Lommestenen

Lommestenen ligger i Isefjorden

Lommestenen ”har nogle Revler på langs og tvers, der ere så lige og glatte, som om de vare gjorte med kunst”. Fortalt i mere nutidigt sprog betyder det, at Lommestenen har så lige striber, at man skulle tro, de var kunstigt lavet. Til den smukt stribede gnejs skal tilføjes, at ærtestore dybrøde krystaller af mineralet granat ses strøet udover hele stenens overflade.
Lommestenen ligger ualmindeligt smukt i ly af Stokkebjerg Skov på lavt vand i Isefjorden. I stille vejr kan du soppe rundt om den i knædybt vand og kravle op fra den flade side.

Lommestenens stribede udseende ses allerede på lang afstand, og de fortæller noget om de processer som har dannet stenen. Sorte og lyse bånd veksler, ligesom tykkelsen på de enkelte bånd varierer fra mm til flere cm i bredde. Det stribede mønster afbrydes flere steder af et afrundet rødt mineral, lidt ligesom knaster i et året fyrretræsbræt. Det dybrøde mineral kaldes granat, hvoraf de fleste er ærtestore, men enkelte steder klumper de sammen i større klynger eller korte striber.

Lommestenen består af migmatitisk gnejs. ”Gnejs” fordi stenen viser udpræget foliation, eller stribning, hvor mineralerne er blevet ensrettet under indflydelse af højt tryk. Mineralerne er så at sige blevet sorteret i de forskellige typer under processen, og det kan man nu se som striber i forskellige farver. ”Migmatitisk” fordi bjergarten er en blandingsbjergart. En migmatisk bjergart består nemlig af en ældre bjergart som er blevet smeltet sammen med en nyere bjergart, og nu kan ses som tydelige, foldede striber.  Bjergarten veksler mellem lyse årer af mellemkornet granit af feldspat og kvarts, og mørke finkornede årer. De lyse årer er opstået under delvis opsmeltning af gnejsen, da denne lå dybt i jordskorpen. Temperaturen blev på et tidspunkt akkurat så høj, at kvarts og feldspat smeltede og krystalliserede igen i cm brede årer. Under den samme proces forarmedes de mørke bånd for samme mineraler.

Det vinrøde højtryksmineral granat ses overalt lidt tilfældigt, men dog jævnt fordelt over stenens overflade som ærter tabt på et gulv. Granat dannes ved omkrystallisation og vokser atom for atom, når mineralerne tilpasser sig et højt tryk dybt i jordskorpen. Lommestenens granater er sandsynligvis af typen almandin, der netop er mørkt røde, og desuden er den mest almindelige type.

På toppen af stenen brydes stribningen af nogle større strukturer, bl.a. en kvartsåre omsluttet af en ovalformet finkornet bjergart, som  mørke læber omkring et lyst tandsæt. På toppen og mod syd ses desuden exfoliation, hvor den ellers hårde bjergart skaller af i flager på grund af solopvarmning.

En stor del af det svenske grundfjeld består at gnejs. På stranden er fundet Kinnediabas, der kommer fra Sydsverige mellem de to store søer. Et bud på Lommestenens oprindelse kunne derfor være Sydsverige.

Bemærkelsesværdigt er det, at de tre kæmpesten i vandkanten til nærliggende Roskilde Fjord også består af migmatitisk gnejs, hvoraf de to er granatførende: Bolundstenen og Odssten. Kæmpesten Stenø viser ingen granater. Til gengæld måler Stenøs kæmpe næsten 7 m på den lange led.

Lommestenen ligger i Isefjorden

Stenens størrelse

Lommestenen rejser sig lodret og ser omtrent trekantet ud fra østsiden. Vestsiden flader mere ud, og vil du bestige stenen gøres det nemmest fra vest. Stenen måler 3,8 x 3,8 m og er 2,7 m høj. Sætter du de tal ind i formlen for en omdrejningsellipsoide, får Lommestenen en volumen og en vægt i omegnen af 20 m3 og 55 tons, idet granit og gnejs vejer 2,7 tons/m3. Omkredsen målt ved vandoverfladen er 13 m.

Sagn: Kæmpen Lumb og Lommestenen

En håndfuld korte kastesagn knytter sig til Lommestenen. De fleste omtaler en kæmpe, der har kastet stenen mod Egebjerg Kirke fra den anden side af fjorden – bl.a. Nakke, Jægerspris, Hundested. Et enkelt sagn fortæller om to kasteglade kæmper, der kastede mod hinanden mellem Egebjerg og Hornsved Skov ved Jægerspris. I et enkelt sagn navngives kæmpen. Kæmpen Lumb kastede Lommestenen mod Egebjerg Kirke fra Lumbs Bakker, som vel svarer til nutiden Lumsås. I stenen skulle angiveligt være mærker af fem fingre eller af en hånd som bevis. Lommestenen kaldes af den grund også Lumbs Sten. Navnet Lommestenen forklares med et andet sagn: Lommestenen skulle efter sigende have fået sit navn, fordi en kæmpe på vandring fandt den og puttede den i sin lomme for at kunne bruge den ved lejlighed!


 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

 

Feltbeskrivelse, tekst, og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Tekstredaktion: Lisbeth Lassen

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 53.

Smed, P. (2016): Sten i det danske landskab, 4. udgave, 1. oplag, Højers Forlag, side 114-117.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 6: 36 S., 26 Abb., 1 Tab., 1 Karte. Hamburg/Greifswald Oktober 2005. Stein nr. 53.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 50-95, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 60.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 273 sider plus kort. Side 85-86.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 144-145 og foto side 43.

Sarauw, G.F.L. (1912): Vore store sten (vandreblokke), deres registrering og fredning. Medd. Dansk Geologisk Foren. 4, side 111-112.

Lommestenen er flot stribet, eller folieret som det også hedder.

Lommestenens karakteristiske striber skyldes den migmatitiske gnejs: Gnejs er det, man kalder en bjergart, hvor de forskellige mineraler har samlet sig sammen efter typer i tydelige striber eller bånd. Migmatitisk skyldes en anden proces, hvor  striberne består af sammensmeltede bjergarter med forskellige aldre.
Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Lommestenen

Lommestenen skulle efter sigende have fået sit navn, fordi den har ligget i lommen på en navnløs kæmpe. Stenen kaldes også Lumbs Sten, fordi kæmpen Lumb ifølge overleveringen kastede Lommestenen mod Egebjerg Kirke. Det er svært ikke at få den tanke, at Lumbs med tiden er blevet til Lomme. Og at sagnet om kæmpen Lumb er ældst.

 

Lommestenen fungerer som hjørnesten i Geopark Odsherreds formidling af geologi og landskab. 

Den smukke gule Kyst-Væggelav, Xanthoria aureola.

Laver og mosser

Der gror forskellige laver på Lommestenens nordside, som ligger i skygge. Blandt andet den smukke gule Kyst-Væggelav, Xanthoria aureola.

Besøg Lommestenen

Adgang
Stokkebjerg Skov er statsskov og hører under Naturstyrelsen Midtsjælland. I offentligt ejede skove må du færdes overalt til fods hele døgnet. På cykel dog kun på skovveje og stier. Der er fri adgang langs langt de fleste danske kyster, så længe du er til fods og på vandet udfor. Så det er også muligt at gå langs vandet fra Englandshuse nordfor eller langs kysten sydfor. Om adgang til offentlige skove: Hvor må jeg færdes?

Find vej
Lommestenen ligger i den vestlige del af Isefjorden på en halv meter vand smukt beliggende lige nedenfor Stokkebjerg Skov. Stokkebjerg Skov ligger mellem Nykøbing Sjælland og Holbæk. Fra Egebjergvej nord for Egebjerg svinges mod øst ad Søgårdsvej, der slår et sving mod syd. Ved Søgård drejes igen mod øst ad Skovvej. Skovvej følges til skilt mod P-plads i skoven i nordranden af Stokkebjerg Skov. Den noget bumlede vej gennem skoven fører dig ned til en P-plads meget tæt på Isefjordens vande. En sti forbi en info-tavle fører dig ned i vandkanten. De sidste 50 meter til Lommestenen må du vade i lavt vand.

Fjordstien mellem Rørvig og Kongsøre passerer gennem Stokkebjerg Skov og nævner Lommestenen blandt seværdighederne på ruten. Ruten markeres med blå skilte hvorpå der står ”Cykelrute 40, Fjordstien”. Folderen ”Fjordstien 1, fra Kongsøre til Rørvig” indeholder et kort, som viser vej.