Kæmpesten Værslev

Kæmpesten Værslev

Værslevs kæmpesten er stor og tonstung. Men alligevel ikke tungere end, at en trold ifølge overleveringen har haft stenen på knæet, før den blev kylet i retning af Værslev Kirke. I stenen ses både knæaftryk og aftryk af troldefingre som bevis for den historie. Til stenens seværdigheder bør desuden nævnes skåltegn på toppen og et væld af dybrøde granater strøet ud over overfladen. Den kuppelformede kæmpesten når knap to meter op over overfladen, men hvor dybt den stikker i den vestsjællandske muld, har ingen vist undersøgt.

Kæmpesten Værslev tæt på
Båndet gnejs på stenens sydøstlige hjørne. Foto: Henrik J. Granat

Geologi

Værslevs kæmpesten er temmelig overgroet med lav og mos. Rundt om stenen gror tjørnet krat og andre småvækster. Begge dele gør det svært at iagttage mineraler og bestemme bjergart. Set fra afstand står stenen jordfast støbt i det vestsjællandske moræneler. Stenen er kuppelformet med en nordside og en sydvendt side, der står omtrent lodret parallelt med de furer og bånd, der kan følges hen over ryggen på stenen. At stenen er lagdelt, synes tydeligt. Form og parallelle furer leder tanken hen på en halv pakke skiveskåret rugbrød. På billedet ses båndet gnejs med lyse bånd domineret af feldspat og mørke bånd domineret af biotit.

Bjergarten titter frem rundt omkring:

På stenens nordvestlige hjørne finder du en lys rødlig mellem til grovkornet granit bestående af bleg rødlig kalifeldspat, der omvokser lys grålig plagioklas. Kvarts findes imellem med blågrå farve. Isprængt granittens basismineraler – kalifeldspat, plagioklas og kvarts – ses op til 4 centimeter store hobe af granater sammen med biotit og plagioklas. Granatkrystallerne er dybrøde og runde og typisk i størrelser fra 1 til 10 millimeter.

På stenens sydøstlige hjørne ser du gnejs med bånd af rødlig kalifeldspat, plagioklas og granat vekslende med mørke mafiske bånd af biotit, plagioklas og kvarts.

Lagdeling, bånd og ikke mindst højtryksmineralet granat betyder for de øvrige kæmpesten, at bjergarten klassificeres som en gnejs. Og med gnejs menes en bjergart, der er omdannet under højt tryk og/eller høj temperatur dybt i jordskorpen. Men i Værslev kæmpestenens tilfælde går tolkningen og klassifikationen i en lidt anden retning.

Samlet set betegnes bjergarten som en folieret granit med en inklusion af gnejs; begge dele rige på dybrøde granater.

Granitten er imidlertid speciel og kaldes S-type granit. 'S' står for 'Supracrustal' (oven på skorpen) og hentyder til, at udgangsmaterialet for granitten var en sedimentær bjergart, der dannes ved jordens overflade. 'S' kan derfor også hentyde til en af sediment dannet granit. For at S-type granit dannes, tænkes sedimentbjergarter trukket ned i skorpen, hvor den opsmelter og krystalliserer igen til granit. Sedimentære bjergarter er ofte forvitrede, og ved forvitring opkoncentreres aluminium og silicium. Overskud af de to grundstoffer Al og Si fremmer dannelsen af granat. På Værslevstenens sydøstlige hjørne ses gnejs, der i denne tolkning antages at være en mindre del bjergarten, der 'overlevede' og ikke smeltede op som den omkringliggende granit.

Granatførende gnejs ser du også i Statoilstenen ved Kalundborg, Lommestenen i Isefjord og Lundestenen på Lolland.

Kæmpesten Værslev
Aftryk af troldens knæ. Foto: Henrik J. Granat

Kulturspor

I stenens omtrent vandrette topflade inden for et areal på 1 x 1 meter findes mindst fem skåltegn cirka 1 cm dybe og 5-8 cm i diameter. Skåltegnene danner par, idet de ligger tæt sammen to og to.

Sagn

Den store sten ved Værslev skal ifølge sagnet være kastet af en trold efter Værslev Kirke. Men den nåede ikke langt nok. På hver side sidder aftryk af hans fingre, og på oversiden af stenen er begge håndfladerne med alle fem fingre udstrakte. Trolden må have taget den og lagt den op på sit knæ, inden han kastede den, for aftrykket af knæ og lidt af låret ses tydeligt i stenen, der har en aflang og afrundet fordybning i vestsiden. Ifølge overleveringen skulle fordybningen have plads til tre almindelige lår. Det er nok en overdrivelse, eller også var almindelige lår meget tynde, da sagnet opstod. Hullet i vestsiden måler blot 16 cm bredden. Det er 50 cm højt og 13 cm dybt.

Kæmpesten Værslev tæt på

Laver og mosser

Stenen er overgroet med gul og lys grå lav, ligesom grøn mos vokser i pletter rundt omkring.

Feltbeskrivelse og tekst: Henrik J. Granat og Thomas F. Kokfelt, begge GEUS

Fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Wikipedia: S-type granite - Wikipedia

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 6: 36 S., 26 Abb., 1 Tab., 1 Karte. Hamburg/Greifswald Oktober 2005. Stein nr. 66.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 50-95, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 59.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 273 sider plus kort. Side 83-84.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 143.

Udforsk stenen

Læs mere om Kæmpesten Værslev

Værslevs kæmpesten måler 4,1 m på længste led målt vandret i østlig til vestlig retning hen over den buede ryg. Stenen udvider sig under terrænoverfladen i begge ender. Bredden målt i nordlig til sydlig retning er 2,8 m. Højden måler mindst 1,7 m, idet vi ikke ved, hvor meget der gemmer sig under terrænoverfladen. Omkredsen målt lige over terræn er 11 m. Volumen og vægt af det, vi kan se, anslås til 10 kubikmeter og 27 tons.

Ifølge Fund og Fortidsminder blev stenen fredet i 1937 eller senere. 

Besøg stenen

Værslev ligger på Vestsjælland mindre end 10 kilometer øst for Kalundborg. Værslevs kæmpesten ligger på en mark mellem Værslev og Birkendegård, der ligger ved Holbækvej (rute 23). Fra Holbækvej ved gule Birkendegård kører du 500 meter mod  syd ad Aldersrovej. Et hjulspor fører fra Aldersrovej i en bue nord om den mark, hvori stenen ligger midt i en lille vildtager vest for en vandfyldt mergelgrav.

Værslevs kæmpesten ligger på privat mark tilhørende godset Birkendegård, der ligger 500 meter nordfor ved Holbækvej (rute 23). Et hjulspor fører fra Aldersrovej i en bue nord om den mark, hvori stenen ligger. Det er tilladt at gå og cykle på veje og stier i det åbne land, men skal du ind på dyrket mark, skal du spørge ejer om lov først.

Her kan du læse om adgangsregler i det åbne land.

Kæmpesten Værslev
Foto af Henrik J. Granat