Værslevs kæmpesten er temmelig overgroet med lav og mos. Rundt om stenen gror tjørnet krat og andre småvækster. Begge dele gør det svært at iagttage mineraler og bestemme bjergart. Set fra afstand står stenen jordfast støbt i det vestsjællandske moræneler. Stenen er kuppelformet med en nordside og en sydvendt side, der står omtrent lodret parallelt med de furer og bånd, der kan følges hen over ryggen på stenen. At stenen er lagdelt, synes tydeligt. Form og parallelle furer leder tanken hen på en halv pakke skiveskåret rugbrød. På billedet ses båndet gnejs med lyse bånd domineret af feldspat og mørke bånd domineret af biotit.

Bjergarten titter frem rundt omkring:

På stenens nordvestlige hjørne finder du en lys rødlig mellem til grovkornet granit bestående af bleg rødlig kalifeldspat, der omvokser lys grålig plagioklas. Kvarts findes imellem med blågrå farve. Isprængt granittens basismineraler – kalifeldspat, plagioklas og kvarts – ses op til 4 centimeter store hobe af granater sammen med biotit og plagioklas. Granatkrystallerne er dybrøde og runde og typisk i størrelser fra 1 til 10 millimeter.

På stenens sydøstlige hjørne ser du gnejs med bånd af rødlig kalifeldspat, plagioklas og granat vekslende med mørke mafiske bånd af biotit, plagioklas og kvarts.

Lagdeling, bånd og ikke mindst højtryksmineralet granat betyder for de øvrige kæmpesten, at bjergarten klassificeres som en gnejs. Og med gnejs menes en bjergart, der er omdannet under højt tryk og/eller høj temperatur dybt i jordskorpen. Men i Værslev kæmpestenens tilfælde går tolkningen og klassifikationen i en lidt anden retning.

Samlet set betegnes bjergarten som en folieret granit med en inklusion af gnejs; begge dele rige på dybrøde granater.

Granitten er imidlertid speciel og kaldes S-type granit. 'S' står for 'Supracrustal' (oven på skorpen) og hentyder til, at udgangsmaterialet for granitten var en sedimentær bjergart, der dannes ved jordens overflade. 'S' kan derfor også hentyde til en af sediment dannet granit. For at S-type granit dannes, tænkes sedimentbjergarter trukket ned i skorpen, hvor den opsmelter og krystalliserer igen til granit. Sedimentære bjergarter er ofte forvitrede, og ved forvitring opkoncentreres aluminium og silicium. Overskud af de to grundstoffer Al og Si fremmer dannelsen af granat. På Værslevstenens sydøstlige hjørne ses gnejs, der i denne tolkning antages at være en mindre del bjergarten, der 'overlevede' og ikke smeltede op som den omkringliggende granit.

Granatførende gnejs ser du også i Statoilstenen ved Kalundborg, Lommestenen i Isefjord og Lundestenen på Lolland.