket 'Danmarks kæmpesten i folkeoverleveringen' fra 1932 af August F. Schmidt kaldes stenen Dammestenen eller Hesselagerstenen. Der står:

I Egnens Udtale kaldes Stenen Dammestenen; Navnet Damestenen, som er anvendt ikke mindst i den geologiske Litteratur 1837-1902 om Stenen grunder sig sikkert på slet etymologi …” (slet=dårlig; etymologi = læren om ords oprindelse). Klart point til Dammestenen, og vi ender på uafgjort 6-6.

I denne samling af 101 kæmpesten er navnene fra bogen 'Danmarks kæmpesten i folkeoverleveringen' brugt næsten konsekvent, fordi de synes mest originale. Således også for Dammestenen, vel vidende at både Damestenen og Hesselagerstenen er lige så rigtige.

Som forsøg på forklaring af 'Damme' nævnes ordet dæmning i litteraturen, samt at dam betyder lille sø eller eventuelt agerjord med vandløb. Kæmpestenen ligger på terræn, der skråner ned mod Stokkebæk nordfor.

En hilsen fra P. Agergård findes indridset på sydsiden af den fredede kæmpesten. Foto: Henrik J. Granat

Skåltegn fra bronzealderen

Dammestenen har 6 skåltegn på toppen. På stenens sydøstlige side ses 3 skåltegn, og på stenens sydside findes yderligere 3 skåltegn. De er fra bronzealderen.

I nyere tid har besøgende ridset navne og tegn i stenens mørke indeslutninger, der er blødere end den omgivende bjergart. På stenens sydside findes f.eks. en hilsen fra P. Agergård.

Stødside til venstre og plukkeside til højre. Foto: Henrik J. Granat

Undersøgelser af stenen

Stenen beskrives første gang i 1623 i en præsteindberetning:

Udi i den nørre Mark til Hesselager By ligger en stor stenklippe efter den skikkelse, som en Tagside paa et Hus, hvorudi er midt paa et Slag fra øverst og ned til forneden ligesom en Gangsti og kaldes samme klippe Damesten, dog ingen ved, hvoraf det haver bekommet sit Navn.

Danmarks første professor i geologi J.G. Forchhammer undersøgte Dammestenen i 1840. Han indførte sine mål og iagttagelser i sin manuskriptprotokol 1, hvor der blandt andet står: Man vil sandsynligvis uden at begaa en stor Fejl kunne antage den skjulte Del for lige saa stor, som den, der ligger over Overfladen. Kort tid efter befalede Kong Christian VIII stenen frigravet, muligvis for at afklare om der var tale om toppen af grundfjeld, der stak op af den fynske muld. En student E. Vedel, der siden blev amtmand og kammerherre, undersøgte kæmpestenen i 1843, og han kunne meddele Forchhammer, at der var tale om en løs blok, da siderne ophørte med at skråne udad 4 fod (1,3 m) under overfladen.

Vedel sætter også de første ord på bjergarten. Han beskriver Dammestenen som en granit med mørkegrå kvarts, lysegrå feldspat og brungul glimmer, og han bemærker desuden at ”Den nordlige Side er aldeles glat afsleben”. Beskrivelsen af bjergarten udbygges af Victor Madsen i hans kortbladsbeskrivelse over kortbladet Nyborg fra 1902 (DGU I. række nr. 9). Deri står: Damestenen er en lys, rødliggraa, middelkornet Granit, som nogle steder er gennemsat af smalle Gange. Nogle Partier af den (Gange?) ere grovkornede, andre ere finkornede og mørkegraa af farve. Den kortfattede beskrivelse gengives næsten ordret i bogen 'Geologisk set – Fyn og Øerne' fra 2002. Blot er de mørke gange specificeret som diabasgange af vulkansk oprindelse.

En tysk geolog og ekspert i skandinaviske kæmpesten mener ikke, at Dammestenen består af granit. Karlheinz Krause klassificerer bjergarten som gnejs med inklusioner i sin oversigt over 'Die Gröβten Findlinge in Dänemark' fra 2005. Gnejsen ser han både grå og rødliggrå og med finkornede og grovkornede partier.

Så langt når vi i udredningen af Dammestenens geologiske anatomi ved udelukkende at kigge i eksisterende litteratur, hvor hovedkilden dateres tilbage til 1902. Vores førstedame blandt kæmpesten indeholder mere end det! Den fortjener en systematisk petrografisk undersøgelse med beskrivelse i moderne termer og inddragelse af nutidig viden om de bjergartsdannende processer.

Tredelt rektangulær mørk finkornet indeslutning. Foto: Henrik J. Granat
Skurestriber anes på den delvist lavbevoksede nordside. Foto: Henrik J. Granat

 


 

Tekst: Henrik J. Granat, GEUS

Fotos: Henrik J. Granat, Sebastian Næsby Malkki og Henrik Højmark Thomsen, alle GEUS

Illustration, Dame kaster Dammestenen: Søren Jønsson Granat

Svendborg Kommune m.fl.: Damestenen. Informationstavle ved stenen.

Nordea Fonden: HistoriskAtlas.dk Historisk Atlas

Fyns Amts Avis (2018): Damestenen har et kæmpe turistpotentiale. Ole Grube torsdag 11. oktober 2018 side 8.

Fyns Amts Avis (2018): Svenskerne kræver Damestenen retur - fyens.dk

TV2FYN (2011): Svendborg vil sælge Damestenen - tv2fyn

Larsen, G. (2006): Naturen i Danmark – Geologien, 1. udgave, 1. oplag, Gyldendal, 549 sider. Side 27-37 samt 491.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 6: 36 S., 26 Abb., 1 Tab., 1 Karte. Hamburg/Greifswald, Oktober 2005. Stein nr. 49.

Houmark-Nielsen, M. m.fl. (2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s.

Fyns Amt (2003): Dammestenen. Folder, 2 A4 sider, dansk, engelsk og tysk tekst.

Larsen, G. (2002): Geologisk set, Fyn og Øerne. En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Lokalitet nr. 203 Dammestenen.

Wilske, H.: www.Strand-und-Steine.de. Findlinge - Damestenen

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, Løbenr. 1-49, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 16.

Krause, K. (1999): Groβgeschiebe in Dänemark. Der Aufschluss 50 (3): 161-170, 11 Abb. Heidelberg.

Kronborg, C. (1997): Hvad vejer Danmarks største sten? Geologisk Nyt 1997/3, side 6.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 273 sider plus kort. Side 153.

Nielsen, A.V. (1991): Store sten i Danmark. DGU-information 1991/2, side 1-3.

Rasmussen, L.B. (1988): En jordisk krønike, Træk af DGU’s historie 1888-1988. DGU, Danmarks Geologiske Undersøgelse, Miljøministeriet, 114 sider. Side 10.

Smed, P. og Nielsen, A.V. (1963): Ekskursion til Fyn 8.-10.august 1962. Medd. Dansk Geol. Foren. 15, side 255-256.

Hansen, S. m.fl. (1949): Ekskursion til Sydfyn og Langeland 2.-4. juli 1949. Medd. Dansk Geol. Foren. 11, side 495.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 209-211.

Sarauw, G.F.L. (1912): Vore store sten (vandreblokke), deres registrering og fredning. Medd. Dansk Geologisk Foren. 4, side 111-112.

Madsen V. (1902): Beskrivelse til Kortbladet Nyborg. Danm. Geol. Unders. 1. rk. nr. 9, side 33-38.

Fredning af stenen

Damestenen blev underkastet fredning ved kongelig resolution den 8. april 1846. Denne fredning blev stadfæstet til gældende lov i 1941 af Fredningsnævnet, som siden i 2003 gav dispensation fra sin egen fredningskendelse ved at tillade frigravning og anlæggelse af parkeringsplads.

Fund og fortidsminder

Det fredelige Danmarkskort

Besøg Dammestenen

Dammestenen kan findes i Hesselager Sogn, Svendborg Kommune, hvor der er offentlig adgang til stenen.

Der er skilte til Damestenen helt fra Hesselager mellem Nyborg og Svendborg og frem. Drej fra landevej 163 ved Hesselager Kro. Passér Hesselager Kirke. For enden af Damestensvej ligger Danmarks største kendte sten. Ved kæmpestenen findes parkeringsmulighed i vejkanten, borde/bænke sæt og en meget informativ informationstavle.

Der er plads til få mobilehomes eller en håndfuld små smarte sportsvogne i vejkanten ved Dammestenen. Foto: Henrik Højmark Thomsen