Søstenen

top søstenen

Langelands største sten og Danmarks tidligste landindvinding ligger side om side fem kilometer syd for Rudkøbing. Søstenen lå først i en vig og i 1530 i kanten af Snaremose Sø. Nu til dags kan du gå tørskoet hen til kæmpestenen og betragte en porfyrisk granit med rødlige kalifeldspatkrystaller så store som twist chokolader.

Afhentningssted

Ifølge en indberetning til Dansk Folkemindesamling, siges det, at man hentede de små børn ved Søstenen. Lignende historier fortælles om Rødjyde og Grydestenen på Nordfyn og om Barnestenen i vandet ved Siø.

En frustreret troldkvinde

Folkemindeoptegneren Carlin Klæsøe beretter i optegnelser fra 1946, at Søstenen ifølge et lokalt sagn kommer fra Lolland, for der boede nemlig en troldkvinde på den tid, da Strynø Kirke blev bygget. Hun kunne ikke lide klangen af kirkeklokken. I harme tog hun en stor sten og slyngede den mod kirken for at knuse den, men hendes kræfter slog ikke til, og stenen faldt der, hvor den nu ligger. Troldkvinden opgav ikke at få kirken ødelagt. Da stenkastet mislykkedes, fyldte hun sit forklæde med grus og sten, for deraf at lægge bro fra Langeland over til Strynø. Det nåede hun heller ikke, for da hun kom ud midt i Lindelse Nor, gik der hul på forklædet, så det meste af bromaterialet faldt i vandet og dannede Flintholmsgrunden. Rasende rev hun forklædet af og kastede det med de sidste rester af grus og sten efter kirken, men forklædet faldt i stranden ude ved Fårevejles yderste odde, og af gruset dannedes to små øer, nemlig Kueholm og Asholm.

Ruth Klæsøe beretter noget kortere, at Søstenen er kastet mod Brejninge Kirke af en heks. Men hvorfra husker Ruth ikke.

Geologi

Søstenen består af grovkornet porfyrisk granit med rødlige ofte aflange rektangulære (tabulære) kalifeldspatkorn op til 4 cm lange og 3 cm brede. Nogle af feldspatkornene er todelte langs en ret linje og viser det, geologerne kalder karlsbadtvillinger. De aflange kalifeldspatkorn har tendens til fælles orientering. De store rødlige korn svømmer i en matrix af grå kvarts og hvid plagioklas i kornstørrelser op 0,5 cm. Bjergarten indeholder en smule mørke mineraler, som sandsynligvis er glimmermineralet biotit.

Mineralsammensætningen og størrelsesfordelingen af de enkelte mineralkorn minder meget om grundfjeldet omkring Karlshamn i Sydsverige. Indlandsisen bevægede sig netop fra Østersø egnene i retning mod Østjylland fra sydøst under de sidste isfremstød under den sidste istid, som vi kalder Weichsel Istiden. Isen kunne have plukket en blok op ved Karlshamn og bragt den til Langeland. Mest sandsynligt er Søstenen kommet med Bælthav Isstrømmen, der skød op gennem bælterne for 17.000 til 18.000 år siden og dækkede Langeland og det meste af Fyn. Kosmogen datering viser, at Søstenen smeltede fri af isdækket for 16.000 år siden.

Kæmpestenen i Lindeskoven på Falster og Bleghald på Bornholm består også af Karlshamn-granit

Kulturspor

Søstenen har en fuldstændig plan vestvendt siden, som var et stykke hugget af med et samuraisværd. Det er nærliggende at tænke, at en stenhugger har kilet et stort stykke af. Men der er ingen kilemærker, så en naturlig forklaring er også mulig. Gange af andet bjergartsmateriale kan have gennemskåret grundfjeldet, som Søstenen er plukket fra. En sådan gang udgør en naturlig brudflade, som stenen kan flække langs, når den kommer under tryk under indlandsisen. Gubstenen i Vestsjælland ligner på samme vis et overskåret rundstykke.

søstenen langt fra

Fra sø til eng

Frem til 1530 var Snaremose Sø forbundet med Det Sydfynske Øhav via Henninge Nor og Lindelse Nor. Snaremose Sø, var således ikke en sø, men en vig med sejlbar adgang til Det Sydfynske Øhav. I 1530 blev en dæmning bygget, som afskar den lille vig fra det store hav, og Snaremose Sø kunne herefter leve op til sit navn som både sø og mose. Og Langelands største sten var stadig en søsten. Inddæmningen skete sandsynligvis for at skabe en karpedam og regnes for Danmarks tidligste inddæmning. Anden afvanding af Snaremose Sø skete i 1879, hvor det sidste vand blev pumpet ud med hjælp af en mølle. Herefter har Søstenen ligget tørskoet på land. Det meste af Snaremose Sø blev dog sø og mose igen i 2002, hvor afvandingskanal og grøfter blev blokeret og kastet til. I dag har Søstenen udsigt til retableret og kultiveret natur, idet den tidligere vig nu henligger med ankeldybt vand om vinteren og eng med græsning og høslæt om sommeren.

Foto af Henrik J. Granat

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Feltbeskrivelse, tekst og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Langeland Kommune og Geopark, Det Sydfynske Øhav: Klæsø Natursti, trampesti til Lindelse Nor. Infotavle på p-plads hvor stien krydser vejen Vesterby Mark.

Hansen, K.: Snaremose Sø var landets tidligste inddæmning. En artikel fra www.dettabteland.dk.

Wilske, H.: Hjemmeside om karlshamn-granit

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 37.

Houmark-Nielsen, M. (2012): Hvad fortæller vore store vandreblokke om alderen af det danske istidslandskab: Kosmogen eksponeringsdatering af kæmpesten. Geologisk Tidsskrift 2012, pp. 1–13.

Lundstrøm, F. (2008): Storken hentede babyer ved Søstenen. Fyns Amts Avis, netudgave, 26 jan. 2008 kl. 08:00, Efter optegnelser af Carlin Klæsøe i 1946.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 6: 36 S., 26 Abb., 1 Tab., 1 Karte. Hamburg/Greifswald, Oktober 2005. Stein nr. 37.

Houmark-Nielsen, M. m.fl. (2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 50-95, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 76.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 273 sider plus kort. Side 156.

Foto af Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Søstenen

Søstenen fik sit navn, da den lå i kanten af en sø - Snaremosesø, som ret beset var en vig sandsynligvis med brakvand. I Fredningsnævnets kendelse fra 13. maj 1953 kaldes Søstenen for Søvertorp Sten og Snaremose Sø for Søvertorp Sø. Søvertorp Gods ligger nogle kilometer nordøst for Søstenen, og arealerne må på det tidspunkt have hørt under godset.

Søstenen har et trekantet omrids, hvor den møder terrænoverfladen. Omkredsen måler 13,5 m fordelt på siderne 4,5 m, 3,0 m og 6,0 m. Siderne mødes pyramideagtigt, og stenen er 2,2 m høj. Vægten anslås til 50 tons.

Fund og Fortidsminder: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/166135/

Det fredelige Danmarkskort: Søstenen fredes mod flytning og ophugning af Fredningsnævnet 13. maj 1953, læs mere her

Besøg stenen

find vej

Foto af Henrik J. Granat

Søstenen ligger på Langeland fem kilometer syd for Rudkøbing. En indhegning med Søstenen ligger ved en nyanlagt trampesti, der går mellem Stat-ene ved landevejen og Lindelse Nor. Stien kaldes Klæsø Natursti.

Hvor trampestien krydser vejen Vesterby Mark findes p-plads for bilende besøg. Fra p-pladsen venter knap en kilometers gåtur til Søstenen.

Vejen Vesterby Mark hægter sig på Søndre Landevej (Rute 305) i bebyggelsen Stat-ene mellem Rudkøbing og Humble.

Søstenen ligger i en indhegning bag ved en aflang stald med rødbrunt tag. Normalt er der adgang til private indhegnede og udyrkede arealer, hvis der ikke er græssende husdyr, og hvis du kan komme derind gennem låger, stenter og lignende, og hvis der ikke er skiltet mod adgang. Til indhegningen med Søstenen findes en publikumsvenlig låge i hegnet og infotavle om Søstenen. Begge dele inviterer til, at du går indenfor og besigtiger kæmpestenen tæt på.

closeup søstenen

Foto af Henrik J. Granat